I Sønderborg boede en fattig Greve, som bejlede til Prinsessen på Sønderborg Slot. Hun elskede ham også, men Prinsessens Fader blev vred på ham og truede med at lade ham henrette. Førend han blev ført ud til Retterstedet, havde Prinsessen sagt til ham, at hvis han blev benådet, skulde han hejse et hvidt Klæde i Vejret; men blev han halshugget, skulde han...
I Broager Kirkes Våbenhus står en Træfigur, der fremstiller St. Jørgens Kamp med Dragen og er i overnaturlig Størrelse. Den har forhen været oppe på Kirkens Hvælvinger, og der fortælles, at da Svenskerne hærgede Landet i 1658, skal de have sønderslået den, fordi de troede i dens Indre at finde store Skatte. Stumperne blev da smidt derop, og Dragen var...
På Broager Land boede en Ridder, som skulde i Krig, men forinden sagde han til sin Hustru, at hvis de blev velsignede med en Son. mens han var borte, skulde hun bygge en Kirke med ét Tårn, men hvis det blev en Datter, skulde hun sætte et Spir på Kirken. Da han kom tilbage fra Krigen, så han langt borte, at Kirken var der med to Tårne, og det blev han...
Ovre på Fyen boede der en Troldkvinde, som var meget vred over alle de Kirker, der blev bygget. Da hun en Gang så over imod Sundeved fik hun Øje på Broager Kirke, som den Gang blev bygget. Men da hun troede, at det var en Ridderborg, brød hun sig ikke derom. En Søndag kom hun så til at lytte til Klokkeringningen og hørte også Klokkerne i Broager Kirke....
I gammel tid havde de her ager om ager. Så er der en løkke eller et stykke, som de endnu til dags kalder »det forsvorne stykke.» Det kom deraf, at en mand fyldte sine træsko med jord og stod på det og sværgede, at det var hans jord, men det var det jo ikke. Det ligger vest for Broager by. En gammel kone, Marie Kirstine Kordtsen, siger, at hendes moder...
I mellem Bov og Flensborg er en gård, som hedder 01lemerstowt (Valdemarstoft). Der har en gang været en kongeborg, hvor kong Valdemar skal have haft sit sæde. Senere blev det til et stort gjæstgiveri, hvor der på én nat har været indstaldet flere hundrede heste, da den gamle oksevej går lige forbi. Den gjæstgiver var så gjerrig, at når folk og drivere...
Iæ Knæk, en gård i Smøle, er der spøgeri. En landpranger tillige med nogle flere, der gik på grævlingjagt, fortalte, at han så et stort dyr, der skred ganske langsomt over et gjærde, mens hundene peb. De andre så det også. En skal være bleven slået ihjel der, og den myrdede skal være bleven smidt ned i en dam, der er tæt ved. ane marie margrete andersen.
En tør måest giver et varmt ruggulv. Ersted.
da.etk.JAT_01_0_00834
I nat skal st. Per have den varme sten i jorden. K. M. R.
da.etk.JAT_01_0_00647
St. Peders nat lægger st. Peder en varm sten ned i jorden. Skallerup. Th. Nybo.
da.etk.JAT_01_0_00646
Stæren rejser om vinteren til de varme la"".la og plukker vindruer. Jørg. H.
St. Stefansmorgen skal man op før dag ved lys og have varmt øl. Det rode øl skulde minde om Stefans blod. Skallerup. Tb. Nybo.
For Maren. Myrrha og Kommen-Brændevin og drikke Morgen og Aften, men holdes varmt. Dorte Marie Povlsdatter, Hov.
Lange Anders Hvam i Brandstrup drev en gang et spil med nogle piger i en legestue. Det var midt om sommeren og varmt i vejret. Da de nu var tørstige, gav han dem noget at drikke, og så kom nogle af pigerne til at pladderp.... der inde midt på gulvet, dem nemlig, der ikke havde deres mødom. Han havde kommet noget i Øllet. Brandstrup.
En hest gik en gang om vinteren fast i et kjær. Da den igjen kom op, fulgte en vibe med den ene hov. Den havde et græsstrå i sin mund og blev lagt på ovnen, men da forårssolen begyndte at varme, blev viben levende. N. Kr. P., Grynderup.
I Farup holdtes et -gilde før brylluppet, som kaldtes brudeseng. Det var, når de kom med foon. De blev så beværtede med sort pølse og varmt øl. F. Mikkelsen, Mejlby.
At fordrive dødt foster. Tag et varmt sigtebrod, besmurt med grøn sæbe, og spise det varmt ofte. p. Hauseu.
Man må ikke lægge et varmt brod eller en varm kage i vinduet, det kan trække sygdomme til huset. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
