Et andet sted på Ammidshøl mark nemlig ved Tybogården, brændte også lys. Det var den gang matrikulen gik over landet. Matrikulsmesteren sagde, at når han fik det at se, skulde han nok afstikke en line, så de kunde grave på pladsen den næste dag. Men lyset viste sig aldrig, mens de var her. Siden plejede sønnen der og fandt en sort gryde, og sa kom de til...
Uldum kromands kone blev jordet. Lige efter at præsten havde kastet jord på, siger kromanden: Blandt andet snak, er der ingen, der har kalveskind at sælge? Vilhelm Udsen, Ammidsbøl.
En mand fra Smed&trup kom til nogle mænd, og dem spørger han, om han kunde komme op at age med. Nej, de havde ingen plads. Så kjorte de lidt, da blev deres hest så lam, at den kunde ikke gå af stedet. Så nåede han dem. Hvorfor de kjorte ikke? Nej, deres hest var lam. Å, det betød vel ikke noget. Hau tog benet op og strøg glat hen over foden med sin...
Når Wolle Golld fra Bjerre herred kom til Thomas Pedersens gård i Gårslev, hvor de havde en streng hund, så skulde den aldrig kny ad ham. Han måtte have kunnet noget. Vilhelm Udesen, Ammidsbøl.
Der lå en sten på Ammidsbøl mark tæt ved krattet, og der blev 51 læs sten af den, da den blev kløvet. De blev lagt under en gård i Rugsted. På den sten brændte et lys hver eneste nat. En gammel kone, de kaldte æ Vendelbokonc, hun gik en gang med en sti, der forte gjennem krattet, og hun sagde, at hun så en sort hund ligge på stenen. Ingen turde længe...
Den tid a tjente i Starup, sagde den gamle mand til mig: «Pas på, Vilhelm, du går ikke for meget på gaden og ikke kommer til æ hvide lam.» «A, det er ikke andet, end I vil ræde mig.» Men så en aften, mig og karlen i nabogården stod udenfor, da kommer lammet ud fra kirkesiden og hen forbi Thomas Skomagers hus og så imod os. «Hvad er det ?» siger a. «Det...
Der var én ude ved Blåkjcer-Viuf landevej, der var forbyt. Forældrene boede i et lille hus lidt derfra. Han fik mange jøwle-penge for at lade sig se. "Vilhelm Udsen, Ammidsbøl.
Der var en bjærgmand i Viuf en gang, og ingen vidste af, at han var der. Den mand, der boede i Hans Nielsens gård i Viuf, han sagde en dag til hans karl, at han skulde kjøre til mølle. Da han så kommer ud tilde høje ved møllevejen, så gik der en bjærgmand ude. Han løb ned i højen, men karlen tog et par sten og kylte ned i det hul, han var gået ind ad. Så...
Mig og min broder gik og ledte om vore får, og da så vi en bjærgmand ude ved Viuf møllevej. Han var i en lille grå kjole og foer af ned i højen. Vilhelm TJdesen, Ammidsbøl.
I en stavret væg står spliderne (stavrerne) op og ned. Omkring dem blev der fiddet med halm. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.JAH_03_0_00005
Per mæ æ skjæg lakker å byen under æ væg, men Græjers mæ æ håål jawe dem end, sæ di skràål. Al. H.
Falder et billede ned fra væggen, doer den snart, som det forestiller. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01592
Når man seler sine bukser op, eller når man skraber fadet (spiser rent op), får vi kjønt vejr dagen efter. P. V. Jensen, Stige.
En koue, der fejer sit gulv om sondag morgen og da finder en knappenål, må ikke tage denne op, for så bliver der skjænderi mellem hende og manden i samme uge. p. j.
Per med æ skjæg lokker æ børn ind under æ væg, men Gregers med æ håål jager dem ind, te de skraål. Al. H.
Per kommer med hans lange skjæg og lokker æ børn under æ væg, så kommer Matbis med æ ris og jager dem ind igjen. j. f.
På Spøtrup skal der være slemt med Spøgeri. Min Broder, som tjente på Gården i mange År, fortæller, at det kommer af de mange Ugjerninger, der er øvet på den Gård. På en af Væggene er en blodig Hånd, og hvor meget den end er bleven overkalket, er den der dog lige tydelig. Nu har man sat et Skab foran Stedet. Rødding S., Rødding H. J. Jensen, Refshale.
En Aften, som vor Nabo Jens Ibsen og hans Kone og Søn sidder inde i deres Stue, rejser Manden sig og siger højt: »Ja!« Så siger hans Kone: »Hvorfor siger du ja?« »Jo, der var én, der kaldte på mig ved Vinduet.« Han gik så ud, men der var ingen. Nogle Dage efter døde min Søster, og en mindre Søster af mig skal da løbe der over for at kalde på ham. Han...
Her i Favsing sad de og spillede kort i en gård, hvor manden hed Gert. Jens Knudsen og Søren Frihjærg var med. Så kom der én ind og sagde, at der stod en sort hund her ude og sprang op ad væggene, og nu skulde de holde op. De blev så forskrækkede, at de holdt op med kortspillet og gik hjem. Kristen Rasmussen, Favsing.
da.etk.DS_06_0_00458
