Der var én, te måren han red, og han var meget slem ved ham. De låste, og de skadede, men måren gik derind alligevel. Så havde han givet agt på, at den gik al tid op ved fodderne, og så tog han skjærekniven til hakkelsetojet og stillede den sådan an, te dersom der nu kom noget, så skulde det i den. Siden mærkede han det aldrig, men en dags tid efter...
Hvor æven bider, det kan ikke læges. Forhen gik én hellere imod en hugorm end imod en æve. For et ævebid det svinder et menneske efter, men et hugormebid det kan gjore det af straks. Den kan bide i en hole, sådan at én kan høre, te den bider. Peder Johansen, Mos sø.
En mand havde én til at ploje for sig. De brækkede lyng i Gjern hede, og der var så knusendes mange orme. Så kommer der så meget en vældig stor én. Ham, der kjorte, han siger til den anden: «Nu skal du nok se !> og så skrev han en streg med en kjæp uden om ormen i en krauds. Han sagde måske noget, men nok er det, ormen gav sig til at løbe, lige så...
Der var et sted, der var en lindormebegravelse og lige så langt som stendiget var, der stod over den, lige så lang har lindormen været. Den havde ædt en mand og et spænd heste og så en plov, og så var den bleven dvask af det, og der var kommet nogen over den og havde stenet den ihjel med sten ene af det dige. Så byggede de det dige over den der, hvor den...
Når de i et slag ikke fik kongen eller hovdingen funden og begravet, så kom der ravne og åd af ham, og disse ravne blev til Valravne, og den, der åd hans hjærte, den fik menneskeforstand og kunde gjøre ondt og forvende mennesker og havde overmenneskelig magt, og det var nogle skrækkelige dyr. Peder Johansen, Mos sø.
Nisserne i Mollertip sad og spilte kort ved en skjæppe, som de vendte bunden i vejret på. De spilte også om penge, for folkene kunde træffe om morgenen at finde penge siddende om i kanten af den. Peder Johansen, Mos sø.
I Svejstrup- Østergård havde gårdbonisserne slået bolig under deres nøds, og de mistede stadig et høved i en vis bås. Så en dag i hostens tid, da konen gik alene hjemme, da kommer gårdbonis ind til hende og bad hende så meget mindelig om at følge med og forløse hans kone, der var i barnnød. Han viste hende et bitte hul, som han smuttede ned i, og hun...
I Vissing skov var et sted, hvor deres barn blev forbyt, og de fik en skifting i steden, der havde et usædvanligt øjesyn, den satte øjnene stive i hovedet hele tiden. Den havde også et usædvanlig stort hoved, men læjt (lignede) ellers barnet godt nok. Nu vidste de aldrig deres råd. Så kom der én og lærte dem, at de skulde tage og lave noget dygtig...
Svend Felding han var født på Akjær og blev bosiddende der som mand, og han var så snild i bygning, så ellefolkene fik lyst til ham. En aften sildig, som han red hjem, da kommer der to ellepiger hen til ham, og den ene sang for ham, og den anden bød ham drikke af et bæger. Så siger hun til ham, at nu måtte han ønske sig et ønske, og nærenstid han så...
Der var en pige i Torring, hun var en 10 år og lå og vogtede fårene ude i marken tidlig på foråret og lige i mundingen af en dal. Der kjørte en mand oven for og plovede. Så allerbedst som han går, kommer han til at se sig om, og da havde troldtøjet taget pigen og kjørte runden om med hende oppe i luften der nede i dallet. Pigen hun giver sig til at...
De er komne ned gjennem Månnes hule og har set Dakbjærg stå på åre gloende pæle, og bjærgfolkene har svunget dem derunder for fuld musik, og en bitte mand med en stor rød lue på sad og kikkede i toppen af højen. At der har været noget der, er sikkert nok, for en gang var de ude at hverre hø i Alken sådan ved middagstid, og det var i nærheden af højen. Så...
I en stavret væg står spliderne (stavrerne) op og ned. Omkring dem blev der fiddet med halm. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.JAH_03_0_00005
Per mæ æ skjæg lakker å byen under æ væg, men Græjers mæ æ håål jawe dem end, sæ di skràål. Al. H.
Falder et billede ned fra væggen, doer den snart, som det forestiller. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01592
Når man seler sine bukser op, eller når man skraber fadet (spiser rent op), får vi kjønt vejr dagen efter. P. V. Jensen, Stige.
En koue, der fejer sit gulv om sondag morgen og da finder en knappenål, må ikke tage denne op, for så bliver der skjænderi mellem hende og manden i samme uge. p. j.
Per med æ skjæg lokker æ børn ind under æ væg, men Gregers med æ håål jager dem ind, te de skraål. Al. H.
Per kommer med hans lange skjæg og lokker æ børn under æ væg, så kommer Matbis med æ ris og jager dem ind igjen. j. f.
På Spøtrup skal der være slemt med Spøgeri. Min Broder, som tjente på Gården i mange År, fortæller, at det kommer af de mange Ugjerninger, der er øvet på den Gård. På en af Væggene er en blodig Hånd, og hvor meget den end er bleven overkalket, er den der dog lige tydelig. Nu har man sat et Skab foran Stedet. Rødding S., Rødding H. J. Jensen, Refshale.
En Aften, som vor Nabo Jens Ibsen og hans Kone og Søn sidder inde i deres Stue, rejser Manden sig og siger højt: »Ja!« Så siger hans Kone: »Hvorfor siger du ja?« »Jo, der var én, der kaldte på mig ved Vinduet.« Han gik så ud, men der var ingen. Nogle Dage efter døde min Søster, og en mindre Søster af mig skal da løbe der over for at kalde på ham. Han...
