Min far' han ga mæ femten får, og det var sort' og hvide, og lever vi til et andet år, så får vi hundred og fire. Falleri fallera fallerallala. vor' piger er let', og vor' kal1 er trætt', Fallala fallera fallalala fallera falleralala. Og Gud velsign vor olderao'r, den yndige rosenblomm', a tænt, huu var i himmerig, da gik hun norden om. Og vi går ej fra...
Imellem Nortvig og Havegård gik der et Skjeldige, og langs med det gik om Natten en hovedløs Hest. En Agersbred fra Diget gik der en Vej imellem begge Gårdene, og ad den kom en Mand fra Bost, som hed Per Thomsen. Han kom fra Kollemorten Marked og kom ind til os om Natten og var så syg, så han måtte blive der. Han fortalte, at der på den Vej var kommen en...
Vejen, som går på tværs af Holm Hule, udgik fra den nuværende Løjt-Sønderskovvej og forbandt denne Vej ved Vejen, der går fra Barsmark til Løjt. Samme Vej er først nedlagt i dette Århundrede. En lang smal Løkke, som kaldes Gyden, har udgjort et Stykke af nævnte Vejstrækning. J. H. Riis, Barsmark. Lojt S., Åbenrå A.
Der går et Bånd om dette Hus, Jesus, vær herinde! Hvo bandt dette Bånd? Det bandt Jesus med sin Hånd. Hvo sang Salmer? Jomfru Marie med Bogen i Hånd og Jesus på hendes Skjød. Jesus, bevar Ild og Vand, Jesus, velsigne Kvinde og Mand! Denne Bøn skal læses 3 Gange. Efter M. Dalgård. A. Pedersen.
O, Jesus, vær, o, Jesus, min, og lad mie altid være din I O, Jesus, lad mig aldrig gå ud af den Vej, du vandred' på, o, Jesus Krist, giv mig Forstand, oplys mig med den Hellig Ånd, og mig til Trøst udi min Nød, Gud, fri mig fra den evige Død! Eller: O, Jesus kjær, o, Jesus min, (o, Jesus Krist, du være min) o, Jesus, lad mig være din, og Jesus, vær du...
Min Bedstemoder, Ellen hed hun, kom en Gang fra Skovshoved og skulde til Tårbæk. Da hun kom til Skilte-Høje ved den nuværende Vej fra Strandvejen til Damgården, var der nogen, som råbte til hende: »Hils Katten og sig, at Mons i Højen er død.« Hun kom til det Sted, hvor hun skulde, og der sad en stor grå Kat og snurrede i Stuen ved Kakkelovnen. Hun sagde...
En mand hans svin var bleven henne, og så gik han til en klog kone, der skulde vise dem igjen. Hun sagde, at han kunde ikke få besked inden i morgen, og så kunde han gå hen til et sted i nærheden og få nattely, for hun havde ikke plads til ham. Men han tykte, at han godt kunde lægge sig ind i laden og blive der. Da han havde ligget der en lidt, kom der...
Når det ringer for éns højre øre, da er det Djævelen, der søger én. Men så skal man sige: Gud, vær mig synder nådig! så viger han bort. P. K. Madsen.
Om herremanden Jørgen Lykke på Bunderup (det nuværende Lerkenfeldt) vides meget at fortælle. Han kunde således ikke enes med Bjørn Andersen, som på samme tid boede på Bjørnsholtn. Da Jørgen Lykke en gang skulde bygge en ny lade, lod han den sætte tværs over den vej, som Bjørn plejede at færdes ad, når han drog sønder på. Kort efter døde Bjørn, men da han...
På Særslevgårds mark er et lille skovhoved, de kalder Hjordekjelde, og der skal i fordums tid have været rovere. Der påvises endnu det sted, hvor de skal have boet, og deres kule været, det er et stort rundt hul der inde, og derfra over til den gi. laudevej efter Horsens havde de lænker spændt med klokker på .... Der skal også være spøgeri endnu efter...
I Lild sogn på Hannæs findes Hidsted og Hulbakke. I Hulbakke er der dværgfolk. Manden i Hulsted havde gang til de dværge. Hau gik derhen hver aften, og konen vidste ikke, hvor han blev af. Hun spurgte ham ofte ad, hvor han gik hen, men han gav hende en vendedask for det, og huu fik ingen besked. Så snakkede hun med karlen, om han ikke en aften vilde gå...
En gammel enke fra Homo, som ejede mange får sagde, at om vinteren, når de stod ude i stien, plagede vætterne dem så skrækkelig, idet de brugte dem at ride på og holdt et jag med dem, som om huset skulde falde. "Så står a op", sagde hun, "å sæjer: Vil I døwelskav vær rolle! så er de stilt en bitte kon, men int så snåer har a loi mæ te, så er et de samra...
Pastor Harpøth talte altid om den menneskelige forfængelighed. Hans kone var døv, og for at hun ikke skulde være forfængelig, skar han hendes krøller af. Hun spædede vinen, han drak, men han tog tit nøglen til fadeburet fra hende og gik ned og hentede mere. Han sagde en dag til mig: Vil du have et glas vin. Ja tak. Hvys, vær stille, at madammen...
På Vingegård', så mejersken et pår store hunde komme spaserende om morgenen tidlig og forsvinde i en kjælder, der er på indhuset. Hun og en gartner havde kammer ved siden af hinanden, og de havde begge hørt én gå i en silkekjole, der raslede ude i gangen. Der var store kj ældere under deres værelse. Gartneren mærkede en aften, at der stod én og så over...
Voldborg aften sang de majvisen. O fader udi englekor, Hør det, som vi bede. vi er dine børn på denne jord. Vær os alle nådig Gud med glæde. Til os lad komme med din fred dit riges råd og herlighed. Giv os i dag vort dagligt brød, fri os fra pest og hungersnød. Ej led os i anfægtning så, at jordens vækst må lykke få. O, fri os fra den onde trold, fra...
Det regner, og det suser, det ser så gråt i sky, Guj nåi de arme hestdreng', de er så langt fra by, tidlig op og sild' i seng, Fanden sku vær' N. N.s dreng. À, gid de nu var awten, å måren Mortensdaw, så baj æ min løn fåtjent, å så kund' æ rejs* af. Å så tæ'r æ min pekpak, min siksak, min flykkjæpf? å æ nak, å så sæj æ gonat te ålld bysens pak. -- måske:...
Det regner, og det suser, det ser så gråt i sky. Gud nàd' vi arme hyrder, vi er så langt fra by. Tidlig op og silde i seng, Fanden vær en bysens hyrdedreng et andet år igjen. Jeg var tilfreds, det var aften og i morgen Mikkels dag. sa had jeg da min løn fortjent, så kund' jeg da rejs' af. Sa tøjer æ mi pikpak, mi siksak, mi knoppel à æ nak, sa sæjer æ...
Pastor Lassen sagde til konfirmanterne: Nå, børn, hvad siger I om aftenen, når I lægger jer? Ja, vi siger: Nu lægger vi os i Jøsse navn. Nej, sådan skal I ikke sige, I skal sige: Nu lægger a mig Fanden tærske mig i mit lejj, nu skal Fanden vær' af mig at fejj. Når han kom til kirken og kom ind, løb han op imellem stolene og slog hælene bag op i...
Pastor Dehlhohn i Rødding var meget åndsfraværende. Han havde et loftskammer, hvor han tit sad og studerede. Så kom der bud efter ham til en syg, der skulde berettes. Men de kunde ikke råbe ham op eller fa ham til at åbne døren. Sa matte de have en lang stige til gavlvinduet og pikke pa det og endelig få ham vakt af hans studeringer. Han var en gang inde...
En præst på Fyen havde en dag besøg af en forpagter i omegnen. De var ude at spasere, og som de nu gik gjennem byen, stod nogle unge karle på gaden. En af dem vilde smutte ind ad en gyde, for ikke at møde præsten. Men han vinkede ad ham: Kom her hen du. Ja, så kom han da. Hvorfor var du ikke til overhøring de to sidste søndage? Ja, han undskyldte...
