191 datasets found
Danish Keywords: vagt Place of Narration: Blågård Gudhjem
En mand i Gudhjem gik op på Lensbergegården en aften og havde sin lille søn med sig. Da de kom til et hus tæt ved stranden, blev det skinnende lyst, og de fså en mængde små underjordiske børn lege på gaden. De nævnte sønnen ved navn og vilde, han skulde komme og lege med dem. Drengen vilde også have været af sted, men det lykkedes dog faderen at holde...
I ældre tid var de så grusselig vagt lært i Norge. Der kom en gammel mand fra Åby, Mads Vedsted, op til Norge og blev lærer. Han var der i nogle år, og så kom han tilbage og blev lærer i Rødhus. Endelig opholdt han sig i Åby, da han ikke kunde se længere at være lærer. Lars Kristian Madsen, Rønneliden.
da.etk.JAH_06_0_00609
Løjtnant Bisgård, der ejede Linderumsgård, havde dilirium. Hau bandte og sakkenterede, og min kone og fruen sad vagt over ham alle stedens. Så lige med ét hørte min kone et skrald uden for vinduet. Hun troede, det var en skiferplade, der faldt ned, men om morgenen var der intet at opdage. Efter den tid blev han rolig. Kristen Peder Jensen, Linderumsgárds...
da.etk.DS_06_0_00126
... Gjengangere, hvilke jeg stadig troede at stå op, når det ringede på vagt kl. ni om aftenen, og gå bort, når det ringede af vagt klokken to om natten. david m.
da.etk.DS_05_0_02165
Sløttebanken er i Pedersgårds skov eller, som den af almuen kaldes, Hovskoven, og har sit navn af, at der i ufreds tider har stået en vagtstøtte der eller en bavn, hvorved er gjort bavnevagt. R. Olsen, Vordingborg egn.
da.etk.DS_04_0_00254
Det skete i Tøstrup, at der døde en lille ung pige. og så skulde de unge karle, som skik og brug var, holde nattevagt over hende i otte nætter. Xår det derimod var en gift person, tilfaldt det mændene at sidde vagt. Så var det den sjette nat, og da kom de til at sidde og tale med hverandre om, hvor mange unge piger der var dode i det år, og de blev...
Jens Knob og Kyvling-Søren ... De holdt vagt ved huset, men han kom lige godt hver aften til konen og levede sådan et halvt år, uden at de vidste, hvor han var. De blev til sidst grebne oppe i en stor ornerede i Længe krat ned imod Hegnæs. De havde også en kule ned i jorden. Jens Jakobsen, N.-Vissing.
da.etk.JAH_05_0_00361
Fader fortalte efter gamle Folk i Daler, at de i 1807 havde en Tjæretønde stilt an oppe på Bomhøj, og så blev der sat Vagt ved Højen. Men en Nat var den Mand, der havde Vagten, bleven bange og var løben hjem, og han fortalte, at der var kommen en Hane galende ned ad Højen. Karl Adsersen, Lydersholm, Juni 1906. Daler S., Tønder Nørre A.
da.etk.DSnr_05_0_00071
Vagten er den højeste Bakke i Muldbjærgene (Mulebjærgene). Derfra gaves Signaler med Kurve, som blev hejst op, og det var en Franskmand, der indrettede det. Jørgen Pedersen, Dokkedal. Mov S., Fieskum H.
da.etk.DSnr_03_0_00186
Flere aftener så æ henne sonder fra ce Kfioj) et skib en 100 alen fra mig, der var strandet. Æ gik som vagt ved noget, der allerede var strandet, og derfor kunde æ komme til at se det flere aftener i træk. Men det, æ så, det kom æ ikke til at vagte ved. Min fader var nemlig forbjærger, og han havde altså ret til at besætte den ene vagt. Det fik vi jo vor...
Der var en kone i Sonderso, som dromte, at hun så to gårde brænde, og hun fortalte det da rigtig nok også også et par dage for de brændte. Og skjoudt de nu ikke rigtig troede på dette her, så blev der dog lige godt sat vagt ved gårdene i de dage, men det nyttede aldrig det mindste, for gårdene brændte alligevel. Så kunde man da se, at huu havde spået...
da.etk.DS_02_J_00218
For nogle år siden hændte det sig, at en soldat, der stod vagt ved lazarethet i lejren ved Hald, løb af vagten og var helt fortumlet af pur forskrækkelse. Han sagde, at klare Fanden vilde komme efter ham, og så kom han dog siden i tanker om, at det var ikke andet end hans skygge, han var bleven bange for. E. T. K.
I Hårby hos mine forældre kom der en gang to kvinder og bad om nattelosi, og så bad de om lov til at lave noget til nætoweren. Det fik de lov til, og så kom de ud at ligge i laden. Men strags efter kom der 6 stærke karle, og ovenpå kom der en 5, 6 støvlingsknægte. Så blev vi jo rædde for al den indkomst og måtte i byen og have vagt til at stå der uden...
Der var en Post i Kjøbenhavn, hvor der skulde stå en Skildvagt hver Nat, og de så altid en grå Kat, som kom forbi ham. En Nat, da en Skildvagt kom og løste den anden af, sagde han: »Så du den lille, grå Mys?« Han sagde ja. Så bandte den første: »Jeg skal, som han kunde lægge til, nok gråmysse ham.« Men om Morgenen efter, da lå han og var split ad. Siden...
En tysk Grændsegendarm stod en Nat Vagt ved Spandetgård, og hørte da Jamren og Skrigen inde fra Gården. Han spurgte siden Folk om, hvad Årsagen dertil vel kunde være, om Mand og Kone trættedes o. s. v. Men de kjendte ingen Grund dertil. Et År efter hængte Konen sig. Mikkel Sørensen.
Den gamle Smede-Rasmus havde set Vestborg Svin gå gjennem Kolby en Nat. I Koleratiden var der Vagt ude på Vestborg hver Nat i længere Tid, og de sagde, at de kunde høre en Kok gale der ude. A var også på Vagt og kunde aldrig sove der. Jens Madsen Rus, Kolby.
da.etk.DSnr_01_0_00138
I Brørup præstegård kom der hver aften en skikkelse lige tværs over gården og så ind i hestestalden, gik så ud til den modsatte side og derpå ned til åen til et lille hus, hvor den blev væk. Men idet den gik gjennem stalden, gjorde hestene et forfærdeligt spektakel. Præsten lod flere gange holde vagt for at opdage, hvad det var, men det var ham umuligt...
Hans Mathisen stod på vagt udenfor ridehuset i Næstved og hørte der ofte, hvordan hestene blev redne til, der blev smækket med den lange pisk, og hestene sparkede og slog mod plankeværket, men huset var alligevel tomt. c. brockd.
Det holdt en grov tid i Balle i en gård, men ingen véd rigtig, hvad det var. Det rev meget i stykker, og deres dækkener rev det således rent i trævler. De havde en tjenestepige, Hanne Tveds, sådan en ung én, hun sagde, at hun kunde se en lille mand. De holdt vagt der, men ingen andre end den pige kunde se noget der. Den gamle provst Laurberg vilde de...
Der var en mand ved det røde hus. Han var skipper, og de kaldte ham Per Ræv, og hans kone kaldte de Karen. Der var ingen redning til, at han kunde afse hans Karen, og da hun så døde, vilde han absolut have hende igjen. Så lå han på kirkegården på hendes grav om natten og råbte på hans Karen : "Kom op, kom op!" Til sidst blev det vel så galt, at hun...