En pige var kommen skidt af sted. Hun bestemte sig da til, når hun skulde føde, at dræbe barnet. Da tiden kom, at hun skulde have barnet, tog hun sin madmoder med ud i laden. Her fik pigen barnet uden smærte, og så siger konen: "Læg barnet til dit højre bryst, før du kvæler det". Det gjorde pigen, og så kunde hun ikke dræbe det. Da så både konen og pigen...
En person fortalte mig for en tid siden, at ude i Kragelund sogn boede en gang en meget klog degn, som havde gået i den sorte skole. Hvor denne sorte skole havde været, vidste min meddeler ikke noget at fortælle om, men det var da sådan, at den Slemme selv var øverste lærer dér, og hvert år skulde han have én af dem, som gik i skole der. Der blev trukket...
En gammel skrædder i Vole fortæller, at hans oldefader, der boede i Mollerup, en gang var kjørende til mølle i Silkeborg mølle - for i den tid kunde man ikke få malet nærmere ved, og da han så vil kjøre hjem og er kommen næsten til Mollerup til en høj ved siden af vejen, som kaldes Låddenhøj, så vælter han. Han rejser vognen, får sækkene op og kjører...
En karl, der en gang tjente i Mollerup, var kjæreste med en pige, der tjente i Vole. Karlen vilde så en aften besøge sin kjæreste, men da han kom til ræktræet over bækken, som løber norden for Mollerup skov, hørte han én synge: "Hvor vil du hen i det dejlige vejr*5 jeg tykkes, du er i dine ny klæjr, har du ej tid til lidt at standse og se, hvor pænt jeg...
En mand, der gjorde grave til lig, han var en nat gået op på kirkegården for at kaste en grav. Da han var kommen så langt ned som til hans knæer, gav det et forfærdeligt vræl, så det formelig sang i kirken. Så satte han lige spaden ned i jorden og holdt op med arbejdet. Da gav det nok et vræl. Han var ikke ræd, men satte sig lige ned på knæerne. Så kom...
A var bysmed i Linå og var dygtig gjerrig den gang, så a somme tider rejste mig kl. 4 om morgenen. Men en morgen var a kommen vel tidlig op, og som a nu står i smedjen, hører a lige med ét noget, der gav sådan et forfærdeligt vræl, det var ligesom en kalv. der bliver skåren i halsen. A tænkte: "Gud fri os!" og listede mig så stille hjem, for a turde ikke...
En pige, derfor nøgleår siden opholdt sig i Skjellerup, havde et stort rødt sted på den ene kind. Det kom af, at en dag, lav hendes moder gik med hende, var moderen ved at slagte en kalv, og så fløj noget blod fra denne op på konens kind. S. P. Jensen.
I den sorte pestes tid blev der ikke andre i live på Fyen end en pige. og hun var forlovet, men hendes kjæreste var til søs. Da han kom til land, var der aldrig et menneske at se nogen steder. Da han havde gået lidt, gav han sig til at ringe en kirkeklokke for at høre, om der ikke var en anden, der kunde svare. Da pigen nu kørte klokken, ringede hun...
Der døde så mange i Linå af den sorte pest, at der kun blev 2 børn tilbage. De var lige så store, at de kunde gå ene, og så gik de til hver sin side af den bæk, der går gjennem byen, men de kunde ikke gå over den, og så stod de der og snakkede sammen. Jens Bærteisen, Vole.
Det ord Gud velsigne dig, der bruges meget, når én nyser, skal være kommen fra pestens tid. Der var ingen andre forvarsler for sygdommen, og når de holdt op at nyse, så døde de straks efter. S. P. Jensen, Vole.
Det var i en gård i Mollerup, at der en dag ved aftenstid kom en gammel tigger kjælling. Nu bød det sig sådan, at der var ingen inde i kjokkenet, hvor kjællingen kom ind, andre end som en bitte tøs på en halv snes år. Denher tøs får at se, atkjællingen kom noget i nættergryden, som stod på ilden, også fortæller hun det til hendes moder, da hun og pigen...
Svenskerne kom også til Linå by og drog nord på. De var indkvarterede der, og kvindfolkene gjorde de ikke noget, når de kunde få deres vilje med dem, og de vilde lave mad til dem, men mændene vilde de kvæle allesammen. A har hort så galt, at de jog kården gjennem små born, der lå i sengen. Så drog de efter Skjellerup og Resenbro, og der indkvarterede de...
I en by lå der en smedje, hvor ingen turde komme om natten, for der fortaltes, at der gik en sort mand, som kunde gjøre sig så stor, at han nåede langt over skorstenen, og så lille, at han kunde krybe ind i et musehul. En gang kom der en fremmed vandringsmand til byen, og han forlangte at blive i smedjen natten over. Smeden rådede ham fra det, men den...
På Vole mark ved Skanderup skjel ligger en høj, der kaldes Ormknolden. Tæt ved denne høj har en gang været en sten med læsning på, og under den skal der være gjemt en skat. En gang var en præst i Linå ovre at søge om skatten, men han kunde ikke hitte stenen. Så var det en anden gang, at en mand fandt denne sten. Manden ruskede nogle lyng og lagde ovenpå...
Der ligger en skat i de Hårup bakker. Når de vil finde den, skal de tage linen fra Linå kirketårn og ned imod Gudenå efter Snævringen, sådan kaldes et snævert sted i åen. jens b.ertelsen, vole.
da.etk.DS_03_0_02415
På bunden af en mose på Soning mark skal der ligge en karet fuld af sølv og guld og andre kostbarheder. Det skal have været en gang i krigstid, at denne vogn med fire sorte heste er kommen ud i et morads, der har været, hvor nu mosen er. En kone har en gang mødt fire sorte heste der ved midnatstid, og man har og tit set lys brænde der på dette sted. s. j.
da.etk.DS_03_0_02354
Der ligger en skat i Gudenå, sønden for Ry by. Over åen fører en bro, som ligger mellem Emborg og Ry, og imellem den bro og Guden sø er det, skatten ligger. De gamle fiskere var en gang ude at drage våd i åen, og da fik de en stor kiste med jærnhanker i vadet og fik den også op i vandskjellet. Men så kom de til at snakke, og da slap den fra dem. Siden...
Der var en kone fra Vole, som fortalte, at mens hun var hjorde og skulde passe høvderne ude i heden imellem Vole og Sorring, kom hun en dag til en stor flad sten med skrift på. Men i det samme skulde hun hen at møde, og så lagde hun hendes meldmader på pladsen for at finde den igjen. Men alt det hun så ledte og ledte, kunde hun dog aldrig tinde den sten...
Min oldemoder vilde en dag i tåget vejr gå fra Vole u\ Flensted. Da gik hun vild, og så kom hun til en sten med røde bogstaver på, men hun kunde ikke læse dem. Hun gik hendes vej og fandt ikke stenen siden. Så paste min morbroder Jens Mikkelsen får på den samme mark. En dag finder han et hul ned i jorden, og da han nu rækker hans kjæp ned, så er der...
Tæt ved Sminge by i Gjern herred ligger en stor strækning sandmark, der kaldes Skoven, skjøndt der den dag i dag ikke sees et træ. Men en mand, der bor der, hedder dog Skov-Thomas eller Thomas i skoven. Det var den gang Svenskerne var her i landet, at de brændte skoven af. s. p. jensen.
