Da der var krig med Engelskmændene, gik der en mand på vagt ved stranden mellem fiskerlejerne Bisted og Bølshavn. Han manglede proviant og sneg sig .hjem til sit hus om natten, ti han boede lige der over for i Oster marker (Oster-Marie) sogu. Han skyndte sig meget med at komme tilbage igjen til sit nr., at han kunde være der, når han skulde visiteres,...
Den gang her var ufred med England, og den engelske flåde var her og vilde indtage Bond/oli//, skal de underjordiske have vist sig meget tapre. En engelsk flåde lagde sig ud for Povlsker sogn, og Bornholmerne måtte derfor holde vagt der syd på landet ved strandbredden. En nat gik der kun en mand på vagt, og forend han tænkte på nogen ting, begyndte...
Til sidst døde pastor Kofod og blev begravet, hvorpå enken giftede sig med eftermanden. En gang kom pigen op i kirken for at gjøre rent, men da hun kom ud for kirkedøren, hørte hun, at der var én, som gik op og ned på kirkegulvet. Hun blev bange, løb hjem og fortalte det til madammen, og hun igjen til præsten. Denne tog nu sin kone og det mindste barn,...
Pastor Kofoeds tjenestedreng fandt en æggerede oppe på stænget, og så tænkte han : »De æg kan jeg jo beholde, for det er deringen, der véd noget om,« og dermed gjemtehan æggeue. Da præsten kom hjem, sagde han til drengen: »Hvor mange æg var der i deu rede, du fandt ?» Drengen blev meget ilde til mode derved og vidste ikke, hvad ban skulde svare. Præsten...
da.etk.DS_04_0_00990
Ved Horkarakløppa har de en gang fruenat fundet en kjedel penge. De tav stille, tog den og gik med den. Men da de var komne omtrent hjem, talte de til hverandre, og straks forsvandt pengekjedelen. c. 1.
I et hus i Gudhjem hortes en gang nytårsnat over 40 skud, som det var af kanoner. Ingen i byen hørte det, andre end beboerne af samme hus, som alle vågnede ved det forfærdelige rabalder. G. J.
En pige gik på gaden i Gudhjem. Pludselig bliver det glimrende lyst omkring hende, og hun så en mængde mennesker komme i ligtog og sorgedragt. Mændene var helt mørktklædte, og fruentimmerne havde sorte kjoler og hvide torklæder om hovederne. Da skaren var kommen forbi hende, blev det helt mørkt. Derefter blev alt som for, og pigen skyndte sig forskrækket...
På en gård i Ostermcerker (Ostermarie) sogn kom en lille dreng og tog imod hestene, og al tid, når folkene kom ud på loen om aftenen, var hækkene eller krybberne fulde af sæd. Bonden var ilde til mode derover og bad præsten om at befri sig for den lille dreng. En gang bonden var kjørende bort, tog præsten sin bog under armen og gik ned på gården, og om...
I Khmmenslcer sogn er en gård, som hedder Bjørnegården. Her kom mange troldfolk hver juleaften. Bjørnen og dens hvalpe .... G. J.
Af Kulbakken tog man grus for at kjøre på vejen. En aften gik en mand der forbi. Han gik hen for at forrette et vist ærende, og imens kom han til at sige som så: "Ded e rart, hvor så ajle uijnejorsfolkene vil flytte hen, når di eijn gong rent får enna på dæijna hvijen.) Pludselig blev han omringet af en stor mængde mandfolk med store blå næser. Han slog...
En gang gik en kone i sit kjokken og bryggede. Da kom der en stor skruptusse og vilde gå over dørtærskelen, men kunde ikke komme over. Så tog konen en bredtorv og lagde ved dørtærskelen, for at den des bedre kunde komme ind. Derpå sagde konen: "Du ei vel tørstig, din stakkel! og togen ose med ølurt'og lod tussen drikke. "Du ei så tyk, du skal vel snart...
En gang gik en kone norden Melstedgården tæt ved, hvor Undentagshuset nu står, og plukkede aks på stubben. Hun havde sin lille pige med, som stod og plukkede engelbær af en tjørn. Med ét løb barnet hen til moderen og spurgte: "Må jeg gå ned til folkene der nede? de lukkede netop op for mig." - "Hvor nede?" spurgte moderen. "Dér nede,* svarede barnet, "de...
I Povlsker var en klog præst ved navn Kofod. Lidt fra st, Povls kirke ligger en bakke, som hedder Ringelhø'j. En gang kjørte præsten der forbi om natten, og højen stod da på støtter, og man dandsede der under. Imellem dem var en student, som præsten godt kjendte, og han skal have sagt: "Ja, havde jeg haft min bog med mig, så skulde jeg let have taget ham...
For flere år siden gik en mand ved Stokkelund tæt ved Lenseng. Da han kom til vejen, mvlrede der af små troldfolk. Da han kom lidt længere ned på vejen til Rodholms-skoven, så han to sidde ved en kiste, der var oplukket, og hvoraf de tog linned og meget sølv og guld. Manden blev bange og tænkte : Havde jeg bare haft noget stål ved mig," men ikke en gang...
En pige gik fra Melsted til Gudhjem. Da hun kom til Lillevang på den lille slette mellem Vippebækkajin og Sjævn (Skjærene), så hun hele sletten overtrukken med blå- og hvidstribede dynevår, hvorpå der lå en utallig mængde små dværge med røde nissehuer på. Hun vendte straks tilbage til Melsted, og hele to år turde hun ikke gå over Li Ile vang. G. J.
På Sæderegården i Klemensker boede for nogen tid siden en mand ved navn Klavs Anker. Han gik og hakkede ved en høj tæt ved. Da sagdes der i højen: "Gjør vos ente husavijela." Bonden svarede : "Ja, gjør ja ed, så er der plas i min norra hodda." Morgenen efter var al ting udsmidt af hodden. Bonden tav stille og satte sine sager ind igjen, men hen ved aften...
Så mange jagtbåde, der er blevet bygget i Gudiijem, har de underjordiske bygget lige så meget på om natten, som de rigtige om dagen, og skjøndt de ikke ligefrem har kunnet se det, så har dog jagterne blevet usædvanlig hurtig færdige. Dette er også meget skylden i, at der er godt held med dem, og de både, som de underjordiske har bygget mest på, er de...
da.etk.DS_01_0_00253
I Gudhjem var der et sted, at konen lagde dej om aftenen, og om morgenen, da hun stod op for at slå det op, stod brødet bagt i ovnen. Folkene troede naturligvis, at de underjordiske havde gjort det, mens de sov. G. J.
I Gudhjem var en tysk soldat indkvarteret, som mange gange havde ønsket, at han måtte få nogle underjordiske at se, for han troede, det var morsomt. Andre folk sagde til ham, at det s kulde han ikke onske, men soldaten blev ved med, at det vilde vist fornøje ham. En dag gik han et ærende til Melsted, et fiskerleje lidt fra Gudhjem. Det blev aften, inden...
Længst mod syd i Gudhjem boede en familie, der havde mange børn, og de lob i gården og legede. Såkorn der en lille pige; som iugen kjendte, og legede med. Da konen gav sine egue børn uijnarna (o: midaftensmad), gav hun også den fremmede et lille stykke. Den lille pige kom så hver dag og legede med hornene og fik en lille bid, når de spiste. Men en gang...
