Per Janderup skulde vogte Tåbøl byes hoveder, men en dag havde han taget sine narrestreger vare, hovederne var gåede fra ham, og Aggerboerne havde taget dem op og bundet dem ved deres fiskehjæld, da de ikke havde husrum til dem. I sin fortvivlelse kom Per tilbage til Mads Krovver og bad ham om råd. Da det nu blev mørkt, gav Mads ham et godt stykke lys i...
Her i sognet findes et kobbersmæltefabrik samt boleværk og nagelsmederi. Det or for nærværende tid forpagtet bort til fabrikurerne selv, som arbejde derpå, og bver bar sit værksted, hvoraf de årlig svare i forpagtning) nemlig kobbersmælteren 90 rdl., bolesmeden 40 rdl., og af nagelsmederiet gives årlig 30 rdl. De derpå fabrikerede varer afsættes i...
Der boede for mange år siden en kone på Kraghede, som havde for skik af og til at give noget korn bort uden sin mands vidende, sådan en skjæppe eller to. En aftenstund kommer en kone til gården, som også skal have noget. Nu kan du gå osten til huset, der står loftslemmen åben, så skal a kyle det ud til dig. Men nu træffer manden at sidde netop der i...
En Juul til Nislevgård og Eavnholt døde pludselig i Kjøbenhavn kun 26 år gammel 1790. Han var slem til at kjore bonderne i grøften og prygle dem, når de ikke boldt af vejen for ham. Da ban kom til Kjøbenbavn, brugte ban det samme der. Så lod kronprinsen en bonde kjøre ud og tage imod ham, tog en bondekofte over sin uniform og satte sig op bagi. Bonden...
Gehejmeråd Holstein på Langetø var ikke noget slemt herskab. Et ar var der misvækst, og så lod han dele korn ud på godset. De fik fire skpr. rug for hvert barn, de havde. Men da han nu var god af sig, vilde hans folk benytte sig vel meget af ham. Da han nu opdagede, at de narrede ham temmelig meget, nar han var borte, og gik og drev, fandt han på at lade...
På en stor odde, som fra sognets nordre kant skyder sig ud i Limfjorden, skal for ungefær 50 60 år siden ved negle vandpytter vare opgravet af jorden en anselig mængde rav. Sten nu skal disse ravgruber vane udtømte. Torring. 1766. Præsteindb. t. Bloch. M. Borgen
Pa hvad tid man slad fælde træer. Hvo som vil fælde træer at bygge med, skal ske imellem Viti og Lttcice dag, ti hvad pa den tid bliver hugget, det tørres snart, og Når al fugtigbed kommer af, så er det des bedre og varer des længere. Hvilket træ, som bliver hugget fra fuldmåne og til sidste kvarter, del rådner ikke. Det træ, som bliver hugget mellem...
I Skarreso kirkebog står: Festum visitationes Maria havde Søren Sørensen og Maren Jensdatter, som begge vogter svinene i Marie Malene, et uægte barn til dåben, som blev kaldet Maren, og baret af kohyrden Jens Skovfoged* hustru samme steds. Da der i det øvrige vare ingen faddere uden menigheden selv, som var til stede. Pastor Menlengracht, Onsbjærg.
I Nørbeg kirkebog findes anført: Det skal hver mand vide, at da kong Frederik den 6. i December 1808 gav den allernådigste resolution, at præster, hvis indkomster ej overstige 100 rdl., skulde være fri for den 1802 påbudne og næsten årligen forhøjede arealskat, ansøgte jeg ikke én men to gange i rentekammeret om denne befrielse, på grund af at herværende...
Min moder sagde til mig, den gang a var bleven konfirmeret, te der var tre ting, a skulde vare mig for, og det lovede a hende. Det første var, te a skulde vare mig for at komme i store selskaber, og det andet var, te a skulde hytte mig for ikke at drikke stærk drik, og så for det tredje skulde a passe på ikke at spille kort. De tre ting har a også holdt...
Pejr skulde en dag til byen for at kjobe bønner til sin mo'er; men, siger hun til ham, da han går, du skal kjøbe dem hos Borte Jørgens, du må ikke kjøbe dem hos Kristjane, for Børte Jørgens' bønner er de bedste. Så gik Pejr til byen. Siden efter at Pejr var kommen hjem, og han og hans mo'er sad og drak kaffe, så bryder mo'eren ud: Det er dog no'en...
Peder-Jern han kunde binde både orme og snoge. Det var i den tid, betjentene vilde tage folks varer, når de glemte at give det an. Så en dag kommer han med nogle al, og han glemmer at give dem an, og de tager dem fra ham. Næste løverdag kommer han atter, men da havde ban fået både snoge og hugorme i posen. Det går som sidste gang. De råbte: Hejj, mand,...
En præst i Odum vilde besoge en præst på den anden side Randers, der var en god bekjendt af ham. Så skulde han jo kjøre gjennem Randers, og da kommer toldvæsenet til ham og spørger, om han ikke har varer med sig, der skal fortoldes. Nej. De ser efter i vognen og finder en skjæppe ærter, som præsten havde taget med og vilde give den anden præst, han havde...
I Pugdal i Reer sogn, Hillerslev herred, boede for mange år tilbage en mand, som ejede en lille skude, hvormed han drev havfiskeri. Da der en gang blev dyrtid i Norge, fandt han på at lade sin skude med korn, mel, gryn og andre levnedsmidler og sejlede så til Norge. Han benyttede sig af lejligheden og tog store priser for sine varer. Blandt andet tog han...
De kom helt langt vester fra, fra Torning og måske længere henne og kjørte her neden for med den gamle Randers-landevej (over Vindelsbæk og nord for Hedegård) til Randers med deres korn og smør o. s. v. I Viborg var der slet ingen handel med sligt. Man kunde ikke sælge så meget som en skjæppe rug uden til byens eget brug. Omsider fandt man på at sejle...
Julen i Vendsyssel begynder lille-juledag og varer til Kjørmis. Tjenestefolkene er i denne tid fritagne for alt strængt arbejde, de lever som herremænd med sigtebrod og godt øl, morer sig med at dandse, spille kort o. lign. Selv husdyr-ene far bedre kost end sædvanlig. Nik. Christensen.
da.etk.JAH_04_0_00299
St.-Hans aften brændte man blus, og når man var kjed af det, legede man enkemand eller kjørte den lange rejse, til klokken var hen ved 12. så gik man i seng. Den følgende dag holdtes hellig. Mikkelsdag holdes den store hostfest, som varer i 2 dage. Alle hostfolkene med deres koner og bøm er på det sted, hvor de har hostet. Til middag far man suppe o. s....
Et par gamle folk i Gassum skulde have bryllup. Manden var over 80 år, og de var begge helt udslidte. Da de kom op for alteret, og præsten spørger, om han vil have den velagtede pige, som hos ham står, siger han nej. Præsten hvisker: "Sig jo." "Jojojo." Så spørger han hende til, og hun siger også nej. Præsten hvisker atter: "Sig jo." "Jojojo." Da de...
Den første ejer på Gunderupgård, a véd af at sige, han hed Bjerring, og efter ham kom Kjærulf. Så var hovfolkene nede at blænde mog, men* det gik ikke efter Kjærulfs hoved, og da de nu ikke vilde lystre ret, hentede han ladefogden, og han kom med hans kjæp i hånd(n. Der var en karl, som hed Povl Bødker, han var sendt her fra Risgård. Det traf nu at være...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
