Kræn Tofte i He bavde svovlstikker, som ban tændte på væggen, når ban stjal, og så troede folk, det var tyvefingre, han havde. Han var i slaveriet i 22 år for hans tyverier. Han sagde selv : »Havde a ikke haft det skjæve hoved, så havde a reddet mig.« Det var vist 1832 eller 33. Hans Fromborg, Rojen.
Forend vor gård hjemme brændte, var en mand fra byen ovre hos os en aften. Med et blev han helt bleg i ansigtet, blev ved at stirre hen mod væggen og vilde ikke sige, hvad han fejlede. Men efter branden fortalte han, at væggen med et var bleven ganske lys, og billederne på denen havde taget til at dandse, hvilket vi andre dog også bemærkede. Nis Callesen.
Man har en gang set en ligskare af vætter drage gjennem Hans Andersens hus i Vemmelev. De så ud som små dukker, gik meget langsomt og forsvandt under væggen. Chr. Rasmussen.
Når snogen om sommeren kommer meget til syne. er det imod regn. Ligeledes, når der om afteuen kryber mange tusser ved hus væggen.
Den smørelse, som flyder fra kirkeklokkens aksel og ned ad klokkestolen, brugtes i gamle dage og bruges måske endnu til at fordrive fostre med. Men den skal skrabes af i tavshed og lige i det lag, solen går ned. Anton N.
Marts med hans blide skjæg lokker mange små børn ud til væg, man så kommer Jakob Ilde og lukker dem inde, så nodig som de vilde. X. E.
Mas han kommer mæ hans gro skjæk og lokker hornene ud til væg, og så kommer akkerbild og drywer dem ind til ild og gåsen ind å leg og ståkleren ud å teg.
Når Tor kommer med sit skjæg, lokker han småbørn ud til væg, mon når han kommer med sin hue, jager han alle ind til grue. I Karlslunde siges: Agetor. V. F.
Tor kommer med sit skjæg og lokker folk ud til væg, men så kommer april og jager folk ind til ild. c. Or.
Når marts med hans blide skjæg lokker karle og piger ud til væg, så kommer Jakob illd og lukker dem ind, så nodig som de villd. Tarup. N. Ehrenreich.
Når Tor kommer med sit skjæg, lokker han småbørn ud til væg, men når han kommer med sin hue, jager han alle ind til grue. Sandby på Láland. V. Fausbøl.
På Nedergård i Bostrup Sogn var et Værelse, hvor der stod en Seng, og i den var der et Leje, som om der havde ligget en Hund eller Kat. På Gården har der boet en Herre, som hed Kås og var noget sindssvag og vilde gjøre Fortræd af og til. Når han var sådan, så søgte Pigerne ind i det Kammer, for der turde han ikke komme og gjøre dem noget. Det samme...
Borke Rud har boet på Sæbijholm, og han stod i Ledtog med den Slemme. Omkring Sæbyholm Skov er en Vold, og den skal være kastet op lige så hurtig, som han kunde ride om Skoven på sin Hest. Det er en meget høj Vold. Til sidst kom Fanden og tog ham og rev ham ihjel på Værelset. Der var Blodstænk på Væggene, og dem har de ikke kunnet få væk, om også de...
For mange År siden var der en Jomfru på Spøtrup, og hun undlivede tre Børn. Det gik for sig oppe i et af Tårnene. Da blev der en blodig Hånd på Væggen med en Kniv i, og den blev siddende. Folk har prøvet på at få det visket ud, men kan ikke. De har også prøvet at sætte ny Sten ind. Ingen kan heller få Nattero der oppe. Der er et helt mørkt Kammer ved...
Kræmmeren loserede om Natten i Gården der i Ør der up, for det var før en Kro. Den gamle Mand var ene om at slå ham ihjel. Han satte en blodig Hånd på Væggen, og den kommer stadig igjen. Nu står der et grov stort Skab, og det er skruet fast og dækker hele Væggen. Mette Katrine Bech, Arnum, Jens Smiths Kone. Toftlund S., Haderslev Vester A.
Der var altid sådant Svireri i Bjørholms Gård i Ørdrup. Så kom der en Knippelskræmmer til Gården og vilde ligge der om Natten, og ham slog de ihjel. De bar ham nu ind i et Gjæstekammer og troede, han var død, men der var alligevel Livstegn, og så slog den blodige Hånd over på Væggen, og den Plet sidder der endnu, da de ikke har kunnet få den væk. Derfor...
På Hollufgård var der i Riddersalen på Væggen en Plet med Aftryk ligesom af en Hånd og med udspilede Fingre. Vi kunde skrabe Blodet af den ene Dag, og så var det der den næste Dag. Til sidst blev der en hel Hulning, da vi tit skrabte Stedet. Det var nu i det gamle Hus, der var et grov gammelt Stuehus, og der var også et Kammer, som altid var lukket, der...
Bedstefader har fortalt mig, at da Havnbjærg Kirke blev bygget, var der et Skarns Menneske, som flyttede Grundpælene, og Kirken kom derfor ikke til at stå lige i Øst og Vest. Da Mesteren senere opdagede det, blev han så fortvivlet, at han skar Hovedet af sig selv. Dette blev indmuret i Væggen på Nordvesthjørnet af Kirken. Havnbjærg S., Sønderborg A....
Ved Sejstrup var der en Toft, som det ikke var heldig at gå over om Aftenen. Folk blev tit vilde der, og en Aften kom en ung Mand, der hed Rasmus Lambertsen, ind til os og var så hvid i Hovedet som en kalket Væg. Da der så kom Jærnbane gjennem Hunderup, kom den til at gå skrå over Toften, og Holdepladsen ved Sejstrup blev netop på den Toft. Siden har man...
Min Fader kom gående en Aften sent og vilde til sit Hjem i -Ryde, og det var lyst Måneskin. Da han var kommen op på nogle Hedebakker ikke så langt fra, hvor han boede, så' han sig om og fik Øje på et Hus, der var rejst med Stolper og Tagværk og det hele, men der var ingen Vægge. »Hvad er dog det?« tænkte han, »her har jo ikke før været noget Hus på den...
