En peisillekræmmer skulde levere et stort læs hvidkàlshoveder hos en anden handler. Så kommer han til en kro, hvor han tit var vant at komme ind, men det var just ikke hans mening at tage derind den dag, og han vilde så kjøre forbi, men hestene var vante til turen, og så svingede de op for døren, lige til det snurrede. Der vælter vognen, og alle...
Det var Jørgen Hovgård i Såby, flere af hans bæster blev syge sådan tid efter anden, og så søgte de jo en mand på hånd, der boede ovre i Hvinningdal. Han doktrede på dem et langt stykke tid, og det vilde ikke udrette noget godt. Til sidst gav han den befaling, at deskulde begrave et af bæsterne levende, så skulde det hele nok gå over. Lav de stod og...
Marie Kristine, der var opholdskone i Tåning, hun havde tre mostre i Ejer, og de havde de tre bedste gårde, der var der i byen. Den ene af dem havde en nabokone, der var så slem til at hekse. De havde ét vanheld efter et andet, kreaturerne døde, og de havde ikke noget held med dem da. Så var det en aften, hun sad og malkede, da kommer denher slemme...
Der var en kone i Ris, hun kunde sige, hvilken der skulde dø først i et hus enten mand eller kone, og det regnede hun også ud efter begstaver, nemlig efter vore første forældres navne, og de bogstaver der var i dem. Hendes lærdom havde hun efter hendes moder Ma Fikkens i Tepstrup. Det var en ligefrem heks, og de hovede hende ikke godt i byen. J. B. og M....
Enevold Hvids kone skulde en gang til at få et barn, og så var hun jo ringe, og han gik ud og så på himmelen. Men da han kom ind igjen, sagde han, at dersom forløsningen kunde opholdes noget, måtte det endelig ske. Så går han ud igjen. Et stykke tid efter kom han ind og sagde, at dersom hun kunde nu føde, så måtte hun, hvad tid det skulde være, nu skulde...
Enevold Hvid kom ved en stor del af hans klogskab på den måde, at han satte alle bogstaver op, ligesom når vi sætter tal op og regner med, og der var dem der havde set, at han havde alle 23 bogstaver stillet op for sig, og han multiplicerede og adderede med dem, og deraf regnede han sig til hans videnskab og spådom. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
Der var en fattig gammel kone i Horndrup, der gik og tiggede sig noget mælk i hendes krukke, og ved samme lejlighed kunde hun få sig nogle andre gjenstande tilfoden. Hun var skrap til at spå og kunde lidt hekseri. De så tit, når hun havde været ude på et eller andet strøg og havde fået hendes krukke forsynet med mælk, te den gik foran hende på vejen, og...
En røgter, Kristen Degn eller Potte-Kristen fra Mollerup havde »den hvide hest«, den var husbond for Cyprianus, sagde han. Han havde og Cyprianus, men den måtte a ikke få lov at læse. Han lærte mig, hvordan en skal gjøre sig usynlig, det var efter den hvide hest, sagde han. En skulde gå op til en ravnerede. Det første ungerne kommer ud af ægget, så er de...
Mg præst vendte vinden, da Ry by brændte. Han red runden om ilden, og så kom luen bag efter ham, men i det samme vendte vinden sig. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
De begyndte at rende og råbe: »Tåning brænder.« Kræn Degn var den gang røgter i Havreballe. Så sagde han: »Stille lidt, stille lidt, dersom det ikke er kommen alt for vidt, så skal vi nok få det forbøjen. Så strøg han op i marken pà et højt sted, sådan at han kunde se derop, og så svingede han sin gamle hat tre gange over hans hoved. Det så folk, men...
I Lillerupholm nede ved Tingstedholms mølle blev der en gang stjålet så meget. Manden han hed Peder Møller. Så søgte de til én, de kaldte Kristen Tve, han var så god til at vise igjen og boede henne pà lirøderup mark. Da han så kom derned, siger han: Ja, vise igjen det kunde han ikke, for tyvene havde været så kloge, at de havde kylt en del af det, de...
Flab-Rasle havde humle nede i hans skov. Når folk vilde prøve at stjæle humle der, kunde de ikke gå derfra, de måtte blive stående. Han gik også og borede huller ind i egene og stoppede røde klude ind i hullerne og satte så en told for. De har fundet ege med røde klude i, når de har hugget dem om og kløvet dem. M. H. og J. B, Lille-Tåning.
Flab-Rask var oppe ved Morten Andersen på Tåning mark og skulde vise to lam igjen, der var stjålne om natten Så skulde de sidde og røre i en sort potte, imens han læste. Men så blev der sådant spektakel hjemme i hans egen gård, han kunde jo mærke, det var galt, og så måtte han til at rende hjem. Da var hver eneste lås, der var, brækket op, og det var jo...
En mand fra Fillerup vai nede ved den kloge kone i Vindhlæs, og vilde have råd for hans kone, der var syg. Da han skulde nu til at snakke med hende om det, sagde hun: »Hende behøver du hverken at søge til kloge mænd eller kloge koner med, hende kan du missel godt 6elv kurere, når du vil holde dig fra de andre kjællinger i byen.« J. B. og M. H....
Enevold Urede havde tjent en præst i Sønder-Vissing, der hed Sommer, og han kunde en hel del småkunster. Der sagde Enevold, at han havde hans videnskab fra. Det bestyrkedes yderligere ved følgende: En gammel mand i Yding, der hedMorten Pedersen, han havde en gang været ude i de vestre sogne, og dahan kom over Vissing præstes mark midt om natten, så var...
Enevold Urede boede her ovre i Yding skov. Når nogen ikke kuude kjærne, så måtte de have bud efter ham. Han hældte jo i regelen fløden af kjærnen, hvor folk havde begyndt at arbejde på det, og fik det i en gryde og værmede det op, som det skulde nu være. Dernæst værmede han vand og kom i kjærnen, og så bandt han et ris eller et bånd af 9 forskjellige...
De sagde, at Anders Fisker i Yding var en friskytte og havde skudt efter alterbrødet. Når han havde rejst en hare, sagde han: De to første spring dem måtte haren have, men det tredje spring det vilde han have. Se så var haren skudt. Om der var aldrig så gal en hund, kunde han gå lige ind til den. Niels Lavrsen i Tåning havde så forfærdelig striks en...
En skytte vilde også lære hans søn at blive skytte. Så skulde han, når han var til alters, første gang efter at han var konfirmeret, gjemme alterbrødet, lægge det i bøssen til forladning og skyde efter kirkemuren. Drengen prøvede det, men tykte, han kunde se Vorherres legem, da han sigtede. Så vilde han ikke lære det og blev da ingen friskytte. J. B. og...
Møllebygger Sørensen i Tebslrup havde en daler i hans pung, ihvor tit han gav den daler ud, så havde han den alligevel. Men han blev lige godt fattig til sidst. A tænker, det var, for det hans arbejde slap op. J. B. og M. H., Lille-TåniDg.
Povl Leqård var en kanalje og et slemt menneske. Han ligger begravet på lige side med sin husholderske på Skanderup kirkegård. Han vilde begraves i en høj tæt ved gården, men det vilde hun ikke love ham, ellers lovede hun ham alting. Da han var død, lå der en stor sort huud på hans bryst, og de turde ikke røre ved den. Så blev der sendt bud efter...
