419 datasets found
Danish Keywords: væg Place of Narration: Menstrup
For få år siden, da murerne arbejdede på Sandholt, brød de bul i en væg og fandt da levningerne af en pige-benrad, som bavde været indmuret. Jakob Rasmussen, Stensby.
Herremanden, der bygger A/sø kirke. Kvindestemmen sang: "Ti stille, barnlille, i morgen kommer Fin, fader din, med menneskeblod, du skal drikke." Trolden huggede med sin økse i væggen, så der blev en revne, som endnu er der. Bakken kaldes endnu almindelig Fins bakke.
Biskop Nordahl-Brun i Bergen kom på visitats i Nordlandene. En gammel præst var meget snaksom. Med ét udbryder biskoppen: “Her er vist meget koldt, fryser De ikke?” — “Jo, det er så koldt, så koldt, at ordene formelig fryser på væggene”. Biskoppen føjede da til: “Herre Gud, hvilken en sludder her må blive, når det falder i med to”. Provst Møller, Selde.
da.etk.JAT_06_0_00718
I mit hjem nede i Farup slog isbårrerne i stormfloden alle væggene ned så nær som et lille stykke, der blev stående for koerne. Min fader gik i vand til midt på livet o tog os børn af sengene, én for én og satte os op på lofte Der blev vi, indtil vandet var falden. En gang kom vandet s tykt, at det dækkede alle ledpælene for fennerne. Peder Madsen, Farup.
da.etk.JAT_05_0_00333
I et sted i Fårup-Ejersted har jeg inde i stuen set et rundt hul, som børnene havde at sætte sig ved og gjore deres behov i. Det var ved væggen ud til kjokkenet og tæt ved den ene alkoveseng. Jeg kan huske, at hullet stod helt pænt i den stampede ler, for der var jo lergulv derinde. Det var vel en halv alen dybt og en tre kvarter i tværmål. Hjemme hos os...
da.etk.JAT_03_0_01713
Der findes nogle i Norge, som tror, at ingen mand får lykke og rigdom, forend han har dræbt tre karle og derfor givet sine boder til de dræbtes arvinger og kongen. Derefter bliver de rige. J. B. Flytning og forbliven.
da.etk.JAT_03_0_01140
Når en svanger har megen tandpine, så bliver frugten en dreng. Sønderjylland.
da.etk.JAT_03_0_00730
Der var så mange ulve forhen. Her i Østn-heden i et sted havde de en hvid hest, og når de slog den los, kunde den gjenne dem væk, når de søgte til husene, og jage dem ned ad Mårild-engene. Somme tider måtte folkene ind og gjenne dem væk med plejler og jærntyver. De stod jo om morgenen og skrabte på væggene og vilde ind til høvderne. J. Krist, Sæsing.
da.etk.JAT_01_0_01334
Tor med sit skjæg lokker små børn ud under væg, april med sin brogede hue jager dem igjen ind i sin grue.
da.etk.JAT_01_0_00864
Vi havde en degn her, som hed Vistoft, og så havde vi så meget en rare mand til præst den gang. Så gjorde min farbroder i Mejlhede barsel, og min fader var der jo. Den gang var der kun to gårde i Mejlhede. Den anden af mændene der var noget plat og grim i hans snak, og da de sad ved bordet og spiste, kom degnen til at lægge sine hænder på det. Så siger...
da.etk.JAH_06_0_00484
Der var en gang en fæstebonde i Vester-Lem, der slog en anden mand ihjel i Øster-Kjeld hede, og den gang øvrigheden så kom og vilde have fat på ham, så forvarede han sig inde i torvehuset mellem en stabel torv og så væggen. Så kunde de ikke finde ham, og da de ikke ledte efter ham uden den dag, så slap han for straf. Den gang ejendommen så blev udskift,...
En tabelet kaldes her hængerum. Den var gjærne på en væg. Over døren var en hylde med messingtøj. For oven på kakkelovnen var stakitværk med kroge. Under skorstenspladen var en skuffe til at tørre malt i. Den plade var jo af jærn. Ved den ene ende af pladen var somme steder et fyrhul. Under bordet var bordtremmer at sætte fødderne på, da lergulvet tit...
da.etk.JAH_03_0_00121
De har brugt her at mure væggene op med torv, og så trak de dem op ud- og indvendig med ler. Indervæggene blev tit murede op af torv. De murede også med rå sten. Regn og frost opløste dem, og det skete ikke sjælden, at sådan en hel væg faldt ned. Det var i alt fald bedre at have vendrede vægge, for der blev da aldrig så store åbninger, om noget faldt...
da.etk.JAH_03_0_00028
Der boede en gang en fru Trolle på Katholm, der var Så slem ved bonderne, at hun kaldte de velklædte op til sig og klædte dem nøgen af. Når hun så en bonde med gode og hele klæder på, tog hun dem fra ham og gav ham nogle gamle pjalter i steden, så hun tilsidst havde et helt værelse fuldt af gamle klæder, der hang og blev mølædte. Fanden styrtede hende...
da.etk.JAH_02_0_00264
Min fader fortalte, at når de lagde ådsel ud for ræve. og der kom så en ulv i det, og de skød efter den, men ramte den ikke rigtig, da skulde det ikke vare mange minuter, inden han havde fødderne på væggen, hvor skuddet var kommet fra, så vilde han jo gjøre ondt. Jesper Skræder, Nygård.
da.etk.JAH_01_0_00351
I gamle dage kunde det fryse sådan ved æ høvder, te de kunde gjenne æ mog ud med kjæppe. Der var jo kun én rand hoveder, og der var så mange huller både i vægge og lad. Så snart det begyndte at knyge, sa fik æ mandfolk travlt med at stoppe huller. Kristen Pedersen, Hove.
da.etk.JAH_01_0_00223
På Engesvang skolemark har ligget en stor gård, der havde vel en 600 tønder land, og den var tommerhugget over det hele og med vendrede vægge. Da de gamle så døde, fik begge sønnerne garden, men de brændte Pårup og Harbolunde hede og Engesvang hede af, og så rømte de om natten ned til Hamborg. Den ene kom senere hjem og fortalte, hvor de var, og så...
da.etk.JAH_01_0_00112
I Brændholm i Ikast, der er en Udflytter fra Lyngholm, boede et Par gamle Folk, og hos dem tjente en Pige. Imens hun var der, var der sådan Skraslen og Tumlen, især oppe på Loftet, det bankede, og der var en stadig Uro. De kunde også undertiden høre noget snakke. En overmodig Karl bankede i Væggen, da han hørte den Banken, og sagde: »Kan du slå hårdere.«...
da.etk.DSnr_06_0_00710
Der boede en grim, gammel Kone i Børup Skou ikke langt fra min Bedstemoder, hun hed Ane Jørgen og var en rigtig Hegsekone. Hvis de nægtede den samme Ane Jørgen Mælk, så kunde de ikke få Smør. Hun kom en Dag til Bedstemoder og vilde kjøbe en Gris. Men hun vilde ikke sælge hende den. Så sagde Hegsen, at det skulde hun ikke have noget ud af. Så snart hun så...
da.etk.DSnr_06_0_00682
En Herremand på Sæbyholm, der hed Bukar Rud, står udhugget i Sten i Halsted Kirke. Han er afbildet der med en Hestefod, for han havde forsvoret sig til Fanden. Han red på et Årsføl, da han skulde have Marken indhegnet. Da Fanden så kom og vilde have ham, blev der Pletter af hans Blod både på Gulv og Vægge. Det er inde i et Værelse med Flisegulv, og det...
da.etk.DSnr_06_0_00178