Der er en stor gård oppe ved Mønsted, de kalder Bryrup. Her kom en gammel kjælling ind juleaften, og de trakterede hende ligesom de andre, og det var nu godt nok. Så bad hun om husly, men de vidste ikke ret, hvor de skulde gjøre af hende. Ja, blot hun måtte ligge i deres ovn, så var hun godt fornøjet. Men så var det pigen i gården, hende kom det så svært...
De vil have til, at der har gået en stud imellem Tapdrup og Tisted, og mange har set den. De kunde så tydelig se sine horn, og så vidste de jo, det var en stud. Så vilde Lavst Johansen også hen at se den. Da han kom hen til det, stod der et par buske torn op i diget, der krummede sig ligesom et par horn. Sådan kom det op med den stud. Petriue...
Der var en kræmmer, der gik inde i Salling, han hed Ib. Så blev han overfalden af to røvere. Han bad dem så mindelig om at blive fri, og da de nu ikke vilde høre ham, siger han til dem: I bliver røbede, det skal nok blive hævnet. Ja, hvem skulde røbe dem? I det samme fløj der så mange myg. Så siger han: Om det er aldrig andet end de myg, så skal de...
Min moder havde et søskendebarn, der var kniphngskræmmer, og han red omkring og havde en stor hund med sig. Somme tider lå han i Viborg ved hans moster, og somme tider hos en anden mand i byen. Så en gang han rider turen her igjennem, da bliver han henne, og de savner ham oppe fra den egn, hvor han er fra. Der kommer spørgsmål efter ham her ned, for han...
I min ungdom var der sådan hede fra Spangsdal og til Orum, te det var uden al ende. og der var snart ikke råd til at komme over for skidt folk. Især var det al tid galt i Spangsdal. Men der ovre i Normanddal der var endda meget galere. Der rejste en karl fra Vammen og til Viborg, og ham så de aldrig siden. I den dal var der roverhuller, og hjordedrengene...
Der var en vognmand i Viborg, Kristen Veridelin, han kjørte fragt fra Viborg til Ålborg. En gang var han belæsset mest med uld og havde stort overlæs. Så var det lige i dagningen, men så lyst da, at en kunde se lidt fra sig, da kommer der en person til ham og beder om lov til at komme op at age med. Han kommer op at sidde på det øverste af læsset. Da han...
Jens Langkniv skal være bleven henrettet og hans hoved sat på en stage i den nordre ende af Lindum skor. Den gang de havde fanget ham, så nappede de ham med gloende tanger. Så spurgte de ham, om det var ikke en stræng pine. Nej, tandpine og lændpine det var værre, sagde han. Men så skar de hul på hans mave og tog en tarm ud og bandt den om en pæl, og så...
Et sted havde de sådan en tro pige, de havde haft hende til stuepige i mange ar. En aften var et karlfolk gået ind og havde lagt sig under hendes seng i hendes kammer, mens dørene var åbne. De havde ikke den skik der at låse for deres sager. Den aften klæder hun sig helt af og vasker sig, for hun vil i rent linned, og hun havde hængt for hendes vinduer...
Der var en mand i Romlund, der var sa nærig. Han sugede luften ind imellem tænderne ved hvert andet ord, og den mand, a tjente, han kaldte ham altid Slubberind, for den vanes skyld. Han vilde have hans heste til at gå og græsse på kirkegården om aftenen, men det var at stjæle græsset fra degnen, for han måtte jo slå kirkegården, forstår I. Så vilde han...
Der var to piger, der blev i en kalkgrav ved Bryrup. De to piger og så en kone de kom om morgenen og skulde til at bære bleger op. Men graven så så sær ud, og der var så mange revner i den. Ja, det må vel ikke betyde noget, siger konen, og de kommer da ned i graven, især pigerne, for de var jo æfor af. Da konen var kommen halvvejen ned, så råber hun:...
En mand i Mønsted la og sov oppe pa lians mark, og så slap han ned i jorden. Det var en gammel grav, der sank sammen. Det er somme tider, der lober en hel lang stribbel ned. En mand, der hedder Jens Andersen, som a har tjent, og som bor i nærheden af kalkgravene, han må fylde op af hans jord hvert år, når der løber nogle stykker. De mener, at der er...
En provst, som var en bondesøn fra Brøndum ved Hobro, kom over på Sjælland, og der havde han en anneksgård, hvor folkene var døde ud. Da skrev han til hans hjemegn, om hans broder vilde ikke komme der over og tærske avlen ud og passe det, der var i den gård. Han kom så derover, men hver eneste nat kom en mand og besøgte ham. Han spaserede op og ned ad...
På vejen mellem Søvang og Jordbro mølle er der en stor mose. Det var en gang a gik til Skive med min fader, da så a den. I den mose gik der to og råbte. Den ene sagde: Hertil er det mine," og den anden sagde: "Nej, hertil er det mine." Manden ovre i Kjærgård han hørte altid den råben, det var jo så daglig, at han brød sig ikke om, hvad han sagde til det,...
De kjører sten fra Faldbjærg kirke om natten så stærkt, som de kan, og der kan ingen godt komme forbi det sted ved nattetid. petrine Kristiansen, mollerup.
da.etk.DS_05_0_00888
Der var en gang en præst inde i Salling, der vilde til at mane én. Men han kunde nu ikke. Så vilde degnen da til det, og han kommer også ud til ham og får endda også magt med ham. I det lag gjengangeren skulde til at synke i jorden, så kommer degnen ham vel nær, og gjengangeren giver ham en lussing på den ene kind, te hans mund kom til at sidde så...
Det var i Nørbeg, der var en mand, som gik igjen, og han vilde gå i huset der, som han havde boet, det stod bag ved præstens have, men er ragt ned nu, ikke bedre a véd. De kunde jo ikke have ham der, og de prøvede at strø hørfrø der, hvor de vidste, han kom over, og så brålld han; men de fik ham ikke jaget hen alligevel. Så skulde præsten jo i lag med...
Nede imellem Batum og RøJding blev folk altid forvildede. Nogle så tit en dragkiste, der sådan kom skridende. Der var så meget hede forhen på det strøg, og der hørte man også et barn græde. Ihvor de gik, så hørte de det, og når de havde gået allerlængst, så var de helt vilde og kunde ingen steder komme. Der var en husmand, der gik med 4 skjæppcr rug, og...
Der var efter pesten i en egn kun to kvindfolk tilbage. En morgen de kommer ud i deres kålgård, da finder de der et mandfolkelig, og ham får de ind, for da de vendte ham, mærkede de, at der var liv. Da han nu er kommen ind, kommer han helt til live, og han kommer sig. Det var hos en enke og hendes datter, og datteren hun ægtede ham så. Der var ikke folk...
Der strandede et skib ved Vesterhavet. Det kom sejlende så stille, og folk mærkede jo nok, at det ikke sådan var rigtig fat med det. Så flyver Vesterboerne jo ned til det og skulde fange noget, som også de gjorde, for der var en stor ladning på skibet, men alle folkene var uddøde. De begyndte nu at gribe og tage, hvad der var, men der forgreb de dem på...
Der var en mand på Tjele, de kaldte Ritmesteren. En gang blev han så skjændig narret. Han rendte jo efter ethvert fruentimmer, og så rendte han også en dag, for han vidste ikke andet, end det var et fruentimmer med et hvidt klæde over hendes hoved. Men den gang han kom i nærheden af den, så var det ikke andet end en Stork. Petrine Kristiansen, Mollerup.
