Det var et År om Fastelavn, der kom et Lys og glittede ind ad det vestre Vindue, som der var Ildebrand. A lå og sov. Så siger min Kone: »Hvad er det?« »I, hvad er da det?« for det blev så meget lyst her inde. Så vågner a og siger: »Hvad for noget?« Men så rejser det af over i Kringgården her ved Huset, og da var det ikke andet end en blå Lue. Så siger...
Der var en Kone, hun drømte om Natten, Kirkeklokken gik, og så rejste hun sig i Søvne og klædte sig så på og gik til Kirke. Da hun kommer i Kirken, så kom hun til at sidde i en Stol ved én, som hun havde båret til Kirke, mens den var lille. Så vågnede hun, og da siger Kvindfolket til hende, hun skulde lægge hendes Kåbe, og så skulde hun gå ud af Kirken....
da.etk.DSnr_02_G_00100
Et andet Sted havde de en Nisse, som skulde have Sødgrød om Aftenen, og Pigen skulde bære den ud til ham, men hun var gode Venner med Karlen og gav ham Grøden, og så gjorde hun bag efter hendes Behov i Potten. Så blev Nissen fornærmet og vilde have hende af med Livet. Der var en Kjelde med Bulværk om, og så lagde han en gammel rådden Fjæl over det, og en...
En Kone lagde sig til at sove på Ovnbjærg lidt Nord for Hesselballe By. Da hun vågnede, lå hun på Ømmkullen på Uldum Mark, et Par Tusende Alen derfra, og hendes Træsko stod endnu på Ovnbjærg. Lærer Kristensen, Hesselballe.
Der er et Hus i Kjelstrup Sogn, Fyen, hvor der går en hvid Dame ved Nattetid. Manden har set hende flere Gange. En Aften, han lå i sin Seng, hørte han en underlig Raslen, og pludselig stod den hvide Dame foran ham. Hans lille Datter sov i en Seng ved Siden af, og hun vågnede og foer over til Faderen, idet hun sagde, at hun havde set Damen og turde ikke...
Træhandler Hans P. Pedersens Kone i Silkeborg vågnede en Nat og så en høj, stor Mand, som hun før i sit Liv aldrig havde set, stå bøjet over hendes Seng. Hun lå en Stund og så på ham, og da forsvandt han. I de Minutter, hun så ham, var hun ikke bange, men siden den Tid, når hun kommer ind i Stuen i Mørke, er hun ræd. Silkeborg. J. Jensen, Refshale.
Da Elkjær brændte, var nogle af Børnene rejst over til Knapstrupgård på Sjælland. Et af dem vågnede en Morgen og sagde: »Jeg drømte i Nat, at Elkjær brændte.« Kort efter kom der Meddelelse om, at Gården var brændt den samme Nat. Sulsted.
da.etk.DSnr_02_J_00340
Der er en Høj nord for Vile Kirke. En Dag gik Maren Sørensdatter til Niels Mortensens, mens hun var en lille Pige, derhen og lagde sig, og så faldt hun i Søvn, men vågnede ved, at det gav et Skrald i Højen, som om en Kiste blev slået i Låse. Hendes Fader og Gamlefader havde også set så meget Pusleri ved den Høj. Kristen Strandgård, Vile.
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Den dag dot er solhverv, da skal en ikke brygge for så bliver oliet hvyst opå tappen. Jens. Hansen, Madam sø.
Der var en Mand i Astrup, de kaldte den gamle Niels Smed, han sagde, der var hverken Gud eller Fanden til. Mens han lå syg, så hoppede Lysestagen tre Gange på hans Bord uden for hans Seng. Nu vilde han tro, der var en levende Gud til, sagde han. Derefter døde han. Men Kisten den var så tung med Liget, te de døvede med at bære den på Kjærregån. Da de...
Der var et Sted oppe i Rold Skov, der gik en Sti omkring en Sig fra Landevejen af, og den gik i Vejen igjen. Ad Høj middag der gik en Råbuk og gik og åd. Alle dem, der så den Buk, de blev vilde og kunde ikke finde hjem den Dag. [Rold S., Hindsted H.]? Jensine Hansen, Madum Sø.
I det norderste og vesterske Hus i Store-Brøndum var der to Huller på vestre Ende nede ved Foden af Huset, og der skulde bestandig være Åbning. Det var, som noget havde Fart der ud og ind ad. Hans Lund, Madum Sø. Brøndum S., Helium H.
Min Faders Moder og så en Kone til havde været i Pomphuset østen til Ålborg at hente Ål, og da kom der en Mand i Følge med dem undervejs. Han havde sådan en gammeldags trekantet Hat på, det var sådan en Slags Hovedtøj de brugte i rigtig gamle Dage. Han var også i en lang Trøje af dem, de kaldte Bask-i-røvtrøjer, der var nemlig en Flig bag på den, der...
Der var en Mand og en Kone i Gangsted Sogn, de bliver uenige med hverandre og vil ikke være sammen. Konen hun havde tjent ved en Gårdmand, før hun blev gift, og da han netop var bleven Enkemand, så rejste hun hen til ham. Hendes Mand var nu ene og vilde sælge Huset. Så var der en Karl og en Pige, der blev gift, og de vilde jo gjærne have dem et Hjemmen....
Denher Kjæn Hvasser på Tulsted lod hendes Mand skyde ved et Led, der kaldes Helium-Leddet. Da Skuddet gik, sagde hun: »Ak gode Gud!« Så levede hun meget over 20 År efter den Tid, men endelig døde hun da. For det hun skulde nu ikke gå igjen, efter at hun var død, kjørte de over Bakker og Bjærge med hendes Lig, og hun blev sat i åben Begravelse i...
Fruen på Vorgård var Søster til Friherreinden på Lindenborg, og de var tre Søstre i alt, den tredje boede på det gamle Apothek i Ålborg. De var ugudelige alle tre. Hende på Vorgård hendes Mand døde da, og så havde hun en Søn, ham havde hun fået ned i en Kj ælder og indestængret der, han skulde jo sulte ihjel. Folk spurgte hende vel om, hvor hendes Søn...
Der var en Løjtnant på Tjele, han ejede den, og han ønskede, når han måtte i Tjele evig være, så skulde han aldrig Himmerig begjære. Så døde han da og er også på Tjele den Dag i Dag er, det vil sige, han ligger nede i en Kjælder, og når han ikke får en frisk Brønge Halm hver Juleaften at ligge på, så kan ingen være på Gården. Tjele S., Sonderlyng H....
Justitsråd Hvass på Bælum Nørgård gik også igjen og til hans Ligbegjængelse, hvor der var stort Følge, var Kjøbmand Sørensen i Hadsund med. Han har senere gjort Ord af, at han så en sort Fugl svæve tre Gange over Graven, og en Pige, der har tjent på Gården, siden han var død, hun har fulgt med ham en Aften, og hun kunde se ham lige så livagtig i hans...
På Niels Povlsens Forældres Mark i Rostrup nu boer han jo her oppe i Byen der var to Høje, de kaldte dem Fuglhøjene, og der har de tidligere set Lys brænde på den ene. Smeden i Brøndbjærg havde mange Aftener set Lyset, mens han stod i Smedien og arbejdede. En Løverdag Aften var der så blevet gravet i den Høj, det var, lav a tjente i Blegstø, men hvem...
