Tobakshøj ligger i Sønæerhå i Hassing herred og har fåt sit navn på følgende måde: For mange år siden gik en kræmmer fra by til by og falbød sine varer. En aften var det blevet ham for sent, og han foer vild mellem bakkerne, men da kom han til en høj, som havde en udgravning i den ene side, og vinden var tilfældigvis således, at der var ly i den side,...
Dorthea Lisby i Fjaltring fortalte folgende: En aften i mørkningen vilde hun gå op i et svalt kammer, der var oven for storstuen, med nogen mælk. Da så hun storstuen fuld af folk, så hun ikke kunde komme om ved dem. Hun satte så mælken på dragkisten. Med ét hørte hun et stort klask mod gulvet, og da hun gik gjennem doren tilbage, strøg én sig lige forbi...
For nogle år tilbage kom en svensk dreng til Humlebæk for at Hjælpe en fiskerfamilie at lave redskaber. «Den første nat må du huske på, hvad du drommer,» sagde konen, «ti det bar noget at betyde.» Om morgeuen ved davren spurgte hun ham, hvad ban så havde dromt. «Jeg dromte, at den ene pige vilde hellere holde mig om halsen end den anden.» «Det var jo...
En mand rejste landet rundt for at finde en hugormkonge og fandt endelig sådan en i Vindblæs. Han gik da med den til det nærmeste hus for at få den tillavet, da han jo vilde spise den. Konen var ene hjemme og vægrede sig i begyndelsen ved at have noget med det at bestille, men han fik hende da omsider overtalt dertil. Der skulde nu laves suppe på...
En gang fandt nogle hostfolk liget af en havfrue med hængende bryster og skjællet fiskehale ligge på marken. Hun var bleven ødelagt af torden. De morede sig med at stikke til hende med stokke, river og høtyve, men da en hyrdedreng, som på den varme sommerdag gik med bare ben, stodte til hende med foden, rådnede den op på ham. Næste dag, de kom der, var...
Nissen sad henne på portslyden og tirrede den stakkels hund, så der hverken var rnål eller måde med. Da siger en dristig tjenestedreng: «Nu skal jeg narre kanaljen,« tager en høfork og lister sig op på stængerne, skubber til ham, så han bumper ned til den store hund, og var nær bleven bidt fordærvet. Det var en kold vinternat. Aldrig så snart drengen var...
For et hundrede år siden brændte de meget trækul i Venge, og de holdt da vagt om natten, at ikke ilden skulde gå ud. Da en mand sådan lå vagt en nat, kom en ellekone lobende hen til milen, hvor hun satte sig på hug foran ilden for at varme sig. Som hun sad der, slog hun ud med armene og råbte: «Sko skrip, sko skrip Es Hvad det var, vidste manden ikke, og...
Der fortælles, at her i en gård boede ellefolk, som voldte, at deres kalve al tid døde. Så en dag, folkene var ved at bage, og det var en klingrende frost med snefog, kom eliefolkene ind for at varme sig ved ovnen, og sagde: «Det hytter og fytter i åd, mower!» Konen, der var vred på dem, fordi de ødelagde kalvene, vilde jage dem hort, men fik til svar,...
Sønderhave kaldes en skov, der ligger omtrent syd for Kværndrup by, og her har for været mange ellefolk. Den gamle Peder Skovfoged var godt kjendt med dem og vidste, hvor de var. «Du må komme til mig ved middag eller ved midnat, så skal jeg vise dig dem!* sagde han til Jens Pedersen i Oksenhave, Bobjcerg mark. Men han gik dog aldrig med ham. Derimod...
Karlene, der gik om natten og passede bæsterne i marken, havde gjort et bål af pinde for at varme sig ved. Det var henne i Vester-Alling kjære tæt ved et sumpet sted, hvor der var elle og væld. Så kom ellekjællingerne til dem, og de så så smukke og dejlige ud. Men så sagde karlene til én af dem: «Lad mig se, om du er æbag, som du er æfor,» sådan havde de...
I en høj, som kaldes Drengehøj, ikke langt fra Langdos vesten Tisted, boede nogle bjærgfolk, som var meget tyvagtige. En gang lob nogle børn uden for højen og legte. Imidlertid hører de nogle børn græde inde i højen; derpå hører de en stemme, som siger: "Græd ikke, i morgen skal I få varmt brød, Krogs kone har dejnet i dag." Med det samme horer de en...
For en 30 år siden da var !.indsbydnktop>r ikk sa dannede som nu En af disse doktorer var bc-kjendt som en original, selv i hans egen egn, der var fuld af originaler. Han bliver hentet hen til en mand, der \ar frossen ihjel i en snestorm ude på heden. Doktoren erklærede: Han er Fanden gale mig dod, det var også noget at jage mig ud for to mil i et...
Hans Dus i Nørup var med i krigen som dragon. Så lå de indkvarterede på Fårupgård, og der krigede de jo lidt havre, og hvad de kunde, til bajsterne, men røgteren agtede det og sladrede til manden på gården. Da tog Hans Dus sig den bestilling på at straffe ham. Han trak i al hans mundering, da røgteren var kommen i seng og lige var bleven varm, 0£ triner...
Hos Anders Byholts i Sulsted skulde de have barn i kirke. Han kjøbte et godt stykke kjod, og konen kogte suppe om løverdagen. for hun skulde selv med i kirke. De to fremmede koner fik hver en ske at spise med ved barselet, men børnene sad med skekopper, som skafterne var brækket af, og manden spiste med en udhulet brodskorpe. Fedtet dryppede ned fra...
I ældre tid var fnat meget almindelig og blev bragt fra sted til sted af de omrejsende tiggere og landstrygere. For at fordrive den brugte man at gnide sig ind med fedt og svovlblomme og tog det sidste ind i små portioner. Ovenpå skulde den fnattede ind i en varm bagerovn og tørres. Denne kur var ikke ualmindelig for 50 år siden. To bøm i Ramten niolle...
Nordmanden, der ejede Engelsholm, var så forfærdelig hård ved bønderne. Han havde en gang fået Kristen Jakobsen fra Stor e-Lime ind i et afsides rum og vilde der prygle ham. Så hørte de sådan jamren der inde, og da de nu kom og lukkede døren op, da lå herremanden oven på ham. Så lukkede de jo igjen, men da vælt Kristen Jakobsen ham om og kom ovenpå, for...
Gamle Vinkvist, der var velbekjendt i Nyborgs omegn, havde aldrig i sit liv bestilt andet end at tigge. Han havde kun én kjole, og ejede i lange tider kun den samme, og den stoppede han stadig p il, SU den altid var tyk og varm, men da han til at stoppe med brugte tråd af forskjellig slags, så skinnede kjolen også i alle regnbuens farver, og blev derved...
Der var en karl i Knudstrup, som hed Svend, han var så slem til at bisse, og det var sådan en kommersbroder. Når det var varmt, og naboerne kom til ham, sagde de: Kan du bisse i dag, Svend?" Strags gav han sig til det, og det lo folk jo af. Men så træffede det en Knudstrup markeds dag, at det også var godt vejr, og da kom Svend i tanker om, at han vilde...
Provsten kuude ikke lide, at folkene røgte tobak nede i udhusene, men Kristen Kusk røgte alligevel. En gang kom provsten uforvarende over ham, uden at han tænkte på det, som han stod og røgte af en lille kridtpibe. Han lod piben glide ned mellem sin trøje og vest. hvorpå han greb sig selv i halsen og gav sig jammerlig. Hvad, røgte du nu atter tobak her...
Herredsfoged B .. . . i Ringkjobing kom til sognefogden i Skjern og vilde have ham med til en auktion. Da de så var kjørt et stykke, kom de forbi en gård, hvor de kunde lugte, de brændte brændevin. Sa vilde herredsfogden ind, men sognefogden sagde, at det kunde ikke nytte. De kom dog ind, og da var tojet i gang. Kan du se, hvad der står? sagde...
