Endnu et andet Sted hedder Lossehullet, hvilket er et ind i Klintens Lervæg gående langt og dybt Hul, hvor man i gamle Tider mente at se Spøgelser, samt at Klintekongen havde sit Væsen. (Præsteindber. til Hoffmann.) Achthon, Magleby.
En roverkone kom ind etsted, hvor folkene var i kirke, og vilde have penge og væsen. Pigen sagde, at de var i den kiste eller ørk, der stod, men da hun fik den lukket op, kunde hun ikke nå dem, hendes arme var for korte. Konens derimod var længere, og så skulde hun prøve at tage dem, men da hun nu bukkede sig over kisten, tog pigen i enden af kende og...
Manden i Fruegård, der var en Parcelgård fra Båstlund, han hed Jens Larsen. Han sagde en Gang til Morten Eskild: »A kan tage alle de Æg, dine Høns de lægger.« Da vilde han nok vide, hvordan det skulde gå til. Jo, han vilde stjæle en Håndfuld Byg fra Morten og give hans egne Høns, »så skal alle Æggene nok blive i mit Hønsehus.« Mortens Høns de kaglede...
I Slet Herred er der nogle Høje nær ved den udstrakte Ejendom Brusgård, hvor Væsener af den Art, som kaldes Eliekvinder, menes ofte at have vist sig.
I gamle dage var der mange steder, hvor der boede gårdboer, højfolk og ellefolk. Disse væsener havde forsyndet sig mod Gud og var af Vorherre blevne nedstyrtede fra himlen. De, som faldt i gårdene, kaldtes gårdboer, de, der faldt på højene, højfolk, og de, som faldt på engene, kom til at hedde ellefolk. ' a. Olesen, Nørre-Sundby.
Her var det skik, at degnen skulde skrive et personal, når én skulde begraves, og det læste præsten op. Så havde vi her en præst, som hed Overbech, og han havde sådan et underligt væsen. Somme tider råbte han meget højt midt i talen, og så gjorde han et ophold og tog atter fat. Degnen hed Johan Degn, og han havde en gang fået personalet afdelt sådan, at...
En lille Fjerdingvej fra Ærholm oppe i Marken der var bygget et lille Kapel, eller hvad vi skal kalde det, der kaldtes Trøstesløs Kirke. Det var Murværk, og så var der et Spir oveni af Træ. Det blev så brækket ned, men da det var gjort, så var der en Tummel og et Spektakel, så de kunde ikke være på Gården. Det tarsk i Laden, og det skar Hakkelse, og...
Der har her på Egnen været et Spøgelse, som de kaldte Grååsoen. Imellem Byerne Herridslev og Underup har der indtil 1868 gået en Vej, som nu er nedlagt. Hvor den Vej gik over Skjellet imellem de to Sogne, var et Led, som man kaldte for Stænrisled. På Underup Mark var nemlig et Skovkrat, som kaldtes Stænris, og der i det Krat og særlig ved det Led opholdt...
Imellem Borgegården og Ladegården (på Erikstrup) er en liden omflødt Høj, meget navnkundig, fornemmelig her udi Egnen af den gruelig Spøgeri, Ellekongen (eller Djævelen) fordum Tid haver ladet sees, og som af gamle Mænd siges have haft sit Væsen i denne Høj, og i de sorte Kro ve, i den østre Ende af Koret høres her omkring for Ufredstider, og midt i...
Da det ofte kan drage slemme følger efter sig at tiltale et spøgelse eller overnaturligt væsen, gjør man klogt, hvis man møder en skikkelse af tvivlsom beskaffenhed, da at tiltale den således: "Er du et menneske, så tal, er du en ånd, så vig!" n. p. olsen.
En gang kjørte en bonde fra Termestrup til Mols med sin kone. På vejen løb han bort og kom først tilbage efter et par timers forløb. Imidlertid var konens klæder revet itu af nogle usynlige væsener. Ved mandens tilbagekomst spurgte hun ham, hvor han havde været, men han lo bestandig og svarede intet .... Imellem hans tænder hængte klude, som var af...
Imellem borgegården og ladegården (på Eriksirup) er en liden omflød høj, meget navnkundig, fornemmelig her udi egnen, af den gruelig spøgeri, eliekongen (eller djævelen) fordum tid haver ladet sees, og som af gamle mænd siges haver haft sit væsen i denne høj, og i de sorte krove i den østre ende af koret høres her omkring for ufredstider og midt i...
Den gang lærer Sørensen, der vai i Havrevad, søgte om embedet, anførte han i ansøgningen som grunden dertil, at han stod i begreb med at indlade sig i ægteskab med et elskeligt væsen af det andet kjøn. Nu var det netop et af de grimmeste kvindfolk, en kunde se, og han tog hende for pengene og ikke for hendes godhed, så han regnede hende ikke. Hun havde...
Pastor Barfod i Ryde holdt ikke af nævne Djævelens navn, da han var en ivrig rationalist, og ved barnedåb og konfirmation spurgte han: Forsager du alt, hvad som ondt er, og vil du beflitte dig på dyd og gode gjorninger? Så blev der klaget over ham, og han blev tilholdt at holde sig til ritualet. Nu var man spændt på at høre, hvordan han vilde sige til...
Der var en kone. hendes mand var dod, og så bliver det trykkent for hende, og hun kan ikke ernære sig selv. Hun går så til præsten og vil have lidt hjælp. Men det vilde han ikke gå ind på. Å, gå ud til folk, så kan du nok få noget. Du kan give dig ud som doktor og give dig til at kurere fol],. Du kan jo sige ved dig selv, idet du lægger hånden pi det...
Hr. og Fru Rasmussen til Hovgård ved Horslunde kjørte en Aften gjennem Ngbollclunde Skoven. Pludselig standser Hesten, pruster og stejler og vil ikke frem. De to på Vognen opdagede da flere mørke Væsener foran Hestene. De kunde ikke se, hvad det var, men de kunde hore en Kjæde rasle. Så drev Manden på Hestene og fik dem også til at gå frem, men...
Maren Gjaldbæk i Borris, hun lovede hendes Børn, at når hun var død, hvis hun kunde komme tilbage og sige dem, hvordan hun havde det, så skulde hun. Efter at hun så var begravet, kom hun en Aften ind i Sovekammeret og gik hen til hendes Mand, der lå der inde, og bøjede sig ned over ham, og derefter hen til begge Døtrene, som lå i en anden Seng. Grete var...
Da Pastor Outsen var død, og Provst Abel ankom til Kaldet, vilde Enken akkordere med ham om at få en Sum udbetalt i Steden for at svare Pension til hende. Det kunde jo i Tidens Lob blive en betydelig Sum, da hun ikke var uden en Snes År. Men Provsten var klog nok, han sagde som så: »Hun er meget kjøn, og der kommer Friere nok til hende, så jeg bliver nok...
Martin Hartmann Lund fød 1773. Når denne Mand nævnes for Bonden, sees strags Smilet på Læberne. Han var nemlig en komplet Cyniker, der ej kunde holde sig selv ren. Han plagedes endvidere af Snakkesalighed og udmærkede sig ved et naragtigt Væsen, der ej kunde andet end berøve ham Agtelse, skjøndt han ellers, som Bonden siger, var en grumme lærd Mand. At...
Indgangsdøren til Rynkeby kirke ved Kjærteminde er nu i gavlen, men var forhen i den søndre side. I denne gamle kirkedør finder man indskudt en stor mængde hagl, der til dels er faldne ud. En aften silde gik en fornem skytte udenfor den søndre kirkegårdsmur og fik da en kridhvid skikkelse at se, som stod ret op ved kirkedøren. Han var nu forvoven nok til...
