På Spøtrup er et kammer, hvor der sidder fem mørke pletter som af en blodig hånd på væggen. Man fortæller, at hvor ofte man end overkalker den blodige hånd, kommer den dog altid igjen, ja, væggen skal endog have været reveu ned, men hånden viste sig snart på deu nye væg. En kvinde skal en gang have dræbt sit barn der. Min broder har set hånden, så det er...
I en gård nede i Frøstrup, Tømmerby sogn, har de et gammelt skab, der er muret ind i væggen. Man kan endnu se mærker i skabet af, at låsen er bleven brudt op, og der siges, at det har Svenskerne gjort for at finde penge og kostbarbeder. Skabet er blevet muret ind i det våningshus, der er blevet bygget siden den tid. Lærer Bliksted, Hillerslev.
Det er en gammel tale, at når Nors sø var fuld til kirkegårdsdiget 0^ gik op på det, så var Skadekjær fuldt helt op til brinkerne. Nar vandet stod højt op det ene sted, gjorde det også det andet. Der kommer et væld ud af marken ved Skinnerup, det sagde de gamle var udløbet af Nors sø. Den østlige ende af søen er nu udtørret, idet der er sat en dæmning...
Bjørnholm skulde have været bygget i Obdrupgårdens nuværende have; men alt det, der blev bygget om dagen, blev atter revet ned. Så var der en mand, der rådede bygmesteren til at opsøge det sted, hvor en bjørn havde sit leje, og der skulde han bygge gården. Han fandt også lejet ude i den sump, hvor gården så blev bygget, og der gik arbejdet godt fra...
Ladegården ved Helsingør har forhen været et munkekloster, og kjælderen findes endnu indrettet med munkebænke o. s. v. I denne kjælder skal man i den forrige ejers tid i frastand have kunnet se et portræt på væggen, men når man trådte nærmere til, forsvandt det. v. fausbøl.
I Onsbjærg kirke hænger på væggen et forgyldt krucifix med en dansk inskription, der har den mening, at dette krucfix kom svømmende, bundet til et menneskelig, til denne øes strandbred nær ved et sted, der kaldes heman i Gammelborg sogn. Da de, som fandt liget, vilde føre det til kirkegården i Kolby, kunde fire forspændte heste ikke trække det der hen....
Mens min kone var hjemme i hendes fødegård, vågnede hun en nat og så en hel del folk i stuen sidde og spille kort, og våben hængte rundt omkring på væggene. «Se, hvor det glimper hist og her,» sagde hun. Hendes fader tyssede på hende. Hun så det flere nætter efter hinanden. En tre år efter fik de indkvartering af sachsiske tropper. Peder Frøsig, Hillerup.
En mand i Hillerslev stod en aften vesten for hans gård, og så en ligskare komme ud af naboens gård, og da den skred hen over toften, kunde han kjende alle dem, der var i ligfolget, så nær som én, og det var en lang skrummel, der gik så sært og slentrede i tojet og var så hvid og kalket på ryggen af væggene. Kort efter døde én i gården, og da var manden...
Sognefogdens bedstefader, Niels Jensen i Horning, kom ind og sagde,: «Nu døer smedens barn.» «Hvordan kan du nu sige det?» «Jo, for liglammet kom over toften og skred hen til smedehuset og satte sine forfodder på væggen og keg ind ad vinduet. «Det kan ikke være sandt, sagde de, «det har været en hund, du har set.» «Jo, det var liglammet.» Anden...
Et sted på Fyen kom der en engel til en præstes hjorde og sagde til ham, at han skulde kalde på præsten, han vilde tale med ham. Men præsten svarte nej. Han skulde atter sige til ham om at komme. Men han svarte igjen nej. Hjorden blev sendt tredje gang, og så kom præsten. Så flyede han præsten et himmelbrev, der var skrevet med forgyldte bogstaver. Det...
En gammel jomfru fortalte som et mærkeligt tilfælde. Hun sad på en stol med hovedet op mod væggen; hun lukkede ojnene halvt, men sov ikke. Så kom der en skygge ind ad doren og gik langs væggen hen til hende og lagde sig over hendes bryst, hvor den trykkede, så hun ikke kunde skrige. Hun tik kun luft ved at slå fra sig med armene. Vejle. P. Jacobsen.
Der var et sted, bvor man troede, at det var ikke rigtig fat. Så hændte det sig en aften, at konen var ene hjemme. Bedst som hun sad, hørte hun, at der var noget, som skrabede så frygtelig på væggen uden for. Hun blev bange og turde ikke være i stuen, hvorfor hun gik ind i en anden stue, men der var det lige så galt, det skrabede også der på muren...
En gammel pietist i Hvirring, Hans Væver, havde et stivt ben. Så holdt han en gang fodselsdag, og ved aftenstide kom da en af hans naboer hen at onske ham til, lykke. Bordet stod fuldt af glas og kopper, da han kom ind, men der var ingen mennesker. Omsider opdager han Hans Vævers stive ben, der stak ud ved enden af skatollet. Han var nemlig sunken ned...
En gammel mand, Mads Østergård, var meget overtroisk. Han kunde tydelig se bjærgfolk og kunde se dem stå i en hel række fra gården til møllen. En nat vågner han ved, at der er en skrumlen oppe i storstuen. Han troede jo straks, det var den Gamle selv, der' var på spil, og kaldte på konen: Gjertrud, kom op og tænd lys, og han kom også selv op og...
1822 den 11. martsvar det sådan en storm, og der vælt så mange træer i Vilhelminelund ved Villestrup, at de kunde se tværs igjennem hele skoven. Så blev det gab beplantet med eg, men de groede jo langsomt, og der kunde sees igjennem skoven i mange år. Ved samme lejlighed var Podehusct ved gården nær ved at skulle have vælt. Det kom da til at hælde og har...
Gamle Kjeld i Brande kjøbte smør op, og så skulde han jo have det æltet sammen. Men det var der ikke så lidt arbejde ved, og så kom han i tanker om, at det var allernemmest at komme det i stampen for han havde også stampemølle. Det vilde han nu selv stå for, han vilde ikke, nogen skulde se det, og så en søndag morgen gav han alle folkene lov til at gå...
Voldborg aften sang de majvisen. O fader udi englekor, Hør det, som vi bede. vi er dine børn på denne jord. Vær os alle nådig Gud med glæde. Til os lad komme med din fred dit riges råd og herlighed. Giv os i dag vort dagligt brød, fri os fra pest og hungersnød. Ej led os i anfægtning så, at jordens vækst må lykke få. O, fri os fra den onde trold, fra...
Der boede en mand og en kone i Arnborg, de havde et lille sted. Konen hed Pernille og blev i almindelighed antaget for at være den, der bar bukserne. Så en dag stod hun og var ved at kjærne lige midt på gulvet, og manden sad ved bordet og spiste grød. Hør, Pernille, siger han så helt langsomt, du kunde gjærne give mig lidt smør i mine grød. A skal...
Når min bedstemoder fyrede med lyng, gik hun uden for døren for at se, om det fængede ikke i taget. Lyren var på tagrygningen. Skorstenen gik ikke længere end efter bjælkelaget. Vi murede med skudtorv, og tag slået fast på væggene med lægter. En gammel kone i Kjølscn havde en tudderkakkelovn. Den var klistret op af ler med tre rader på forsiden, hver rad...
Forhen var husenes vægge her på egnen opforte af pinde og ler. Et slags flætværk var sat ind imellem egestolperne. og så var der klinet ler i fra begge sider, idet en mand stod udenfor og en anden indenfor og klaskede ler i. Sådanne vægges istandsættelse gik hvert år på omgang. Man samledes om morgenen i en af gårdene og tog fat på arbejdet. Det var især...
