Det store stenrør, som ligger sammenkast nordvest hos Jættenryd i deres vang, siges, at en jætte skulle have boet der i Jættenryd, og det på en såre kort tid samlet og sammenkast, og mener de gamle, at Jættenryd skulle have sit navn af jætter. Til vidnesbyrd, at en jætte eller kjæmpe skulle det samlet, siges det at skulle boet tvende i forn. Jættenryd i...
En mand fra Salling gik en dag i Kjøbenhavn og var mismodig over, at han nu ikke kunde komme hjem til juleaften, ti det var netop lille-juledagsaftens eftermiddag. Da kom der en mand til ham og gav sig i tale med ham, og han fortalte da denne, hvor bedrøvet han var over ikke at kunne komme hjem til sin familie. Manden var en bjærgmand fra Jylland og...
Der var en ungkarl fra Jetsmark, som hed Jens Kjeldsen med tilnavn Sisgård, han blev taget til soldat og var med i krigen 48. Da han var på Als, blev han kjendt med en pige der, og de blev kjærester. Efter at krigen så var sluttet, rejste han der ud igjen og blev gift med hende, og så blev han bosat i nærheden af Sønderborg og blev gårdmand. En...
Der var et par unge folk her inde i Bjerge herred, der havde været kjærester i flere år, men det var den gang, som det er nu, at en fattig må ikke gjærne få en rig. Han var en pæn, skikkelig karl, men ubemidlet, og hun var en gårdmandsdatter. De kom sammen pæ en pæn måde. men det var nu pigens forældre imod. Efter at de nu sådan havde gået i 5 år, kom de...
Den 26. februar 1838 døde Anders Hansen, forhen gårdmand i Brigsted. Selvmorder. Forste spor af vanvid robede Anders Hansen i juli måned 1815, og allerede da gjorde han forsøg på at ende sin ængstelige tilværelse. I juni 1"32 skar han sig i halsen, stak sig i underlivet og sprang derpå i bronden. Han beholdt dog livet og bar tilbragt tiden siden i en...
Annekskirken til Skyum, Hørdum, havde en gang undergået en hovedreparation. Da den gamle pastor Bille første gang efter reparationen skulde holde præken i kirken, begyndte han at bede således på prækestolen: Herre, jeg takker dig, at vi har fået et nyt loft med gode stærke bjælker i vor gamle kjære kirke, jeg takker dig, at ingen er kommen til skade ved...
Skomager Christensen boede i Barslev by, Hvidbjærg sogn på Tyholm, og han var fuld af spilopper, der somme tider var temmelig ondartede. Den gang brændte de næsten brændevin i hver gård, og da det så blev forbudt, kjørte jo betjenten om for at undersøge, om forbudet blev overholdt. Så kom de også til Hvidbjærg. Hen imod aften kom de til en gård i...
Der skulde smugles en del kram fra Stens over åen. Det blev sejlet over på en båd og fragtet ind i den nærmeste gård i Plovstrup. Manden der havde gården fuld af kram, og det skulde kroppes væk anden dagen. Men om aftenen kom der to kontrollører derom, det var Iver Hagensen og en anden én. Da var de just ved at fore en ny ladning over. Kontrollørerne...
Der var en etærk mand i Dronninglund skov: de kaldte ham Kræn Buur, og han var så slem til at stjæle i skoven. Han havde et bitte sted, som han kunde have et og og en simpel plag til. Når han kjorte i skoven efter det træ, han havde kjøbt. stjal han to gauge så meget, som han kjøbte. En dag han var ude i skoven, kom han til nogle folk. som stod og hivede...
I ældre tider tog folk det ikke sa nøje med, hvad der groede i skoven; det var fælles for alle, mente de. Endogså i min ungdom plejede vi at rapse, i det mindste forkestager, ri vestager og mindre skafter, det var altid bedre, mente vi, når det var groet i en anden mands skov. Jeg skal nu meddele nogle tilfælde fra begyndelsen af dette århundrede....
I Tved var præstens husbestyrerske bleven syg. Doktoren blev så hentet og foreskrev hende medicin. Så siger præsten til karlen om at tage en hest og ride ind til apotheket i Æbeltoft og få sagerne. Niels syntes, at det var bedst at låne en hest, da deres egne nu nylig havde været af sted efter læge, men præsten sagde nej, det gjaldt om at skynde sig, om...
Der var en mand, der levede i den tid, da bønderne kjorte til Kjøbenhavn med deres varer fra hele Sjælland over. Han kjorte en gang til Kjøbenhavn med et læs torv. Nu er det skik, når de ikke ved sted til deres torv, som det hedder på tørvebondemål, at så kjører de omkring i gaderne og råber: Torv! torv! ligesom der ellers råbes med rejer og sild....
Efter et mikkelsdags-marked i Holstebro rejste Peder Kristian^ Birk til Sjælland med køer. Han kom med smakken fra Århus til Kalundborg og tog så ind i det kvarter, hvor han var vant til at være, for der blev både han og hans køer behandlede vel. Da nu køerne var bleven staldede ind og vandede, og han havde fået noget at leve af, vilde han til ro og gik...
Der var en rig mand, der boede i en by. og han var sådan en forskrækkelig gnier. Så havde han en datter, og hun var gammel nok til at skulle til konfirmation, hvorfor manden går til præsten og siger: han vilde gjærne have datteren til at gå til ham. Ja, det kan hun så mænd gjærne, hun har jo gode kundskaber og er gammel nok. Så siger præsten til sin...
Det var den 9. januar 1839, da var min mand og mig til julegilde ved min mands broder, Hans Vind i Kjærbøl, og der var mange med fra Farup. Da vi havde fået vor beværtning og stod opstillede til en kontradands, da kommer der en mand og råber: Hvad tænker I på, I mænd fra Farup by, I står her, og vandet er inde ved byen. Da bliver de så forfærdede, at...
Der var en kræmmer nede fra de tyske byer, der gik og handlede med hægter her og i Mors og andre steder. Så blev han forelsket i en pige her nede og bosatte sig og kjørte omkring med ål, for den gang fiskede de med pulsvåd, og han kom til at leve i forfærdelig små kår, da han nu blot havde småhandel. De holstenske kræmmere handlede jo også med kniplinger...
Galten kro var berygtet for en slet kro med kortenspil nætterne ud o. s. v. Tiggerne kunde gå dertil og sælge alt, hvad de havde bjærget sammen, og få brændevin for, ja, folk sagde endogså, at kromandens karle ikke fik andet end tiggerbrod at spise. Han havde en brændevinshat ovenfor tonden, og den hældte han vandet i, når han tyndede brændevinet, for...
Folketro om store højtidsdage. 1. Den, der er født til en hellig tid, kan se al slags forvarsel og det uden al frygt. A. Ludvigsen. 2. Hvem der er født under messe (o: gudstjeneste) kan se holsknægtene. (?) C. M. Larsen. 3. En kone her befalede, at asken de store højtidsaftener (?) skulde klappes ganske til, så cler ikke var en rand på den. Viste der sig...
Det er en garnmel tale, at fastelavns uge varer tretten dage. De fleste steder holdes gilde på omgang. Der pyntes en hertug, greve, dronning, hertuginde, grevinde (til disse tages tre af de mindste karle). Derpå rides fra gård til gård, og en adjudant rider forud og mælder hs. majestæts og følges komme. I hver gård bliver der spist og drukket, dandset et...
Når de red sommer i by, havde de deres hatte pyntede med røde bånd og stads og var i hvide skjorter over deres klæder. Der var én, de kaldte sommeren, han var den allerpæneste, men den, de kaldte vinteren, han var så ilde klædt på, som de kunde udfinde det. Han kaldtes også askefisen. De red eller gik omkring, og så tiggede de jo til deres gilde. De sang...
