513 datasets found
Danish Keywords: vare Place of Narration: Refshale Kragelund
Hænger der en spindelvæv ned under loftet, betyder det, at der er bejler til pigerne. Ane N.
da.etk.JAT_03_0_00640
Over en indgangsdør på Lundø står: Denne bygning er bekostet al Hans Rasmussen oc Johanc Hansdatter. Gvd bevare den til forrådnelse. 1722.
da.etk.JAT_03_0_00032
Gravers dag skal man forste gang om varen ga i seng uden lys. 675—77. Maren Bonde.
da.etk.JAT_01_0_00678
Vindum Kirke er bygget på et Lam, og det er altså den Kirkes Vare. E. T. K.
da.etk.DSnr_02_H_00001
Niels Mikael Åboe, der var præst i Kragelund fra 1820 til 1859, var en af sin tids lærdeste præster. Der skulde en gang være provstevisitats i Kragelund, og provsten var hr. Stockholm i Levring, også kaldet Linkeben, fordi han havde en hinkende gang, da det ene ben var kortere end det andet. Provsten var en brøsig og spydig herre, så pastor Aboe ikke var...
Pastor N. M. Åboe. passede selv sine kreaturer og gik stadig og flyttede dem der ude på marken. Om søndagen stod folk tit og ventede på ham ved kirken. De så ham så komme, ikke fra præstegården med kjole og krave, men fra marken med begge hænder på ryggen, og tøjrkøllen bag ved sig. Straks efter var han færdig til at gå i kirken. Han holdt da jævnlig en...
da.etk.JAT_06_0_00602
Knud Tysk i Have havde et barn, der var sygt, og som han så vilde have døbt. Han kjorte da med den lille til Vinderslev skole, hvor præsten den dag holdt eksamen. Knud kommer ind til præsten og fremfører sit ærende. Han var også straks villig til at følge med. “Men”, siger Knud, “a har ellers selv døbt barnet”. — “Så, —” siger præsten, “hvordan bar De...
da.etk.JAT_06_0_00473
Lærer Àboc i Engesvang havde altid to eller tre hunde med sig til kirken. En gang havde en af hans hunde lagt hvalpe inde i kirken i degnestolen under tjenesten, men så havde han jo en rundpullot hat, og den tog han dem i og bar dem tid af kirken. Når han var ude at gå, og der kom en større bund efter en af hans små, tog han den og bar den under armen....
da.etk.JAT_06_0_00400
Lars Gregersen i Kragelund var en tid skoleholder i Engesvang. Når børnene ikke vilde være rolige, sagde han: “Da skal jeg Gud døde mig lære jer”. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_06_0_00391
Den gang jeg gik i skole, henlå Kragelund kirkegård i den største uorden. Der var næsten ingen indhegnede gravsteder, men nogle gamle græsbevoksede jordforhøjninger. Enkelte steder var der et tæt buskads, og det var gamle familiebegravelser, som dog aldrig blev holdt i orden. Lige øst for kirken fandtes en sådan, og de,r havde familien Stabel til Klode...
I gamle dage var folk mere hårdfore end nu. Min fader har fortalt, at i hans barndom var der tyfus her i Kragelund. Den nærmeste nabo, Kristen Andersen Vie, havde sygdommen i huset, og hole familien var angreben. Bedstefader gik da over i gården for at spørge om, hvordan de havdo det. Kristen Vie kom da ud til ham, elendig og syg. “Nå, hvordan går det?”...
da.etk.JAT_06_0_00302
Kristen Jørgensen i Engesvang var en temmelig brutal mand og hård af sig. Når ban var ude at kjøre, væltede ban tit, og en gang fik ban ved den lejlighed sit ene lår i stykker. Han søgte ingen læge, og da pinen blev temmelig hård, tog han og smurte stedet ind i skedevaud. Nu blev låret galt for alvor. Haus nabo kom i det samme om og vilde spørge til ham....
da.etk.JAT_06_0_00301
Jeg vil nu med det samme fortælle, hvordan det gik mig, da jeg var en dreng på on 9, 10 ar. Jeg skuldo gå til Stenholt, hvor jeg havde en morbroder, der boede, og hente nogle slageler hos ham. Min morbroder var ikke hjemme, han var i Remme kjær efter hø, og min moster vilde så have mig til at vente, til han kom hjem. Mon det blev en lang ventetid, for...
da.etk.JAT_06_0_00253
Vor nabo, Mads Præst, kom tit over hos os om aftenen. Så begyndte han at fortælle historier, og han kunde flere, end der er dage i et år. Til sidst blev han selv så bange, at han turde ikke gå ene hjem, og han var endda en stor, stærk mand. Han plejede da gjærne atZ sige 'til min. fader: “Du kommer til at folge mig forbi den sten, der ligger her ude ved...
da.etk.JAT_06_0_00251
Som en stor tos gik a og vogtede vore får ude på det nederste af vor ejendom, som den gang kun var hede. Der fandtes en høj på beden, og de gamle inde i byen fortalte, at de mange gange havde hørt, hvordan bjergmanden slog sit kistelåg i, så det klingrede i hele højen, for kisten var fuld af guld og sølv og kostbarheder. Vi piger turde aldrig komme i...
da.etk.JAT_06_0_00147
Kristen Jørgensen i Engesvang var sognets rigeste mand. Han kjendte ikke noget til skrivning eller regning. Anker Andersen gik da en dag om året over til ham for at gjøre hans regnskab op. I mange år holdt kapitalen sig til omkring ved 16000 rigsdaler. Han fik en ung kone, og det bidrog vel nok til, at kapitalen ikke formoredes. Hun havde nok en kjæreste...
Når beboerne øst for Kragelund skulde en rejse ud vester på, sagde de: “Vil I med ud tilde vilde?” Men når de så kom til Kragelund, blev der sagt: “Nej, i skal længere vester ud, I skal til Bording, hvor der kun findes to veje, hvoraf den ene går til fattighuset, og den anden til kirkegården”. Der var noget om den tale, og de hjemløse kjæltringer eller...
da.etk.JAT_06_0_00081
Niels Skov op kone borte til de hellige, men hun skar dog halsen over på sig selv. De skulde svare aftægt til Lars Gregersen, som en tid havde været skolelærer i Kngesvang, og han døde meget hastig. Konen blev mistamkt for at have kvalt den gamle, men det blev aldrig oplyst, Den dag Niels Skov jordedes, fandtes ringeren Anders Nebel I.alvdod under...
428 Da fjenderne i 1864 rykkede op i Jylland, drev Kragelund og Sinding byer deres kreaturer ind i Vands skov, for at fjenderne ikke skulde tage dem. Da fjenderne var draget bort, var kreaturerne bleven halvvilde i skoven, men værst ble det dog, da mange ikke kunde kjende deres egne kreaturer. J. Jensen, Refshalegárd
da.etk.JAT_05_0_00428
Der var en gårdmand i Saltofte, han hed Niels Madsen, og han havde været med i den gamle krig og blandt andet i slaget ved Gadebusch. Han hørte til hestfolkene, og en kammerat af ham var ved fodfolket, De to kom så i trætte om, hvilken våbenart der var den vigtigste, for hestfolkene kunde lettere klare sig i kamp. Den anden påstod, at når hesten blev...
da.etk.JAT_05_0_00424