En koue, der fejer sit gulv om sondag morgen og da finder en knappenål, må ikke tage denne op, for så bliver der skjænderi mellem hende og manden i samme uge. p. j.
En skuffe (hulskovl), som vi bruger på loftet eller i laden at ose korn eller hakkelse med, skal vi. Når vi setter den fra os. vende således, at bagen vender ud fra væggen. P. .1.
Den gang Rasmus Kristoffersens gård i Gislev brændte, lå den lige over for kroen på den anden side laudevejen, og ikke langt fra den vej, som her løber om efter kirken. Her lå ved denne vej et gammelt hus, som under branden var i stor fare, men så kom pastor Colding ridende i det samme, og han råbte til folkene, at de skulde gjøre plads, han vilde hjem...
Nogle unge Mennesker her i Jærnved havde været samlede i en Gård på Ribe Mark en Aftenstund, og så skulde to unge Piger blive der om Natten og ligge i samme Seng. Den ene var allerede kommen af Klæderne og havde lagt sig i Sengen, men den anden stod i den anden Side af Værelset. Så .spørger den første om, hvorfor hun ikke kom. Ja, det var hende ikke...
Når jeg skulde op på mit Værelse (på Udstrup) og i Seng, skulde jeg gå gjennem Storstuen. Jeg gik altid derop i Mørke. Så sagde Pigen en Gang til mig, at hun syntes, jeg skulde tage Lys med, det var ikke rart sådan at gå i Mørke. Min Moder blev kort efter syg og døde en otte Dags Tid efter. Så sagde Pigen: »Ja, jeg vidste nok, at hun skulde dø, for jeg...
Min Morfader døde 1880 i Degneboligen i Gram By. Kort før stod Pigen, der nu boer i Odense, ude i Forstuen sammen med min Moster, og siger så pludselig, idet hun vender sig om: »Hvad er dog det?« Moster spørger hende, hvad der var i Vejen, men hun vilde ikke ud med det. Nogle få Dage efter min Morfaders Død stod de ude i Forstuen på samme Sted, og så...
Jeg er fodt med en grode over det venstre øje og den groede temmelig stærkt, så da jeg blev en seks år, da var den så stor som et dueæg. Miu fader vilde nu have mig hen til Plovstrupmanden, men jeg var ræd for den tur. Vi kom så iud til ham, det var en gammel rodøjet mand, der gik med et par store fladbuudede træsko. Så skulde jeg være ene i stuen ved...
En gård i Holme by hedder Holmelund, og her har i mange år og i mands minde været spøgeri, som man nu ikke synes at vide nogen besked om. Det er i et bestemt kammer i gårdens østre længe, hvor gårdens avlskarl havde sin plads. Avlskarlen mærkede ofte om natten - om just ikke hver nat - at døren ind til kammeret blev lukket op, og noget kom slæbende hen...
For henved halvandet hundrede år siden var der en præst i Skalkendrup ved Nyborg, som hed Olivariiis, men i almindelighed blev kaldt hr. Ole. Folkene i sognet var meget bange for hr. Ole og hans sorte kunst, og man fortæller om ham, at til samme tid som han stod på prædikestolen i Avnslev kirke, kunde man få at se, at han gik og fiskede hjemme i dammen i...
Om en vis pastor Schlegel på Lolland fortæller man, at han kunde gjøre en del hemmelige kunster. Han beskrives som en gammel pussak, der i selskaber gjærne gik og stampede omkring for sig selv, og var ved sådanne lejligheder ofte gjenstand for sine kollegers vittigheder og indfald. Således fortælles der, var han engang sammen med sine nabopræster til...
Henne i Rerringe sogn blev beboerne en gang enige om at ville søge at få udryddet alt det kryb, der var i sognet (o: rotter, mus, hugorme, snoge o. s. v.), og da der til den tid var en klog mand i sognet, henvendte de dem til ham. Han var også villig til at besorge det væk, men han stillede flere betingelser. Således forlangte han først, at beboerne...
Min fader Niels Skov havde mistet en hest, og så gjorde han dobbergilde. Der kom en del folk til stede, og blandt dom var også én, der lied Lukas, han var nu sá knagendes stærk. Da de var kommen til bords, tager en anden mand hans lue a og rækker lige ben til hans kone Kjesten med de ord: Der har du hans lue, for a tykkes, det lader så kjønt, når sådan...
Ru mand på Hannæs havde en meget lyksom gås. Formodentlig har dette vakt et ondt menneskes misundelse, ti gjæsliuger, der var suude og friske, blev på én gang, som om de var fra samlingen, vilde hverken æde eller drikke, dandsede rundt i oprejst stilling og stillede sig til sidst med ryggen mod væggen, gabte og døde. Ejeren søgte råd mod den formentlige...
I en stavret væg står spliderne (stavrerne) op og ned. Omkring dem blev der fiddet med halm. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.JAH_03_0_00005
Per mæ æ skjæg lakker å byen under æ væg, men Græjers mæ æ håål jawe dem end, sæ di skràål. Al. H.
Der var en skovrider Bruhl på Gjøddinggård, og kan var så hjernegal, de kaldte ham æ gale skovrider. Når der blev noget ved det der hjemme, så turde de ikke fortælle ham det. En gang døde en so for dem, og pigen turde ikke sige det og kom hen til karlen og klagede sin nød. Han hed Hans Dus og var en rigtig spilopmager. Ja, han lovede at lave det sådan,...
Der boede en grev Feer på Baggesvogn, og han og hans kone er begravede på Sindal kirkegård. De havde stude på gården, og så en vinter døde der 50 stude for dem. Så troede de jo, det var lede folk, der var skyld i det. Fruen låner nu nogle kloge bøger af Bragholdt-kjællingen, og så fik hun to andre fruentimmer til sig, der skulde hjælpe hende med det her....
Der var en justitsrådinde på Baggesvogn, og hun vilde lære at hekse. Så havde hun fået tokjællinger tilhjælp, og de havde fået fat i Ceperånus. De fik så stilt et bål ild an, og der stegte de et kalvehjærte på og læste i bogen. Men så havde de vel båret dem galt ad. for de havde da fået Fanden læst til dem og kunde ikke få ham væk igjen. Så turede han...
Før marken blev udskift, gjorde hver gårdmand her Jaglig høve til Lund. Der mødte to mand fra hver gård til gangarbejde, og Øster- og Vester-Assels leverode kjøltttijer. Da udskiftningen kom, kjøbte hver sin lod, så vidt han kunde. Do stillede hver morgen kl. 4 til hove, og vi skulde da hjemme fra kl. 3. Ane Jensdatter, Jegind.
Falder et billede ned fra væggen, doer den snart, som det forestiller. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01592
