I ældre tid var de så grusselig vagt lært i Norge. Der kom en gammel mand fra Åby, Mads Vedsted, op til Norge og blev lærer. Han var der i nogle år, og så kom han tilbage og blev lærer i Rødhus. Endelig opholdt han sig i Åby, da han ikke kunde se længere at være lærer. Lars Kristian Madsen, Rønneliden.
Løjtnant Bisgård, der ejede Linderumsgård, havde dilirium. Hau bandte og sakkenterede, og min kone og fruen sad vagt over ham alle stedens. Så lige med ét hørte min kone et skrald uden for vinduet. Hun troede, det var en skiferplade, der faldt ned, men om morgenen var der intet at opdage. Efter den tid blev han rolig. Kristen Peder Jensen, Linderumsgárds...
... Gjengangere, hvilke jeg stadig troede at stå op, når det ringede på vagt kl. ni om aftenen, og gå bort, når det ringede af vagt klokken to om natten. david m.
da.etk.DS_05_0_02165
Sløttebanken er i Pedersgårds skov eller, som den af almuen kaldes, Hovskoven, og har sit navn af, at der i ufreds tider har stået en vagtstøtte der eller en bavn, hvorved er gjort bavnevagt. R. Olsen, Vordingborg egn.
Det skete i Tøstrup, at der døde en lille ung pige. og så skulde de unge karle, som skik og brug var, holde nattevagt over hende i otte nætter. Xår det derimod var en gift person, tilfaldt det mændene at sidde vagt. Så var det den sjette nat, og da kom de til at sidde og tale med hverandre om, hvor mange unge piger der var dode i det år, og de blev...
da.etk.JAH_06_0_00384
Jens Knob og Kyvling-Søren ... De holdt vagt ved huset, men han kom lige godt hver aften til konen og levede sådan et halvt år, uden at de vidste, hvor han var. De blev til sidst grebne oppe i en stor ornerede i Længe krat ned imod Hegnæs. De havde også en kule ned i jorden. Jens Jakobsen, N.-Vissing.
Fader fortalte efter gamle Folk i Daler, at de i 1807 havde en Tjæretønde stilt an oppe på Bomhøj, og så blev der sat Vagt ved Højen. Men en Nat var den Mand, der havde Vagten, bleven bange og var løben hjem, og han fortalte, at der var kommen en Hane galende ned ad Højen. Karl Adsersen, Lydersholm, Juni 1906. Daler S., Tønder Nørre A.
Vagten er den højeste Bakke i Muldbjærgene (Mulebjærgene). Derfra gaves Signaler med Kurve, som blev hejst op, og det var en Franskmand, der indrettede det. Jørgen Pedersen, Dokkedal. Mov S., Fieskum H.
Flere aftener så æ henne sonder fra ce Kfioj) et skib en 100 alen fra mig, der var strandet. Æ gik som vagt ved noget, der allerede var strandet, og derfor kunde æ komme til at se det flere aftener i træk. Men det, æ så, det kom æ ikke til at vagte ved. Min fader var nemlig forbjærger, og han havde altså ret til at besætte den ene vagt. Det fik vi jo vor...
Der var en kone i Sonderso, som dromte, at hun så to gårde brænde, og hun fortalte det da rigtig nok også også et par dage for de brændte. Og skjoudt de nu ikke rigtig troede på dette her, så blev der dog lige godt sat vagt ved gårdene i de dage, men det nyttede aldrig det mindste, for gårdene brændte alligevel. Så kunde man da se, at huu havde spået...
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
Anders Hansen var kommen hjem fra markedet med en ko, der så så sølle ud, at folk ikke kunde begribe, hvad han vilde med den. Gamle-Klavs. der tit havde spil med Anders, spurgte ham en dag, de traf hinanden i smedjen, hvad han havde givet for den. Nu kunde Anders nok forstå, at han skulde bære løjerne op for en gangs skyld, og derfor svarede han ganske...
