En lille Fjerdingvej fra Ærholm oppe i Marken der var bygget et lille Kapel, eller hvad vi skal kalde det, der kaldtes Trøstesløs Kirke. Det var Murværk, og så var der et Spir oveni af Træ. Det blev så brækket ned, men da det var gjort, så var der en Tummel og et Spektakel, så de kunde ikke være på Gården. Det tarsk i Laden, og det skar Hakkelse, og...
På Ferriislevgård, en syv Fjerdingvej fra Nyborg, boede en Mand, der hed Salomon, og Konen hed Ingeborg. Det spøgede ikke så lidt på Gården og ude i Marken. En Morgen var Ingeborg gået ud at malke, og det var mørkt, så hun kunde ikke skjelne de enkelte Kreaturer. Da viser det sig, at hun er kommen til at sidde og malke et Føl i Steden for en Ko. Da hun...
En Mand var i Kirke, og så kunde han mærke, det var ikke rigtig fat hjemme. Han rejste sig da og gik hjem. Da han kom der, så han, at Børnene havde fået fat i en Bog og sad og læste i, og hele Huset var fuldt af Mider og Insekter, og de var færdig at stikke både Kone og Born ihjel. Han tog da et Fad, som stod oppe på en Hylde, med nogle Ærter i og...
Når et Menneske døer, skal det vise sig ved Bopælen og gå igjen et Døgns Tid før eller også samme Døgn. (Kjong S., Båg H.) Peder Rasmussen, Glamsbjærg Mølle.
Der havde boet en Mand på Ferritslevgård ved Nyborg, som var så forfærdelig gjerrig og altid nægtede at give noget hen, tilligemed skrabte han sammen fra andre, hvad han kunde få. Han kunde derfor ikke få Ro i sin Grav og kom hver Nat Klokken 12 og satte sig ved et lille Bord oppe i et Kammer ved Siden af Storstuen, hvor det da så ud, som han talte en...
En Karl, der hed Hans, tjente på Sandholt, og han havde en Kjæreste, der tjente på en Gård i Nærheden og ellers stammede fra Lyø. En Aften vilde hun gå ud og møde sin Kjæreste, og da kom hun også imod en Person, som hun antog var ham, og hun hilste og sagde Godaften. Så rakte han sin Hånd ud og vilde hilse på hende, men hun gav Agt på, at den var...
Nå, så var det en Nat, vi lå nede i Møllen, da var det, ligesom det smed en Kasse Søm ind på Gulvet, og det gav sådan et sært Rammel. Min Fader og Moder var så oppe, for de blev jo forskrækkede, og de prøvede at lade Ildklemmen og Ildskovl falde for at lyde til, om det ikke var det, men aldrig noget havde den Lyd. Inde i den Stue, hvor det Klimmer det...
Vi havde altid Fjæl her i Møllen, min Fader havde dem liggende på Hanebåndene i Stuehuset. En Nat gav det Rammel på Loftet, og så troede de, Fjælene var faldne ned. De tænder Lys og ser efter, men der var ingen Ting. Dagen efter kom en Mand, der boede oppe i Knoldshøj, og vilde låne en Fjæl til en Ligkiste. Se, det var da et Varsel, vi havde hørt. Peder...
Det første, der blev begravet i Kjøng Kirke, var et Lam, og det blev Kirkelammet der. Peder Rasmussen, Glamsbjærg Mølle.
da.etk.DSnr_02_H_00005
Nisserne kommer igjen i 1900, og Spøgelser skal rase mest i de Hundredår, der har ulige Årstal. Peder Rasmussen, Glamsbjærg Mølle.
Der var en mand, der kom et steds ind. Så sidder den mand, han kom ind til, og lægger et stykke papir sammen. Så tager den fremmede mand en saks, der lå på bordet, lige idet den anden var vendt sig om efter et og andet, og klipper et lille hjørne af papiret. I det samme kommer manden i huset igjen, og så siger han: »Der gjorde du dog en ulykke, der...
En mand, der skal have boet i Bregnemose i Verninge, lå en aften i sengen og kunde mærke, at der var nogen i hans skov, der vilde stjæle. Men han bliver liggende og giver tyven ro, indtil han har fået en esk på nakken. Så brugte han sine kunster, så den anden kunde ikke gå af stedet eller smide træet. »Lad ham kuns stå med det en lidt«, siger han så, og...
Endnu et andet Sted hedder Lossehullet, hvilket er et ind i Klintens Lervæg gående langt og dybt Hul, hvor man i gamle Tider mente at se Spøgelser, samt at Klintekongen havde sit Væsen. (Præsteindber. til Hoffmann.) Achthon, Magleby.
En roverkone kom ind etsted, hvor folkene var i kirke, og vilde have penge og væsen. Pigen sagde, at de var i den kiste eller ørk, der stod, men da hun fik den lukket op, kunde hun ikke nå dem, hendes arme var for korte. Konens derimod var længere, og så skulde hun prøve at tage dem, men da hun nu bukkede sig over kisten, tog pigen i enden af kende og...
Manden i Fruegård, der var en Parcelgård fra Båstlund, han hed Jens Larsen. Han sagde en Gang til Morten Eskild: »A kan tage alle de Æg, dine Høns de lægger.« Da vilde han nok vide, hvordan det skulde gå til. Jo, han vilde stjæle en Håndfuld Byg fra Morten og give hans egne Høns, »så skal alle Æggene nok blive i mit Hønsehus.« Mortens Høns de kaglede...
I Slet Herred er der nogle Høje nær ved den udstrakte Ejendom Brusgård, hvor Væsener af den Art, som kaldes Eliekvinder, menes ofte at have vist sig.
I gamle dage var der mange steder, hvor der boede gårdboer, højfolk og ellefolk. Disse væsener havde forsyndet sig mod Gud og var af Vorherre blevne nedstyrtede fra himlen. De, som faldt i gårdene, kaldtes gårdboer, de, der faldt på højene, højfolk, og de, som faldt på engene, kom til at hedde ellefolk. ' a. Olesen, Nørre-Sundby.
Her var det skik, at degnen skulde skrive et personal, når én skulde begraves, og det læste præsten op. Så havde vi her en præst, som hed Overbech, og han havde sådan et underligt væsen. Somme tider råbte han meget højt midt i talen, og så gjorde han et ophold og tog atter fat. Degnen hed Johan Degn, og han havde en gang fået personalet afdelt sådan, at...
Der har her på Egnen været et Spøgelse, som de kaldte Grååsoen. Imellem Byerne Herridslev og Underup har der indtil 1868 gået en Vej, som nu er nedlagt. Hvor den Vej gik over Skjellet imellem de to Sogne, var et Led, som man kaldte for Stænrisled. På Underup Mark var nemlig et Skovkrat, som kaldtes Stænris, og der i det Krat og særlig ved det Led opholdt...
Imellem Borgegården og Ladegården (på Erikstrup) er en liden omflødt Høj, meget navnkundig, fornemmelig her udi Egnen af den gruelig Spøgeri, Ellekongen (eller Djævelen) fordum Tid haver ladet sees, og som af gamle Mænd siges have haft sit Væsen i denne Høj, og i de sorte Kro ve, i den østre Ende af Koret høres her omkring for Ufredstider, og midt i...
