En gammel pietist i Hvirring, Hans Væver, havde et stivt ben. Så holdt han en gang fodselsdag, og ved aftenstide kom da en af hans naboer hen at onske ham til, lykke. Bordet stod fuldt af glas og kopper, da han kom ind, men der var ingen mennesker. Omsider opdager han Hans Vævers stive ben, der stak ud ved enden af skatollet. Han var nemlig sunken ned...
En gammel mand, Mads Østergård, var meget overtroisk. Han kunde tydelig se bjærgfolk og kunde se dem stå i en hel række fra gården til møllen. En nat vågner han ved, at der er en skrumlen oppe i storstuen. Han troede jo straks, det var den Gamle selv, der' var på spil, og kaldte på konen: Gjertrud, kom op og tænd lys, og han kom også selv op og...
1822 den 11. martsvar det sådan en storm, og der vælt så mange træer i Vilhelminelund ved Villestrup, at de kunde se tværs igjennem hele skoven. Så blev det gab beplantet med eg, men de groede jo langsomt, og der kunde sees igjennem skoven i mange år. Ved samme lejlighed var Podehusct ved gården nær ved at skulle have vælt. Det kom da til at hælde og har...
Gamle Kjeld i Brande kjøbte smør op, og så skulde han jo have det æltet sammen. Men det var der ikke så lidt arbejde ved, og så kom han i tanker om, at det var allernemmest at komme det i stampen for han havde også stampemølle. Det vilde han nu selv stå for, han vilde ikke, nogen skulde se det, og så en søndag morgen gav han alle folkene lov til at gå...
Voldborg aften sang de majvisen. O fader udi englekor, Hør det, som vi bede. vi er dine børn på denne jord. Vær os alle nådig Gud med glæde. Til os lad komme med din fred dit riges råd og herlighed. Giv os i dag vort dagligt brød, fri os fra pest og hungersnød. Ej led os i anfægtning så, at jordens vækst må lykke få. O, fri os fra den onde trold, fra...
Der boede en mand og en kone i Arnborg, de havde et lille sted. Konen hed Pernille og blev i almindelighed antaget for at være den, der bar bukserne. Så en dag stod hun og var ved at kjærne lige midt på gulvet, og manden sad ved bordet og spiste grød. Hør, Pernille, siger han så helt langsomt, du kunde gjærne give mig lidt smør i mine grød. A skal...
Når min bedstemoder fyrede med lyng, gik hun uden for døren for at se, om det fængede ikke i taget. Lyren var på tagrygningen. Skorstenen gik ikke længere end efter bjælkelaget. Vi murede med skudtorv, og tag slået fast på væggene med lægter. En gammel kone i Kjølscn havde en tudderkakkelovn. Den var klistret op af ler med tre rader på forsiden, hver rad...
Forhen var husenes vægge her på egnen opforte af pinde og ler. Et slags flætværk var sat ind imellem egestolperne. og så var der klinet ler i fra begge sider, idet en mand stod udenfor og en anden indenfor og klaskede ler i. Sådanne vægges istandsættelse gik hvert år på omgang. Man samledes om morgenen i en af gårdene og tog fat på arbejdet. Det var især...
Min fader Niels Skov havde mistet en hest, og så gjorde han dobbergilde. Der kom en del folk til stede, og blandt dom var også én, der lied Lukas, han var nu sá knagendes stærk. Da de var kommen til bords, tager en anden mand hans lue a og rækker lige ben til hans kone Kjesten med de ord: Der har du hans lue, for a tykkes, det lader så kjønt, når sådan...
En mand her i byen, der hed Lars, tog altid et stykke brod med i sengen om aftenen i den tid, kukken kukkede, for at han ikke skulde blive gjækket. Et år havde nemlig kukken gjækket hans moder, og det år havde de sådan et farligt uheld der i gården. Forst faldt der en væg ned og slog et får ihjel, så blev kvien ovsen og blev ikke boldt til tyr, så blev...
Et føløg fra Vindum-Overgård gik ude på marken og havde vræjer på forbenene. Så kom ulvene og vilde angribe foliet, men øget kvalte en 6, 7 stykker. Om morgenen stod den og havde arresteret den sidste, idet den havde fået hilden over halsen af den. Ulven var ikke død, da de kom til, men havde gnavet øget ind i fældingerne. Men det havde alligevel ikke...
Der var en gammel en ovre i Foerlev, der hed Hagen; han havde som karl tjent ovre i Ladegården sammen med en dreng, der hed Thomas Jensen. Da Thomas en hel del år efter var bleven gift, vilde Hagen gå op til ham og klage hans nød. Der var så meget spøgeri omkring hans hus. Der var nu tre brogede hunde, der spøgte ved det, og så var der en hare, der...
Der var nogle, de kaldte Lodfolkene, fordi de drog om og loddede for folk. Konen havde 22 børn at kjøre omkring med. Manden og den største søn gik og trak med en vogn fuld af børn. Næsen gik til jorden på manden, sådan trak han. Hun havde ét barn på ryggen i en bitte spånvugge med spoler, et ved hånden og et i maven. Sådan så a hende al tid, hvergang hun...
Min moder havde været henne at kjøbe et stykke brød og havde sine to børn med sig. Det var omtrent en hel kage, og hun lagde det ind i stuen pa bordet og låsede døren. Det var lige i middagslaget, og så vilde hun gå nør ned fra huset med børnene at hente noget mælk, idet hun sagde til dem: Nu skal I snart få noget at spise. Da de gik hjem, løb børnene...
Der var en musikanter, der gik omkring og vilde prove andre musikantere, for den slags folk har god lyst nok til at spille hverandre ned. Så kommer han til en by, hvor der gik rygter af at være så villele en musikanter, og han får godt nok huset opspurgt. Da han kommer nu ind, beder han goddag. Hor, siger han, du er jo musikanter. Ja. A er...
A var ude at harve for den gamle Erik Væver i Fjellerup tillige med et par andre karle, og mens a så var inde at spise, kom husholdersken og sagde, om en af os ikke vilde komme og tage den snog ned, der var oppe på loftet. Det hørte den gamle mand, der lå henne i sengen, og så sagde han: "Nej, det må ikke ske, for den har haft sin gang der, al den tid a...
I Vorup ved Randers havde de store lergryder, de murede ind i væggen, og dem fyrede de i. Det var kun én stor gryde det hele. De havde sådan en hos min bedstemoders, nu er det henved 70 år siden hun døde. Det runde af gryden vendte naturligvis ud i stuen. I Yorup, hvor de blev lavede, havde de et stort rundt hul i deres forstue til at lave leret sammen...
Blot udhusene var af stampet ler. Jeg har set dem i Hvingel. Væggene var 5 kvarter tykke forneden og 3 kvarter foroven. En mand dér havde bygget sådan, at der stod 4 store sten på enden, én i hvert hjørne, og rammen la så på dem sammen med væggen, men der vilde det altid slå revne ved de sten. Selve de stampede vægge revnede derimod aldrig. Foderet var...
Niels Knudsen i Farup siger, af i hans barndom var gårdene helt opmurede af vindtørrede sten, og det var en stor herlighed, hvis en og anden af og til kunde fa en tavl muret op af teglstensbroklinger. Ellers var væggene vendrede op af tykke bogestaver og ris, og så var der klinet ler der imellem. De stod sa faste, at man havde ondt ved at brække dem ned,...
Der var også tvillinggårde. Begge indgangsdøre hængte i en stolpe, der stod i den midterste væg på huset, og de lukkedes da op hver til sin side. Den, der havde vesterenden af stuehuset, skulde have osterenden af laden, sagtens fordi det vesterste var værst at holde vedlige. De to hold folk gik altså ligesom overkors, når de skulde i udhusene. Niels...
