Der er en stor gård i Vium, der hedder Tinggården. Lidt norden for er tinggårdsbroen. Da her var tingsted, var der kun et vadested over åen. bostrup, sallinc.
Når der kommer en Hegs og vil Ind i Huset, kan lnin tage Smørrel fra en, men del kan forhindres, når der lægges et Kosteskaft eller en Stoppenål forved Dørtræet, Når der går en Hare på Marken, og de har Mistanke til. at det er en Hegs, så skal de lægge en Saltkjærne forved Skuddet, hvormed de skyder efter den. (Århus), Fru Kristine Jensen, Århus.
Maren Hedehus i Låsbg mødte en Dag Brandt-Jens ude i Marken, og da hun så kom ind til Byen, stod han og puslede ved en Harve. Så sagde hun til sig selv: »Nå, du er af den Slags!« for nu vidste hun Besked. Kbm. J. Jørgensen, Århus, April 1906. Låsby S., Gjern H.
Efter Pesten var der kun en enkelt Mand levende i Skovsrod i Tulstrup og en enkelt Kvinde i Tørring. De ringede med Kirkeklokken hver på sit Sted, og på den Måde fandt de hinanden, og så giftede de sig med hinanden og befolkede Egnen.
For en hundrede År siden boede der i Søballe i Venge Sogn i den yderste Gård mod Vest en Mand, som kaldtes Jens Gåsholm. Det var en høj, stærktbygget Mand, og han var meget stærk. Han var også god til at slås og havde stor Lyst til Slagsmål. Ved alle de Gilder, han var med til, yndede han at få Gjæsterne drukket godt til, så det kunde ende med Slagsmål....
Jeg har ejet Gården Charlottenlund i Kragelund Sogn. Der har forhen boet en Kapitain Lund på den, og hans Kone hed Charlotte, efter hende har Gården så fået Navn. Lund fæstede altid en Pige til Kusk, og hun skulde kjøre for ham, han vilde ingen Mandfolk have til det. Da han ikke havde Fiskerettighed i Bølling Sø, fordi han ikke ejede Strandkanten, så...
For en bundrede År siden boede der i Søballe i Venge Sogn i den yderste Gård mod Vest en Mand, som kaldtes Jens Gåsholm. Det var en høj, stærkt bygget Mand, og han var meget stærk. Han var også god til at slås og havde stor Lyst til Slagsmål. Ved alle de Gilder, han var med til, yndede han at få Gjæsterne drukket godt til, så det kunde ende med Slagsmål....
Bonderne på Krongodset eller Rytterdistrikterne i Skanderborg-Egnen skulde levere deres Skattekorn i Skanderborg. Forhen havde det nok ikke gået så helt redeligt til, og Bønderne var bleven forurettede, men Kong Kristian den Fjerde mødte gjentagne Gange under forskjellig Forklædning, når de leverede Kornet, for at passe, at de ikke skulde lide nogen Uret.
da.etk.DSnr_04_0_00066
Prinsesse Charlotte i Plorsens kunde ikke tåle at se Katte. Af og til fik hun Lov til at aflægge et Besøg i Århus og besøgte da Borgmesterenken Fru Hviid. Der havde de en stor hvid Hankat, men når Prinsessen kom, så blev den lukket inde. En Dag, da hun igjen kom til Byen og trådte ind hos Fru Hviid, sad Mis i Lænestolen. Prinsessen besvimede, og her blev...
De har i gamle Dage kunnet sejle med Pramme gjennem Brabrand Sø helt op til Låsby, som deraf har Navnet, som egentlig er Lodseby. Vandløbet kommer fra Tyrens Hul og udmunder i Brabrand Sø mellem Skjorring og Galten. De har kunnet sejle herfra helt op til Skibby, og for nogle År siden har de ved Gravning fundet Både i Lavningen der op ad.
I en Gård i Låsby, der hedder Overgård, kunde de ikke bage en vis Dag i Ugen. Hvis de gjorde det, så vilde Gården brænde. En Gang bagte de den Dag, og da gik der Ild i den, men de fik den da reddet den Gang. Så kom der en Mand til, og han sagde, at dersom de bagte en Gang til den Dag, så kunde Gården ikke reddes. Siden bagte de aldrig mere på den Dag.
I flere Egne af Midtjylland er det en almindelig Mening, at der bliver kaldt på et Menneske, før det døer. To Enkekoner i Mondrup hørte begge, at der blev kaldt på deres Mænd, før de døde. Den ene Gang var det et År før, i det andet Tilfælde var det kun fjorten Dage før. Der blev slået tre Slag på Vinduet som med en Kjæp, og derefter blev Mandens Navn...
Maren Hedehus fortalte også, at en Mand havde drukket af et Vandhul, og så var han bleven fyldt af Froer, de havde altså ynglet i ham, og en kunde tydelig hore, de skræppede inden i ham. En anden drak lige sådan af et Vandhul og blev fyldt af Snoge. 1906. Kbm. J. Jørgensen, Århus.
Der var en Lindorm, der lagde sig om Hovedbygningen/ til Gammelgård. Så kom der en Mand og tilbød at ville sætte den væk, når de vilde sikre ham, at der ingen Lindorme fandtes i en Mils Omkreds. Han dræbte den også, men da han havde gjort det, så kom der en Lindorm og dræbte ham. Gammelgård hører til Store-Ring og har efter gamle Sagn været ejet af...
Ved den sydvestre Side af Klepvadsig (o: Klokkevadsig, der har sit Navn af et Vad, som har været der, og hvor Troldene skal have lagt Snare for nogle Mænd, som førte en Kirkeklokke med sig og på Grund deraf tabte denne) ligger Klepvadshøj på Borris Mark. Der har i lange Tider været Troldtøj i den Høj, og Folk har set den stå på Pæle ved visse...
Den gamle Riber Vej, som den kaldes endnu den Dag i Dag, kommer først fra Snoghøj og går ad Erritsø, Torp og så over Elbo-Dalen ved Hvand (o: Havsballe), derefter op forbi Højrup Kro og så efter Landerupgård og nord om Sønder-Vilstrup. I ældre Tid har der ikke været andre Overgange over Elbo-Dalen end ved Gudsø, ved KongstedTolstrup, ved Hvannd og ved...
Sagnet om Helvigs Vadested. Hun gik fra Nandrup og hjem til Tøving. Trådte på Brødet, sank i der......
Der har ligget en by sønden for Tovstrup, der hed Gammelby, og den gik under i den sorte pest. Der er nu en stor hede, som kaldes Gammelby hede, og imellem Harre hede og Gammelby hede er en bitte rende, som kaldes Gammelby vadested-. De kan nemt se, at det er fureskåren jord der ude i heden. maren primdal, navtrup.
Der var en gang en hel hoben unge mennesker, der skulde til Ullits til legestue, og der var ikke andet end et vadested der iraellem. Da de kom til stedet, gik der en hest, som de vilde ride over på. Der kom aldrig så mange op, der kunde alligevel være én til. Da de kom midt i vandet, var den bleven så lang .... Med det samme lå de i åen alle sammen, og...
Ved et Vad her i Øsler-Løgum har det forekommet flere Gange, at når nogen er kommen for at skulle over, og de så har klaget sig for, hvordan det skulde gå til, de da har fået Øje på en hovedløs Hest, som stod i Engen. De er da klavrede op på den, og den er da bleven længere og længere, indtil de alle er komne op at sidde der. Den er da gået ud med dem,...
