Der boede en Mand ved Sundgården, han hed Rejmer. En Gang tog han til Kjøbenhavn, og så gik han på Kjøbenhavns Gader en Juleaften og ønskede, han var i Sundgården. Da stod der en bitte Mand ved ham og sagde, at når han vilde lade Færgen gå for ham hele Natten, når han kom hjem, så skulde han skaffe ham hjem den samme Aften. Det lovede han. Så tog han ham...
I en stavret væg står spliderne (stavrerne) op og ned. Omkring dem blev der fiddet med halm. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.JAH_03_0_00005
Per mæ æ skjæg lakker å byen under æ væg, men Græjers mæ æ håål jawe dem end, sæ di skràål. Al. H.
En præst i Flade, der var ugift, var ude på besøg en gang, og det blev sildigt. Husjomfruen sad og ventede på ham, og hun var ved at falde i søvn. Så knurrer hunden, og hun lurer én gå inde i præstens stue. Nu troede hun jo, det var ham, og råbte ; »Vil De have lys?« Ingen svarer. Såtænder hun lys. Da lå præsten på sofaen med hånd under kind. Hun taler...
Jakob Klat tjente i Klitgård. En julemorgen vilde han op at kaste korn, og som han nu sidder og kaster, bliver der sådant spektakel inde i gulvet - der lå tre gulve lige indenfor hinanden - og der stod tre lys på en bjælke lige tæt ved ham, de havde et mat rødligt skjær og kom lige med ét. Han vilde støde dem ned med riven, men måtte opgive det. Som han...
Der var et kammer i Jens Svanborgs gård i BUrgby, der spøgte det, og ingen turde ligge der. Når én kom der, så tarsk det ham fra den ene side til den anden, og det var, ligesom de slog til side med nogle flasker, og de klingrede ned. Det var mest om højtidsaftener. Der lå to store sten ved en rende, som gik ude osten gården, og der tykte folk al tid om...
Det spøgte slemt i Nnndrup, det slog dørene op og i, og der kom en karet kjørende en vis tid hvert år (juleaften?) og slog portene op. Så kom Jørgen UJødt. Han indgik et væddemål med gjengangeren, der kaldtes fru Rige. Huu skulde kjøre underneden jorden, og Jørgen Ufødt ovenpå jorden, og den, som kom først på færgen ved Velsund, havde vundet. Han kom...
Der skulde også gå en gjenganger, Povl Tøttrup, oppe ved Falbæk rende i Gullerup ved Handklit. Så skulde præsten fra Tisted, Revelius, over at mane ham. De så en ildflamme på vandet, men den kan a ikke fortælle videre om. Da præsten kom i land ved Gullerup land, kom han ved sengetid om ved et sted, hvor der stod et par gamle folk ude. Det var der, hvor...
Svenskerne foer her nede og vilde tage, hvor de kom. I en gård i Solbjærff var der ingen folk, da de kom, og konen var alene hjemme, for de andre var gåede til kirke. Så kommer en Svensker ind og vilde lære hende til at finde alle deres gode sager og deres solvtøj, og han gjorde sig myndig. Hun skulde også lukke.ham en stor jærubeslagen ork op, men det...
Når hyrderne vogtede deres kreaturer der ude ved Kylbjærg lige her øst for vor gård, så gik der nogle bitte børn ved dem, og der fik bjærgfolkene i Kylbjærg en bitte pige ind til dem og vilde give hende nogen mad. Men hun vilde ikke spise ved dem. Det var en gammel tro, at når nogen spiste ved dem, så kunde de beholde dem. Så kunde de altså ikke beholde...
I Ljørslev er en høj, der kaldes Svanholmshøj. Når man gjorde spektakel på den, kunde det give dump igjen der nede. Jens Peter har passet kreaturer der og hørt dem. Det var, ligesom det sagde der nede : "Vil du?" Johanne Jensdatter, Bjærgby.
Falder et billede ned fra væggen, doer den snart, som det forestiller. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01592
Når man seler sine bukser op, eller når man skraber fadet (spiser rent op), får vi kjønt vejr dagen efter. P. V. Jensen, Stige.
En koue, der fejer sit gulv om sondag morgen og da finder en knappenål, må ikke tage denne op, for så bliver der skjænderi mellem hende og manden i samme uge. p. j.
Per med æ skjæg lokker æ børn ind under æ væg, men Gregers med æ håål jager dem ind, te de skraål. Al. H.
Per kommer med hans lange skjæg og lokker æ børn under æ væg, så kommer Matbis med æ ris og jager dem ind igjen. j. f.
På Spøtrup skal der være slemt med Spøgeri. Min Broder, som tjente på Gården i mange År, fortæller, at det kommer af de mange Ugjerninger, der er øvet på den Gård. På en af Væggene er en blodig Hånd, og hvor meget den end er bleven overkalket, er den der dog lige tydelig. Nu har man sat et Skab foran Stedet. Rødding S., Rødding H. J. Jensen, Refshale.
En Aften, som vor Nabo Jens Ibsen og hans Kone og Søn sidder inde i deres Stue, rejser Manden sig og siger højt: »Ja!« Så siger hans Kone: »Hvorfor siger du ja?« »Jo, der var én, der kaldte på mig ved Vinduet.« Han gik så ud, men der var ingen. Nogle Dage efter døde min Søster, og en mindre Søster af mig skal da løbe der over for at kalde på ham. Han...
Her i Favsing sad de og spillede kort i en gård, hvor manden hed Gert. Jens Knudsen og Søren Frihjærg var med. Så kom der én ind og sagde, at der stod en sort hund her ude og sprang op ad væggene, og nu skulde de holde op. De blev så forskrækkede, at de holdt op med kortspillet og gik hjem. Kristen Rasmussen, Favsing.
da.etk.DS_06_0_00458