Ved et Vad her i Øsler-Løgum har det forekommet flere Gange, at når nogen er kommen for at skulle over, og de så har klaget sig for, hvordan det skulde gå til, de da har fået Øje på en hovedløs Hest, som stod i Engen. De er da klavrede op på den, og den er da bleven længere og længere, indtil de alle er komne op at sidde der. Den er da gået ud med dem,...
Min Gammelfader gik hjem en Aften og kom da over et Vadested. Så kom der én rendende ned til Vadet, men kunde ikke komme over. Han råbte da: »Når du kommer hjem, sig så til Vissi, te Vassi er død ...« Da han sagde det hjemme, kom der én op under Kakkelovnen og klappede i begge Hænder: »Å, er Vassi død, er Vassi død!« Mads Peter Kristensen, V.-Grønning.
da.etk.DSnr_01_0_00275
Ude, hvor de nu graver gabet, har ligget en fire, fem gårde, de kaldte Lønne Bjærggårde. Man kan se, agrene har ligget i oster og vester, og kjende ryggene og furerne lige ind for gabet. De gamle snakkede meget om, at det var den bedste by, der var til Lønne. kristen vad, n.-n"bel.
Om Nørre-Nebel kirkeklokke fortælles, at en frue kom med sit forklæde fuldt af sølv, da den blev støbt, og smed en stor slundt i kjedlen, som den smæltede malm var i. kristen vad, n.-nebel.
da.etk.DS_03_0_00491
Imellem Roost og Logtved er et vad, og der går et langt hors. En aften kom der en hel flok unge folk fra Roost, og da de klagede over at komme over vandet, så de pludselig en hest ved siden af dem. Først sad én op, og sådan blev de ved .... red så over . . . midt i skiltes hesten, forsvandt, i det den slog en skoggerlatter op. Nissen, Ramten.
Nogle unge folk fulgtes ad fra marked og kom til Tues vad i Hatting sogn. Der var et gangtræ over åen, men den var stor, og de kunde ikke komme over. Så gik der et bæjst i engen ... et par op ad gangen ... De op hverén . . . midt ude i vadestedet . . . det gik midt over og slog en skogger så stor op ad dem. Mariane Kristoffersdatter, Rask mølle. 168 D-...
Der sad en gang en ellekone på Bostenhoj i 0 og råbte: «Kom her op, Per Lovring!» Men han vilde ikke komme. Han boede der, hvor Anders Vad nu boer. De var så klinger i lyden og vilde så gjærne blande sig med folk. Eliefolkene vil forfølge folk, men kommer de til en korsvej, må de dér blive stående. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
Her har også været forridere, men der brugtes kun to. De skulde til kirken og tilbage imod brudefølget 3 gange, inden brudefolkene måtte komme til kirken. De stillede dem en gang an ved et hus og gav dem et æresskud både før og efter. Men det blev aflagt igjen, da hestene vilde skjenne. Kristen Vad, N.-Nebel.
Pastor Olesen i Grejs havde en Kapellan, der hed Bolvig. Så skulde han en Dag ned i Hesselballe Vad at vie Vadsmeden, for han havde Stuebryllup. Da han nu havde viet dem, vilde han have Offeret til Præsten, men Smeden havde ikke Pengene, og Enden på det blev, at han måtte hen og låne dem. Det blev Smeden jo vred over, og da Præsten så kjørte hjem, så...
Ved den sydvestre Side af Klepvadsig (o: Klokkevadsig, der har sit Navn af et Vad, som har været der, og hvor Troldene skal have lagt Snare for nogle Mænd, som førte en Kirkeklokke med sig og på Grund deraf tabte denne) ligger Klepvadshøj på Borris Mark. Der har i lange Tider været Troldtøj i den Høj, og Folk har set den stå på Pæle ved visse...
A er fra Flensted og skulde til Låsby til skole. Så var der inde i skoven nogle iskjær om vinteren, og der gik vi så og skred til aften efter skoletid, mig og en anden dreng. "Lad os nu gå hjem," sagde vi til hverandre, og så gik vi ad en markvej. Da kom der to ting som hjul trillende imod os, det ene hjul noget mindre end det andet, og de var af kulør...
Der var en gammel pige, som hed Mette, hun var næste nabo hertil. Hun kom en aften og sagde, at der skulde bygges et hus på Sorteholm. Vi vilde ikke tro det. Min fader sagde, at det var helt urimeligt. Floden kunde nemlig gå runden om polden. Men det skete dog en 40 år efter. Nu er huset atter revet ned. Sorteholm er lige sønden herior tæt nord for...
Oster ud fra Trunderup går der en gyde, som kaldes Ikjcersgyden. Et stykke uden for byen ret neden for den første betydelige banke på vejen, går der et vandlob under denne, og stedet kaldes Totte vår. Her stod endnu til ind i firserne nogle ellebuske ved vandløbet, og her er noget spøgeri. Der er nemlig under broen en hund med gloende ojne, og ved siden...
Der går et sagn om Mos sø, at den skal forsvinde og blive til en lille bæk, og derefter skal den atter blive til so igjen. Når så det er sket, at Mos-so-bæk er bleven til so, så skal Tyrken vande hans bæster i den. Og nårentid de væi (vad) elle de bliver til stor skov, så bliver verden ikke længe. Væi elle er der, hvor a boer. Peder Johansen, Mos sø.
I gammel tid blev der holdt ottesang julemorgen klokken fem. Så var der en gang en kone, der vilde gå til ottesang i kirken; men hun havde set fejl på klokken, så hun var kommen rent for tidlig af sted. Når hun så kom ind i kirken, så hun, at kirken alt var fuld af folk, der sad og så i salmebøgerne. Hun syntes nok, at det så noget underligt ud, og hun...
En præst i Bjerget havde været ude at kjøre. Da han ved midnatstid kom hjem, så både han og kusken, at der stod en hvid skikkelse inde på kirkegården og vinkede med hånden. De troede begge, at det var et spøgelse, og præsten besluttede sig til at mane det ned. De kjørte hjem, og præsten kom i kjole og krave og fik bibelen i hånden, og nu gik de atter op...
Ved Albjærg bakke, der ligger ved vejen mellem Bjerget og Kjærup, var Fanden slem til at husere og viste sig i forskjellige skikkelser. En pige, der tjente i Kjærup præstegård, havde en aften været henne at besoge sin søster. Det var meget mørkt, og da hun på hjemvejen gik forbi Albjærg bakke, kom Fanden løbende ned mod hende. Pigen kunde se, at ban...
En kone i Bjerget, som varmeget bange for spøgelser, havde en aften været henne i en gård efter mælk. På vejen hjem gik hun langs en groftekant, og her var noget, der greb fat i hendes spand og holdt don tilbage. Konen troede, at det var et spogelse, der vilde tage spanden fra hende, og hun sagde da: Er du nærere til den end a. så behold den! Hun slap...
Skrommelbue: tung uhandelig person, som er kejtet og avet i sine bevægelser; båtti: hartad, næsten; buttel: mindre kar uden ører eller hank; skre: glat, han æ så skre som en mis (den lumske, underfundige); hjap-i-trow: den, der griber og snapper i alting: skøwel er et skjældsord til folk: a ka it hyt mæ få ku/d: nære mig for kulde. Adslev. Mikkel Sørensen.
Før sæ i og før sæ hv: trække i og af klæderne; a wel te å for mæ àw: gå til sengs; wuenskyw\: vognskur; dus: halm, brugt til tækning; bållekås: buldrekasse, vogn med fast fadiug på; brænndnore: brændenælder; stund: siden, st;und du ikke har noget at tage dig for, kom og hjælp mig; tuur: tåle, holde ud; a koe såmænd endt tuur e længe; kol: at være godt...
