Ude, hvor de nu graver gabet, har ligget en fire, fem gårde, de kaldte Lønne Bjærggårde. Man kan se, agrene har ligget i oster og vester, og kjende ryggene og furerne lige ind for gabet. De gamle snakkede meget om, at det var den bedste by, der var til Lønne. kristen vad, n.-n"bel.
Om Nørre-Nebel kirkeklokke fortælles, at en frue kom med sit forklæde fuldt af sølv, da den blev støbt, og smed en stor slundt i kjedlen, som den smæltede malm var i. kristen vad, n.-nebel.
da.etk.DS_03_0_00491
Imellem Roost og Logtved er et vad, og der går et langt hors. En aften kom der en hel flok unge folk fra Roost, og da de klagede over at komme over vandet, så de pludselig en hest ved siden af dem. Først sad én op, og sådan blev de ved .... red så over . . . midt i skiltes hesten, forsvandt, i det den slog en skoggerlatter op. Nissen, Ramten.
Nogle unge folk fulgtes ad fra marked og kom til Tues vad i Hatting sogn. Der var et gangtræ over åen, men den var stor, og de kunde ikke komme over. Så gik der et bæjst i engen ... et par op ad gangen ... De op hverén . . . midt ude i vadestedet . . . det gik midt over og slog en skogger så stor op ad dem. Mariane Kristoffersdatter, Rask mølle. 168 D-...
Der sad en gang en ellekone på Bostenhoj i 0 og råbte: «Kom her op, Per Lovring!» Men han vilde ikke komme. Han boede der, hvor Anders Vad nu boer. De var så klinger i lyden og vilde så gjærne blande sig med folk. Eliefolkene vil forfølge folk, men kommer de til en korsvej, må de dér blive stående. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
Før de fik jærnkakkelovne, havde folk kakkelovne af mursten med et fyrhul fra skorstenen, og når de så fik den godt varm, stoppede de en vad hedetorv i hullet. Kakkelovnen kunde da stå og holde sig varm længe. For at trækket ikke skulde være helt tilstoppet, blev der et lille hul åbnet over fyrhullet, lig det der er i bagerovnene. Mikkel Sørensen. Samme...
Ænder bar syv ulykkelige fjer under vingerne. Når disse kommer i sengklæder, kan man ikke sove rolig. Oksen vad. Mikkel Sørensen.
Her har også været forridere, men der brugtes kun to. De skulde til kirken og tilbage imod brudefølget 3 gange, inden brudefolkene måtte komme til kirken. De stillede dem en gang an ved et hus og gav dem et æresskud både før og efter. Men det blev aflagt igjen, da hestene vilde skjenne. Kristen Vad, N.-Nebel.
Pastor Olesen i Grejs havde en Kapellan, der hed Bolvig. Så skulde han en Dag ned i Hesselballe Vad at vie Vadsmeden, for han havde Stuebryllup. Da han nu havde viet dem, vilde han have Offeret til Præsten, men Smeden havde ikke Pengene, og Enden på det blev, at han måtte hen og låne dem. Det blev Smeden jo vred over, og da Præsten så kjørte hjem, så...
Ved den sydvestre Side af Klepvadsig (o: Klokkevadsig, der har sit Navn af et Vad, som har været der, og hvor Troldene skal have lagt Snare for nogle Mænd, som førte en Kirkeklokke med sig og på Grund deraf tabte denne) ligger Klepvadshøj på Borris Mark. Der har i lange Tider været Troldtøj i den Høj, og Folk har set den stå på Pæle ved visse...
A er fra Flensted og skulde til Låsby til skole. Så var der inde i skoven nogle iskjær om vinteren, og der gik vi så og skred til aften efter skoletid, mig og en anden dreng. "Lad os nu gå hjem," sagde vi til hverandre, og så gik vi ad en markvej. Da kom der to ting som hjul trillende imod os, det ene hjul noget mindre end det andet, og de var af kulør...
Der var en gammel pige, som hed Mette, hun var næste nabo hertil. Hun kom en aften og sagde, at der skulde bygges et hus på Sorteholm. Vi vilde ikke tro det. Min fader sagde, at det var helt urimeligt. Floden kunde nemlig gå runden om polden. Men det skete dog en 40 år efter. Nu er huset atter revet ned. Sorteholm er lige sønden herior tæt nord for...
Oster ud fra Trunderup går der en gyde, som kaldes Ikjcersgyden. Et stykke uden for byen ret neden for den første betydelige banke på vejen, går der et vandlob under denne, og stedet kaldes Totte vår. Her stod endnu til ind i firserne nogle ellebuske ved vandløbet, og her er noget spøgeri. Der er nemlig under broen en hund med gloende ojne, og ved siden...
Der går et sagn om Mos sø, at den skal forsvinde og blive til en lille bæk, og derefter skal den atter blive til so igjen. Når så det er sket, at Mos-so-bæk er bleven til so, så skal Tyrken vande hans bæster i den. Og nårentid de væi (vad) elle de bliver til stor skov, så bliver verden ikke længe. Væi elle er der, hvor a boer. Peder Johansen, Mos sø.
I gammel tid blev der holdt ottesang julemorgen klokken fem. Så var der en gang en kone, der vilde gå til ottesang i kirken; men hun havde set fejl på klokken, så hun var kommen rent for tidlig af sted. Når hun så kom ind i kirken, så hun, at kirken alt var fuld af folk, der sad og så i salmebøgerne. Hun syntes nok, at det så noget underligt ud, og hun...
Pastor Knudsen i Beder-Malling, der tog sin afsked 1887, skuldo en gang holde en ligtale over en mand, der var død, som hed Vad-Povl. Men da der nu også var én, som hed Vad-Jens, og som gik ved to kjæppo, så havde han taget fejl og talte over denne sidste, som han syntes meget godt om, fordi han gik flittig til kirke, hvorimod han ikke syntes om...
En tør marts, en vad april, en kold maj og mild rogn forst i juni det fylder bondemandens lade. |f. Møller.
Ritmester Halling kom kjørende og skulde til Randers. Lidt før han kom til vadestedet imellem Helstrup og Langå, kom han til en kone og spurgte hende, om hun vilde op at kjøre. Hun takkede og sad op. Nu vilde han hore hende ud, om hun kjendte noget til den gale ritmester, om hun havde hørt sige af ham. Ja, hun havde nok hørt ham omtale, han skulde nok...
Lav Pastor Svejstrup var i Nørup, da hændte det her oppe i Lunskov, at der sad nogle og svirede og spilte Kort, og så var der en af dem, der tabte et Kort ned under Bordet, og da han bukkede sig og fik Lyset derned, da lå der en sort Puddelhund der inde. De vilde have jaget den ud, men det kunde de ikke. Så fik de en Mand på en Hest, og han red op til...
Ude på Sindinggårds Hede til Vester for æ Skæferi har der forhen ligget en meget stor Sten, som de kaldte Rosmos gro Stien. Den er nu forsvunden, da de har kløvet Sten af den og brugt til Syld ved Skæferiet. Det er endda bemærket på Kortet, hvor den har været, det fortalte Boserup på Sindinggård mig en Gang, da vi fulgtes ad ud på Brandsyn. Der fortælles...
