82 datasets found
Danish Keywords: vætte Place of Narration: Holbækegn Tuse Næs
Hos os menes en vis sygdom i koens klove at være opstået ved, at de er pattede af vætterne. F. D.
da.etk.JAT_01_0_01223
Et hus, som ligger ved Brudebæksgården ved Hørsholm, har vætter. De brænder ofte under kakkelovnen som blå lys, men de lysner ikke i stuen. c. BrockdorfT.
da.etk.DS_01_0_00013
På en gård i Odder up er der sådan en rumsteren på oftet med alle ting på et bestemt sted og en bestemt tid ; men kun hvem der er fodt på højtidsaftener kan se, hvad det er, og de siger, at det er nogle ganske små vætter. F. L. Grundtvig.
da.etk.DS_01_0_00011
Ved Vættelys kan man holde Vætterne fra udøbte Småbørn. Jørgen Hansen.
da.etk.DSnr_01_0_00714
Vætter, Vættebid, Vættelyvs. Folk under Jorden. Elven slår med Ris af Ellerødder. Skiftinger. En god Vætte havde det henne. De to sidste Ord tvivlsomme. Peder Syv: De vulgi err.
da.etk.DSnr_01_0_00014
Nogle Småbørns Fingre bliver spidse, og så siger man, at Undervætter patter dem. Det er ikke alene deres Fingre, men også deres Bryster, der bliver pattede ud. Sker det, så skal man binde en Vædisten om deres Hals, så er det ovre. Jeppe Lavridsen, Staby.
da.etk.DSnr_01_0_00008
Vætterne patter børnene ikke alene på brystet, som Vætter. 5 svulmer op, men også på tæerne og fingrene. Børuene kan godt dø deraf. C. M. Larsen.
da.etk.DS_01_0_00012
Man har en gang set en ligskare af vætter drage gjennem Hans Andersens hus i Vemmelev. De så ud som små dukker, gik meget langsomt og forsvandt under væggen. Chr. Rasmussen.
Det var en gang, da Anders Mortensen var ude på Mannehyw hede i Borris, at han kom i nærheden af Møgélhøj, og da tykte han, at det var, lige som det smedede inde i højen. Det kunde han snart vide var vætterne, og han lagde da en daler og sagde: "Læg nu en le for den daler, til jeg kommer tilbage.* Da han kom igjen, lå der også en le. Denne tog han, og...
da.etk.DS_01_0_00122
Oven for Svejlundstok ved Siver kro ligger Svejlundbjærge, hvori der bor troldfolk eller vætter. En gang var jeg der oppe at tøjre hestene, og da hørte jeg to hamre smede der inde. Jeg blev da bange og løb hjem. Siden fortalte vor karl, at han havde hørt det samme. Nis Callesen.
Min moder var som ung pige hos en meget gammel kone i Tingelev. Denneo sagde altid, når noget var forlagt eller på urigtigt sted: "A, hær æ vætter ik tejen et, for di ka lisså gåt grassér om nat som om daw, for di hær alti dært løjter mæ dem." Når det så fandtes, sagde hun: "No har di et åbrugt, de slemm tøj! I går haj di tejen mi fadklud, åka do så...
da.etk.DS_01_0_00017
Den stille uge. Palmcsøndag, frimandag, kvide-tirsdag (da skulde man have pandekager, så blev melet hvidt i det år), aske-onsdag, skjærtorsdag (ni slags kål), langfredag, skidenloverdag (da vaskes der).
da.etk.JAT_04_0_00415
Barsel. Er det en pige, er der kun én, der er henne med det og tillige holder det, Er det en dreng, så holder en mand eller karl det. Foruden den, der holder det, er der 4, altså ialt 5 faddere. De 4, sem ikke holder barnet, kaldes stånfarrerer, der gjærne er ugifte, to af hver slags Agerskov. K. J. Lyngbys saml.
En månedstid før jul holdt do unge et gilde, og den aften sagde de, at de gik til musik. De havde udvalgt sig en øltapper og en brændevir.sskjænker, der så gik ned i kjælderen og tappede, hvad de drak. For hver potte, de tappede, skrev de en kridtstreg på tønden, og næste morgen gik de så ned og talte stregerne op. De havde potter med to ører at tappe i....
Eddertussernes fremkomst spår stærkt solstik, især når de vil krybe op ad væggene. F. D.
da.etk.JAT_03_0_01276
Det varsler godt vejr, når uglen siger: tust tust (tuit), men uvejr, når den siger: uhu uhu! F. D.
da.etk.JAT_03_0_01270
At en edderkop af de små spinder op eller ned ad én, varsler ham lykke. F. D.
da.etk.JAT_03_0_01039
Den pige, som første gang hun er gudmoder holder et pigebarn over dåben, bliver aldrig gift. F. D.
da.etk.JAT_03_0_00842
Den, som ved forskjæiingcn ej kan linde leddene i benene, har nylig tøjet. D.
da.etk.JAT_03_0_00203
Jævndøgn far bierne øjen. F. Dyrlund.
da.etk.JAT_01_0_01399