Jensen på Hvidsminde kom en aften kjørende forbi Ovstcd kirke, og da standsede hestene, så han kunde ikke få dem forbi, hvad enten han brugte pisk eller mund. Da satte han en slem trumf på, at han skulde nok komme der forbi. Nu sprang han om foran hestene og slog ild, og så jog han sig op på vognen. Da kunde han kjøre. M. H. og J. B., Lille-Tåning.
En kjøbmand i Horsens havde forskrevet sig til den Slemme og måtte ligge i hans rugdynge flere gange, når det var galt. De måtte have bud efter en præst, dakjøbmanden kom i rugdyngen, og han reddede ham. J. b. og M. H L-Tåning.
Lavst Thomsen var frimurer, de troede han havde med Fanden at bestille og skulde høre ham til, når han var død. Efter hans død var der også sådant spektakel i gården, at de aldrig havde rolighed. Så fik de en mand fra Tåning, de kaldte ham Lange-Saren, til at gå vagt der i gården og runden om med et ladt gevær, flan gik ellers som daglejer der den gang....
Den gamle Thomas Elle, da han var en halv snes år, tjente han Thomas Jensen i Ris. Så havde han været i Horsens og havde lånt et bæst ved Niels Batel i Lundsbjærge, Tammestrup mark, at ride på. Så da han kom hjem igjen, var han nede at aflevere hesten. Da han gik hjem derfra, blev han forvildet oppe ved nogle store rødder, de kaldte dem Rise-rødder. Der...
Der var én, der havde været så slem nærig imod hans naboer, og så måtte han jo kjøre og plove, efter at han var død. Han havde tre sønner, og da gik den ene af dem hen og spurgte ham en aften, hvordan det kunde være, at han kjørte der og plovede. Så sagde han, at han havde pløjet tre furer over skjellet af hans nabos mark, og inden han fik dem pløjet...
Den gang de byggede Sortholm, var min fader en middagstid ude at flytte, han var jo sådan en lille knægt, og da så han en jomfru, der kom trækkende med en sort hest, og hun gik og svingede med et hvidt lommetørklæde i hånden. Hesten gik bag efter hende, og den havde intet hoved. Det var ved noget, de kalder Darrisrende. m. h. og j. b.
da.etk.DS_05_0_01303
Ma Rams mand var ladefoged i Tammestrup. Han hed Ram eller Dam. Det var en voldelig slem kone, han havde. Der var en tvillinggård i Ris, og der boede han. Den gang det endnu var i den gamle stil i Ris, kaldte de gården Fogedgården, og der er endnu enlod på Ris mark, de kalder Fogcdlodden, den havde han til at sætte hans heste på, når han kjørte eller red...
da.etk.DS_05_0_01045
To døde kom op af graven her på Tåning kirkegård og sloges så gevaltig. Man så dem tit gjøre det. Så lejede folkene én til at sidde i et træ og se efter, om han kjendte, hvem det var. Så kommer først den ene rendende hen til træet, og så siger han: "Sidder du der, Tøndehavre". Men han bliver ved at sidde og siger ingen ting. Så render den hen igjen til...
En rig mand var død, og han spøgte så forfærdelig. Så kunde de ikke begribe, hvordan det gik til med det spøgeri. Præsten havde lært dem, at de skulde få én til at sidde inde i stuen ved ham om natten, og så fik de en skomager Bov til at sidde der. Præsten skrev en kreds om ham, og den måtte han ikke gå ud af, inden han kom; og han skulde have en ko for...
Hylke præst havde den skik hver aften, før han gik i seng, at gå hen ad kirken og holde bøn. Det var konen kjed af, og så havde de en gammel røgter, som hun snakkede med om det. "Den skik skal a nok vænne ham af med". Han gik op, før præsten kom, og satte sig i våbenhuset. Så gav det et råb, da præsten bad. Han tabte hans ord og troede, te nu var han...
Der var en gang en amtmand i Skanderborg, der hed Grabe, han lavede jo og mange kunster, te folk var ikke tjente med. Da han var død, var de ham derfor ikke ledig i Skanderborg, han drog jo omkring og gjorde dem besværlighed på sine tider. Så skulde de jo til at sagne over om at have ham manet, og de fik fat i Slanter-Lavst fra Blegind, som folk brugte...
A tjente Niels Nielsen i VroLi. En aften, vi havde kjørt korn ind, og det var bleven silde, skulde a op i marken med de 4 heste, da vi var færdige. Som a nu rider ind i skjellet mellem Niels Nielsen og Jens Andersen, lå der noget broget noget ved siden af vejen i noget kløver. Hestene snorkede og vilde ikke vel forbi. A troede, det var kalve, der lå. Så...
Jørgen Vinter grov forleden år enkartoffelkjælderind i et lille kus, han havde bygget op efter kirkegården. Der fandt han en benrad med armene udstrakt til siderne. Hovedet lå godt nok i vester. Han mældte det ikke, fordi det var så gammelt, at der ikke var noget ved det at gjore. Pandeskallen var ved at målnes. M. H. og J. B, Lille - Tåning.
I Højlund (Hwåluend) oppe ved Mos sø boede for mange år siden nogle rovere. En mand solgte hans kone til dem, for hun var frugtsommelig, og de havde den tro, at hvis det var et drengebarn, hun gik med, og de så slog hende ihjel og tog det barn og drak blodet af det, så var der ingen, der kunde gjøre dem noget Hendes mand trækkede hende nu ned i skoven og...
Den gang Horsens-Skanderborg landevej i ældre dage gik gjennem Teistrup by og Horndrup, og ud på Horndrupholm og over mølleåen ved Skræphullet, hvor der forhen var et vad da var her rovere, som overfaldt de rejsende. Disse rovere boede i Storegrobsbækken eller Roverstuebækken. Langt hen i tiden har folk på Havreballe brækket eu stenbro op, som har...
Her nord nede i landet var en smedekone og deres smedesvend blevne gode venner. Så vilde de godt have smeden ryddet af vejen, og de udfinder et nemt råd, hvordan de skulde få ham af dage, idet svenden slog et stort søm og sagde, at han skulde drive det ind i mandens hoved. Det blev også gjort, da smeden lå og sov. Hun holdt sømmet, og han slog med...
Der boede to herremænd i Hylke sogn, den ene på Kloster (Ring kloster), og den anden på Nisstwiyærd. De var blevne enige om at bygge eu kirke i sognet, og byggede den også. Men da de var færdige, kom de til at trættes om stolestaderne i kirken, for de vilde begge to have den ovre stol, og det kunde de naturligvis ikke få. Det endtes med, at de udfordrede...
Der gik en hovedløs hest i en gård i Såby, og den kaldte de Polakkerhesten. Dels gik den op ad byen og dels ud ad marken. Man mente, det var en polaks, som folkene havde slået ihjel, og at de så havde hugget hovedet af den. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
Vestergård i Elling lå den gang ved den nordre side af vejen; nu ligger den ved den søndre side, og der tjente en pige, som var kjæreste med en karl, hans fader var hjorde. Så var der en Polak, som også vilde have hende, og da slog karlen ham ihjel og begrov ham under Polakkerstenen. Så var der en heks i Satrup, ham søgte Polakkerne til for at få at...
Ved en reparation der nede i Tåning kirke fandt de et stort sølvbæger og 11 sølvskeer og et sølvbælte, samt en svær stor sølvkjæde, der var stukket ind ved en bjælke tæt ved den løngang, der er oppe ved alteret gjennem muren. Nogle af skeerne lå nede i løngangen mellem smul og grus. Man mente, at dusinet skulde have blevet fuldt, men de fandt ikke flere....
