Frugtsommelige må vare sig for at bryde træ eller ris for deres knæ, ti ligesom knæet knager, går barnets rumpe immer. j. b.
Der blev i forfjor fundet et skelet i en mose ker norden for byen. Min moder og en anden kone talte tit om, at de bavde børt efter deres gamle kone, bvordan en pige ber fra sognet i bendes unge dage var gået ben til Astmp efter varer bos en kjøbmand og så var bleven belt væk, og aldrig man bavde børt senere til bende. Nu da det skelet blev fundet, og det...
I Karlslund skov i Ølst sogn varen roverbande, og den havde en hule ind i en bakke. Landevejen fra Randers til Århus gik neden om skoven, og så havde de indretninger lagt med strikker nede over vejen. En herremand syntes, det var strængt at have rovere der, og han havde folk med sig, og så fangede de dem. Der var en snæver indgang men stor plads der inde...
På Fy ens hoved vises en gammel røverkule, og de rovere, som der udi vare, siges at være komne til en enbygget bondegård ved navn Granlund og der blevet fangne, og i skoven Sømose vises et bjærg, som de skulle være stejlet på. Og siger man, at det skal være derom, hvilke man sjunger: De rovere norden under skoven, ti den by Nordskov ligger sydost derhos....
A gik en gang fra Norre-Palsgård til Lille-Hedegård i Oudum. Da a kom sønden æ bakke på noget hoj mark, så a en mængde vogne, ja, der var i snesevis, og de stod formelig i gader, og nogle var skudt ind under de andre. A kunde se både hamler og stjærte og vognhjul. Men så blev a så vild, te a gik en halv mil af min vej. Det var i 1860, a så det, og det...
En dag havde jordemoderen i Hjorthede været i byen, og da hun kom hjem, sagde en anden kone : «Din kasse har smækket.» «Ja, så varer det ikke længe, inden der kommer en vogn.» Og inden en time så var der en vogn for doren. Den kasse smækkede tit, og al tid lige for hun skulde et sted hen. Det var somme tider, hun kunde selv sidde ved os og høre det....
Vi har tit set en gloende rød lue over Østergård, og når a kom fra tnine gamle forældre i Tise og så det, vidste a ikke andet, end det var virkelig ild; a kom jo sildig om aftenen, men når a så kom nær til, var der jo ikke noget. Det var mange år for det brændte. A har også set lue over Breum præstegård i flere år for den brændte. En bitte dreng, der...
En kone, som en aftenstund lå i sengen efter en barsling, og havde sit lille barn ved sig, syntes pludselig, at en hoj sort mand kom hen til sengen og rev barnet ud af armen på hende og lagde det ned ved siden af en dor i stuen. Hun skreg hojt og varen besvimelse nær; det første hun så efter, da hun fattede sig, var barnet, men det lå sodt sovende i...
da.etk.DS_02_H_00316
Nu vil jeg til min seng gå og i søvnen hvile få. Men først vil jeg bede til Jesus Krist, så vil han tage vare på os for vist: O, Jesus, kom her ind! kom ind i mit lille hus. Fri os fra alle onde ting; velsign os alle, store og små. Tag os alle i din kjærlige favn. I Gud faders, sons og helligånds navn. Amen.
På Liver åes øvre lob kaldes den også Astrup å. Den vil hvert år have et menneske. Når tiden er omtrent udløben, og den endnu intet menneske har fået, hører man den råbe med dyb, hul rost: « Tiden og stunden er kommen, men manden er ikke kommen endnu. > Det varer så ikke længe, inden man sporger, at nogen er kommen af dage i åen. T. Kr. Kristensen.
Liver å, som løber en halv mil vest for Hjorring og udmunder i havet ved Tornby, har et slemt ord på sig. Hvert år kræver den et menneskeliv. Man har somme tider fra åen hørt følgende ord: «Tiden er kommen, men manden er endnu ikke kommen.» Da varer det ikke længe, inden et menneske drukner, og det menneske, som er bestemt, undgår ikke sin skjæbne, ti...
Et par mænd gik en aften fra Mogeltonder til Tønder og så da en lille kulsort figur komme frem af jorden ikke langt fra dem. Straks derpå kom to lignende skikkelser, den ene fra øst, den anden fra vest, og disse tre begyndte nu en underlig dands et stykke fra jorden på den jævne mark. Da den havde varet ved en stund fløj de to atter mod hver sit hjørne,...
Da biskop Koefod en gang havde været på Vosborg og kjørte tilbage til Ribe, tog han et par gjæs med sig fra gården for at gjøre sig til gode med dem, indtil han atter drog derop. Men nu vilde han nodig betale aksise af dem, og derfor lagde han dem ind under den bageste agestol, hvor hans to døtre sad. Da nu betjenten kom og spurgte, om han havde...
Krøl-Frederik havde et prægtig krøllet hår, SkallcMathias var en vild slog og meget øvet i at uddele skaller. Pukkel-Johan var en pukkelrygget kreaturhandler. Hans efternavn er Jensen. Fane-Jens havde navn efter sin fødeby. Navn J. Jensen. Jordemoder-Anders var gift med en jordemoder. Navn A. Sørensen. Bødker-Utæfs varer kunde ikke bolde vand. Mikkel...
Et sted her på kysten var der en grumme flink tolder. Han lånte således hans toldsegl ud til gode venner og bekjendte, for at de kunde gjøre brug af det ved passende lejlighed. Der var jo tit oplag af strandingsgods, og de kunde da godt bryde seglet, og når de var færdige med deres, sætte et nyt segl for. Eller også kunde det anvendes af skippere, der...
En prøve på en slags rakkermål. Eljæn æsær ææn yy6løn eæn østeløn anland, ændænd yse onimson iæn ærnestjæn, ændænd yse uinlind ilind ændænd ilderlind ænnvænd. ommsond ægjæn aerhan ælsket in ærnegjam. a: Jeg ser en lys i Osterland, den lyser som en stjærne, dea lyser lig den lille ven, som jeg har elsket gjærne. Omen ivind uun ænnevænd uldeskuld iveblind,...
Der var syv karle fra Friscnborg-ogaou, der skulde til sessionen i Horsens. Så havde en af karlenes husbond lånt dem en befordring, så de kunde kjore derud. Da de kom til porten, sagde betjenten: Har I nogle toldbare varer? ->Ja, svarte de, vi har syv ferske tunger, skal der gives told af dem? Ja, vist skal I det, lad mig se dem! Så vendte...
En bov om sol eller mane er forbud på uvejr. Er hoven lille og tigger nær om solen, kan vi vente uvejret snart. Jo større ringen er. des længere vil det vare. før uvejret bryder los. P. J.
De brugte ærter og vikker til brød og med kun et bitte korn rug i. Så fik vi øllebrøddavre, men af det brød blev davren lige så gul som en citron. Længere hen i tiden blev vi villere og lod så to skjæpper rug og to skjæpper byg sammenmale. Så temsede vi såderne fra. De kogte kal til flere dage og havde dem så stående ude i kammeret i sorte lergryder og...
Min fader fortalte, at når de lagde ådsel ud for ræve. og der kom så en ulv i det, og de skød efter den, men ramte den ikke rigtig, da skulde det ikke vare mange minuter, inden han havde fødderne på væggen, hvor skuddet var kommet fra, så vilde han jo gjøre ondt. Jesper Skræder, Nygård.
