På en gård i Binderup, Dalby nedre sogn, havde de en gang i flere år en dværg til hostmand, som al tid gik så voldsomt på, at han odelagde alle deres karle, for de kunde umulig holde ud med ham. Men så en sommer havde de fået en karl, der besluttede at prøve på ved list at stå sig med den Slemme. Da de skulde ud at hoste, forsynede han sig i al stilhed...
Et andet sted var et barn, der hverken vilde lykkes eller trives. Det havde så meget stort et hoved. Så stilte de an en dag, som om de vilde brygge i en æggeskal med en pølsepind. Da sagde barnet: "Så gammel som a endnu er, for a har set Rold skov syv gange opgroet og syv gange ophugget, så har a endda aldrig set nogen, der har brygget på sådant et kar"....
Der var i sin tid en gammel degn i Sal, der hed Tcrkildsen. Han skulde i førstningen have været meget dygtig og afholdt, men tilsidst blev han drikfældig og blev afsat for drik. Så gik han omkring til folk og tiggede brændevin, og han kunde sige: A, et fingerbol, blot et fingerbol, så hægen var han foldet. Han havde alle sine dage været meget...
Baron-Frederik boede i et lille hus i Åstrup og var meget fattig. Han tjente i sin tid baronen på Villestrup som tjener. En dag havde baronen fået en ny frakke, og så gik han hen til Frederik og vilde præsentere sig for ham, idet han spurgte ham om, hvordan den sad. Ja, siger Frederik, når han måtte sige hans mening, så klædte den ikke baronen svar godt,...
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
I en gård i Rørkjær findes endnu to skåler med låg til, der har været brugt ved begravelser, når gjæsterne fik varmt øl. I den ene findes der endnu en si af samme stof som skålen til at holde brødet tilbage, når der blev drukket af skålen, men i den anden er den brækket af, og man kan tydelig se, hvor den' har siddet. I det varme øl var der brækket...
Når de holdt kartegilder eller skagegilder her på egnen, begyndte de gjærne tidlig på morgenen. Det var mest E. T. K. Iver Larsen, Errindlev. gamle koner, der var vant til det arbejde, og der kunde fejt drikke dem en dram, det var godt for æ støv, sagde de. Om eftermiddagen havde de godt af en lille puns ovenpå kaffen. Når de så var færdige om aftenen,...
Når vi skulde kline, blev vi pyntede om aftenen og fik linet på, og så lå vi med det om natten. Klokken to, tre kom de og kaldte på os, og så begyndte vi at kline. Karlen havde en lerbør (et bræt med stænger i begge ender) at bære lepet til os på. Vi frøs jo i det kolde ler, og så kom de med varmt øl, vi skulde have at drikke. Når tiden kom, fik vi en...
Den gamle Maren Hausdatter, der var aftægtskone i Sodover, hvor a tjente, hun fortalte, at i hendes lille tid da var hun til hove nede på Kjeldkjær for hun var fra Bræstenlund og så kom nådigfruen ud til hende, da hun vilde hjem, og spurgte om, hvordan de havde det hjemme, om de var raske for herskabet var sådan flinke folk. Ja, siger hun Maren,...
Forhen var ildgryder meget almindelige på Samsø, og kvinderne brugte dem iil at sætte under sig, når de spandt eller udforte andet siddende gavn. Det var små jærngryder, hvori der blev lagt halvt udbrændte gløder, og disse kunde holde sig varme in lang tid. Almindelig var det at høre en kone sige, når hun kom lobende over til naboens, gnidende hænderne...
Der var en herremand på Engelsholm, de kaldte ham Nordmanden, og han havde for skik sum andre at slå hovfolkene. Så var der en gårdmand i Lille-Lime, der hed Jens Rasmussen, han skulde gjore hove på gården, og så skulde han en dag have prygl. Herremanden kaldte ham op til sig, men Jens blev ham for stærk, og herren fik et slemt gilde. Han hujede og...
En gammel mand var sa slem til at stjæle. Han kom en dag ud i heden til en hjordedreng og vilde traktere ham med en tår drikke og en dram, for det var sa varmt vejr. Da drengen nu havde fået det, siger han: Ja, a kan tænke, du vil til at plukke lyng på min husbonds ejendom, og a skal nok tie med det. Men nu skal du tage et godt knippe i dag, for manden...
Juledag måtte slet ingen gå i byen, den dag var fredet. Stafensmorgen brugte man at smide mog ind i stalden hos naboerne. De brugte ingen mogbårer og kastede det *) Den kaldes også slop, mest sønderpå, men dog også her. Anden steds støvte, nord for Århus: skannboor (skarnbør), og den har ikke ben. altså ind. Somme tider kunde mand og karl og hostfolkene...
I min moders oldemoders ungdom havde man den skik at dandse omkring ligkisten og synge eller fremsige noget, som kaldtes ligvejt, jeg véd ikke, om det var for, at den døde bedre kunde få ro. For fa år tilbage havde man endnu i Vedsted den skik ved kistelæg at drikke det salig ligs skål, hvorved man dygtig klingede med glassene. Derpå tømtes en skål for...
Der var store bryllupper i gammel tid. De varede i tre dage. De fik godt varmt øl med smør i og sirup og sure fløde og så ølpunse. Når de fik kaffe, fik hver et stort stykke brunt sukker og et stykke knæpkage. Når de var færdige, hvælede de deres kopper og lagde det sukker, de havde levnet, på bunden af koppen. Knæpkage var trimlet ud i en flade så stor...
I begyndelsen af århundredet kjendtes kaffen ikke her i Vium, og man forstod ikke at lave den. I Hermansgård havde de ikke en tekop, kun spølskåler at drikke af. Ved gilder søbede de alle varmt øl af ét fad. Ved siden af dandsestuen var et lille gjæstekammer, og der stod store stabler af skårne meldmader, omtrent som man nu sætter træ op, det ene lag...
En gårdkone brugte ikke uden et fjerdingspund sæbe om året, og det var til hendes skjæghat. De havde pibetondevand at vaske deres linned og lagener i. Når de brændte, skulde de have varmt vand i pibetonden for at holde piberne varme. Linned brugtes der ikke meget af. Mange lå nøgne i sengene. Kristen Nielsen, Vilsted. Enhver, der forhen rejste noget...
En Arbejdsmand, der hed Niels Jakobsen og boede ude i Trættefanget, hvorfor de kaldte ham Niels Trættefanget, han arbejdede på Nebøllegård i Nørre-Kirkeby og skulde en Morgen meget tidlig derop at ilde i en Ovn. Han gik Kl. 3 op til Gården og forbi et Vandsted, der hedder Kelkparken. Der stod et gult Føl ved, som han gik hen og klappede, og det stod helt...
da.etk.DSnr_05_0_00011
Jeg havde en Farbroder i Ellinge, der hed Hans Andersen Og led af Epilepsi. Så var der en Møller i Ås Mølle i Refsvindinge, der blev slået ihjel af en Karl, som før havde tjent ham som Møllersvend og var kommen derfra. Karlen hed Hans Buch og vidste, at Mølleren havde Penge, og så kom han en Nat og brød ind til ham. Midieren lå syg og havde ligget længe,...
Jeg havde fået Koldfeber, og den rystede mig hveranden Dag. Det var, mens jeg var en Dreng på en 11 År. Hveranden Dag var jeg i Skole og hveranden Dag hjemme, når Feberen rystede mig. En Dag kom min Gudmoder ind hos os; og da Feberen var ved at begynde at ryste mig, så sagde hun: »Hvad fejler Drengen?« »Ja,« sagde min Moder, »han har Koldfeber.« Så gav...
