Når i Marie messe, som begynder 15de august og varer tre uger, himlen i øst om eftermiddagen er fuld af blåner, vil det give en stræng vinter. P. K. M.
Manden i Overgård, Fårtoft, Sundby sogn, hed Knud og var lidt fornem. Lidt nordvest fra boede i en gård en mand, der hed Per Brun. Han gav en gang den anden øgenavnet Knud Pære, og det vilde denne jo ikke finde sig i. Så rider han en dag ned til Per Brun og træffer ham uden for gården, hvor han var ved at plove. Så siger han: Hvad kalder du det øg og...
En præst havde en dreng, der passede koerne. Så siger han en dag til ham, om han aldrig havde tænkt på at ville stjæle. Nej. Ja, det skal du også vare dig for, det er lige så fuldt som at gjore det." Dagen efter spørger præsten ham, om han havde flyt køerne. Nej, men han havde tænkt på det. Jamen kjære dreng, det er jo ikke nok, dermed bliver køerne...
Min fader havde en gammel kone i kost og pleje, de kaldte Sidsel Langs. Hun havde været 18 år i tugthuset og var nu egentlig på sognet. Af og til stak hun af en 3 dage, for hun kunde jo ikke glemme hendes gamle liv, og rejste ud ad Århus-egnen, hvor det lod til, hun havde mange gamle bekjendte. Når hun kom igjen, talte hun meget om, hvordan de der ude...
Hulvejene var så dybe, at når de kjørte igjennem dem, måtte de have bjælder på bæsterne for at vare hinanden ad, at de ikke skulde møde hinanden. For at vare folk ved nattetid i de mørke nætter red der en ordonnants fra Torup klor og til Bår (en lang bakke i Vust). Lars Spillemand, Gjøtrup.
Gramle folk her i byen sagde for en 30, 40 år siden: Omm o æ Rønn og omm o Hærbøor, i steden for ovre på Rønn og ovre på Harboøre. Det kom af, at de var vante til at færdes ad landevejen, som gik fra Vestervig kirke gjennem Tabel og Agger til de på ejdet her vesten for fjorden liggende byer, idet de kom vesten om fjorden. Denne vej brugte også...
Når det begynder at fryse før tamperdagen i jul, vil det gjærne vare til påske-tamperdagen. Petr. Sept. De vulgi erroribus. 10. Nytår.
Følgende noget uforståelige stykke ser nærmest ud til at være en borneremse. Der kom en til en kone og sagde: Har du set gràvole i dag? Hun svarede: Nej, å så Guds engle, må du tænk'. Jo, marri sá a gråvole, og stor og grå vare den. Tog han et får fra dig? Nej, han gav mig nogen, må du tænk' ? Jo, marri tog han får fræ mæ, og mange vare...
Den sidste ulv blev skudt 1807 nede ved Viborg. Min svigerfader var soldat i Viborg, og han sagde, at han havde set den hænge i en galge udenfor byen. Det varen herregardsskytte, der havde skudt den. Søren Jørgensen, Alken.
Ved et Gilde kom Folkene til at tale om, hvordan det vilde være at gå op i Kirken om Natten. Så er der en, der tager Ordet og siger, at det var han ikke bange for. Ja så skulde han da gå over at hente den Bog, der lå på Alteret, og det blev der da et Væddemål ud af. Men Karlen hentede Bogen godt nok. Nu skulde han bære den over igjen med det samme, men...
Mellem Odsbakkc (eller Oensbakke, som det også udtales) og Tovbakke går en Vej ned gjennem Borre By. Den har før gået inde i Bunden af Dalen, og man må forundres over, at den ikke i endnu, den er nemlig gravet ind i Skråningen af Tovbakke. vilde vare meget bekvemmere at have haft den på sin gamle is. Der siges, at den er flyttet, fordi man nede i Bunden...
En Gård i Fole stod i Forbrand, men så blev det sat væk i et Træ, der stod ude i Haven. De har sagt, at når en så' Forbrand, skulde en gribe ned i Jorden og tage en Håndfuld Jord op, og lige så mange Sandskorn der var, lige så mange År vilde det vare, inden det brændte. For en halv Snes År siden gav de dem til at hugge noget af Grenene af, og så brændte...
Når nogen ser et Hus stå i Forbrand, skal han stiltiende kaste Håndfulde Jord eller Sand i Vejret. Lige så mange Håndfulde han kaster op, inden Synet forsvinder, skal det vare År, inden Huset brænder. Anna Ludvigsen.
Når man ser Forbrand et Sted, skal man skynde sig hen og rive nogle Strå af Tækket på det Hus, hvor man har set Forbrand, og lige så mange Strå man har taget af Tækket, lige så mange År skal det vare, inden Huset brænder. Men man må ikke tage over hundrede. Kristian Peder Hansen, Hammerum Højskole.
Som Børn skulde vi vare os for Pus-Ulden og Pus-Linden. Han vilde tage det Klæder, der hængte ude om Natten, og han vilde også tage Børnene, når de rendte ude om Aftenen. Han vilde tage Tøjet, selv om der var Drenge i det. 1906. Hans Overgård, Gullestrup. Om de såkaldte Æver har jeg meddelt en Del i mine tidligere Sagnsamlinger.
Madmoderen eller pigen i huset skal om aftenen vel bevare ilden og tildække, så den kan leve Datten over, ti slukkes den, så de om morgenen skal låne eller slå andeu varme, har troldfolk den dag et måltid mad af samme gård. J. B.
Ni vare grene, de tre fore oster hen, og de tre fore vester hen, og de tre fore ret frem over st. Hanses dåb. St. Hans vende sig om i dåben og band dem alle ni. St. Hans, bind ikke mig, jeg vil aldrig ride den mand, dreng o. s. f., hvo disse ord nævne kan i navn G. F. , .. De vulgi.
En bagvendt hestesko, befæstet til husets dørtærskel, varer huset for Fandens besøg. H. V. R.
Min fader var skomager og boede i Kjøbenhavn. Når han var ude om aftenen, kunde vi høre ham komme gående, sætte stokken hårdt i jorden, hvilket var hans vane, og tage i døren, men han var der ikke alligevel. Vi var så kjendt med det, at vi børn altid sagde, når vi hørte det: »Nu varer det ikke længe, inden han kommer I« Det gjorde det heller ikke. Sådant...
Når de gik på nogle agre, der er vesten for Tarup, Borris sogn, oppe ved Fusager skjel mellem Foldbjærg og Fusager, så kunde de se plovdriften, når det var månelyst, og kunde høre ploven knarke. Men de skulde vare dem for ikke at komme for nær, og holde hånden lukket, for ellers faldt tommen i hånden på dem, og så skulde de kjøre en omfer. Men så skulde...
