Der tjente en ung karl på Vedelsborg, og han var forlovet med en ung pige fra byen der i nærheden. Hende plejede han gjærne at mødes med om aftenen, så ofte han havde lejlighed, også besøgte han hende i hendes hjem. En aften i mørkningen ventede hun ham på vejen. Da hun kom ud til byens mølle, så hun en mandsperson, indhyllet i en stor kappe, komme sig i...
Endnu et andet Sted hedder Lossehullet, hvilket er et ind i Klintens Lervæg gående langt og dybt Hul, hvor man i gamle Tider mente at se Spøgelser, samt at Klintekongen havde sit Væsen. (Præsteindber. til Hoffmann.) Achthon, Magleby.
En roverkone kom ind etsted, hvor folkene var i kirke, og vilde have penge og væsen. Pigen sagde, at de var i den kiste eller ørk, der stod, men da hun fik den lukket op, kunde hun ikke nå dem, hendes arme var for korte. Konens derimod var længere, og så skulde hun prøve at tage dem, men da hun nu bukkede sig over kisten, tog pigen i enden af kende og...
Manden i Fruegård, der var en Parcelgård fra Båstlund, han hed Jens Larsen. Han sagde en Gang til Morten Eskild: »A kan tage alle de Æg, dine Høns de lægger.« Da vilde han nok vide, hvordan det skulde gå til. Jo, han vilde stjæle en Håndfuld Byg fra Morten og give hans egne Høns, »så skal alle Æggene nok blive i mit Hønsehus.« Mortens Høns de kaglede...
I Slet Herred er der nogle Høje nær ved den udstrakte Ejendom Brusgård, hvor Væsener af den Art, som kaldes Eliekvinder, menes ofte at have vist sig.
I gamle dage var der mange steder, hvor der boede gårdboer, højfolk og ellefolk. Disse væsener havde forsyndet sig mod Gud og var af Vorherre blevne nedstyrtede fra himlen. De, som faldt i gårdene, kaldtes gårdboer, de, der faldt på højene, højfolk, og de, som faldt på engene, kom til at hedde ellefolk. ' a. Olesen, Nørre-Sundby.
Her var det skik, at degnen skulde skrive et personal, når én skulde begraves, og det læste præsten op. Så havde vi her en præst, som hed Overbech, og han havde sådan et underligt væsen. Somme tider råbte han meget højt midt i talen, og så gjorde han et ophold og tog atter fat. Degnen hed Johan Degn, og han havde en gang fået personalet afdelt sådan, at...
En lille Fjerdingvej fra Ærholm oppe i Marken der var bygget et lille Kapel, eller hvad vi skal kalde det, der kaldtes Trøstesløs Kirke. Det var Murværk, og så var der et Spir oveni af Træ. Det blev så brækket ned, men da det var gjort, så var der en Tummel og et Spektakel, så de kunde ikke være på Gården. Det tarsk i Laden, og det skar Hakkelse, og...
Der har her på Egnen været et Spøgelse, som de kaldte Grååsoen. Imellem Byerne Herridslev og Underup har der indtil 1868 gået en Vej, som nu er nedlagt. Hvor den Vej gik over Skjellet imellem de to Sogne, var et Led, som man kaldte for Stænrisled. På Underup Mark var nemlig et Skovkrat, som kaldtes Stænris, og der i det Krat og særlig ved det Led opholdt...
Imellem Borgegården og Ladegården (på Erikstrup) er en liden omflødt Høj, meget navnkundig, fornemmelig her udi Egnen af den gruelig Spøgeri, Ellekongen (eller Djævelen) fordum Tid haver ladet sees, og som af gamle Mænd siges have haft sit Væsen i denne Høj, og i de sorte Kro ve, i den østre Ende af Koret høres her omkring for Ufredstider, og midt i...
Da det ofte kan drage slemme følger efter sig at tiltale et spøgelse eller overnaturligt væsen, gjør man klogt, hvis man møder en skikkelse af tvivlsom beskaffenhed, da at tiltale den således: "Er du et menneske, så tal, er du en ånd, så vig!" n. p. olsen.
En gang kjørte en bonde fra Termestrup til Mols med sin kone. På vejen løb han bort og kom først tilbage efter et par timers forløb. Imidlertid var konens klæder revet itu af nogle usynlige væsener. Ved mandens tilbagekomst spurgte hun ham, hvor han havde været, men han lo bestandig og svarede intet .... Imellem hans tænder hængte klude, som var af...
Imellem borgegården og ladegården (på Eriksirup) er en liden omflød høj, meget navnkundig, fornemmelig her udi egnen, af den gruelig spøgeri, eliekongen (eller djævelen) fordum tid haver ladet sees, og som af gamle mænd siges haver haft sit væsen i denne høj, og i de sorte krove i den østre ende af koret høres her omkring for ufredstider og midt i...
Du kan gå ind i min have og plukke de æbler, du vil. men du kommer til tre låger, og ved hver skal du give de halve af dem, du har, og et halvt, og må ingen skjære itu. Han beholdt kun ét tilbage. Hvor mange plukkede han? 15. P. K. Madsen.
I en mølle er der 4 hjorner, i hvert hjørne står en sæk, hvorpå der sidder 4 katte, og hver kat har 4 killinger, hvor mange fødder? 322. P. K. M.
På hvidetirsdag kaldes den forste skoledreng, der går ud ad skoledøren, hvide-kok, og 'len forste pige hvide-høne. I Skalstrup skole var intet barn for at komme forst aske-onsdag, fordi den første da skulde bære aske ud. Nes. P. K. M.
A skuld hælsen dæ fræ Mariane å Pæ Stærk o mannda, om do vild o tiisda kom o wonnensda, blyww ve wås o tåsda, fo en skjæffuld te di onden o fræjjda, følle mæ wås te kjærk o løwerda å høør en awskyele å kjøn brojjviels o søndde. Vestjylland. P. Kr. Madsen.
Lever af en høne, ikke af en elefant, tre ting vil jeg sige, og det er sandt. Hvo som rækker, ikke nåer, hvo som bejler, ikke ja fåer, hvo som sejler uden vind. det er tre forlorne ting. p. Kr. Madsen.
Spinder edderkop ned foran én, er det en bejler til vedkommende. Spinder den op igjen, bebuder det lykke, og den kaldes da en lykkespinder. p. K. M. Til 16. Folketro om barnelivet.
da.etk.JAT_03_0_01822
