I gammel Tid skal Grysvad (o: Gripsvad) Kro have tilhørt en Enke, som de til daglig kaldte Moer Gribs. Ikke langt fra Kroen lå en Smedje, som Sønnen havde, og han hed Erik. Så passerede det en Dag, at der kom kj ørende en fin Herre fra Middelfart, og ikke langt fra Smedjen var han så uheldig, at Vognen gik i Stykker for ham, men han kunde da nå Smedjen,...
Der var en Bissekræmmer, der hed Lavst, han gik omkring med Kniplinger. Så havde han fået solgt mange og havde en hel Del Penge med sig. Så loserede han sig en Nat ind ved Jes Bjørholms, og da Jes fik at vide, at Kræmmeren førte mange Penge med sig, så overfalder han ham og slår ham fordærvet. Under Kampen fik Lavst et stort Sår, så hans højre Hånd blev...
Der var en Maler på Fyen, der hed Boje, han var både Røver og Morder, og så lavede han falske Femdalersedler. Som Maler var han dygtig, og flere Steder lavede han smukke Blomsterprydelser i Folks Huse langs Loft og på Vægge, men omsider fik Politiet fat i ham. Han var i Kompagni med Anders Pranger, og de gik eller kjørte omkring og stjal både hist og...
Skarpretterne har sådan et bitte Værelse, som ingen kommer ind i, sådan som et Slags Kontor, og der hænger deres Sværd, og ingen fremmed må komme ind i det Kammer, hvor Sværdet hænger. Så var der en Skarpretter, der havde en Del Børn, og nu ved vi jo nok, at når der er Børn, kommer der tit fremmede Børn og går og leger med dem, og det gjorde der også hos...
Der ligger et Bølhoved på Banen i det søndre Fæhus i Stensbæk. Da Buch kom der som ungt Menneske og skulde lære Mejeri, hørte han Tale om det og fik Lyst til at tage det ned. Han tog det så med ind i sit Kammer. Men nu blev Køerne urolige i Nødset, og han måtte op af Sengen og lægge det på sin Plads igjen. Men forinden trak han en Del Tænder ud af det...
En Kammerjomfru, der tjente på Skakkenborg, var så ualmindelig kjøn og havde sådant dejligt Hår. Derved vakte hun Grevindens Misundelse, som var meget forfængelig. Nu manglede der blot en Anledning til at gjøre hende Fortræd. Da så Grevinden en Dag vilde til Kirke, skulde Kammerjomfruen sætte hendes Hår op, men gjorde det efter Grevindens Mening ikke...
Langskov Kirke. Lysestagerne på Alteret: 1. a) Gegeben in Langschaw Kircke. Fuon. b) Detlef Brocktorf Obrister. Dette står omkring et Våben med en flyvende Fugl. Samme Fugl på Hjælmen og Fugle ved Siden, c) Anno 1698. d) intet. 2. a) Gegeben in 1 augschaw Kircke. Fuon. b) Fr. Sophia Dorthe Brocktorfin. Gebr. Lewetzouen omkring et Våben med et...
I 1866 ikke længe efter Nytår så' jeg Forbrand. Jeg var den Gang Vinterlærer i Tevring, Døstrup Sogn, Sønderjylland, hvor et Værelse i en Gård i Byen benyttedes til Skolestue og tjente mig til Soveværelse om Natten. Stuen havde kun ét Vindue, der vendte mod Vest, og ved den anden Side var en gammeldags Alkoveseng, som jeg sov i. En Fjerdingvej vest for...
A var Matros på et Skib, der lå ovre i Shields. De andre havde nok fortalt, at der var noget nede i Skibet, der kunde give Skrald, som om der blev slået med Brædder eller slæbt med Måtter nede i Lasten, men a troede ikke på det. Så en Aften, da a havde Vagt, og det var dejlig stads Måneskinsvejr, da hører a det, og siger så til en Letmatros, vi havde, om...
A tjente som Staldkarl i Vorgård, og der var 6 Staldkarle i alt. I Østreenden af Stalden havde en gammel Pebersvend, Peder Gåsholt, Plads, han havde nogle Penge, men var ikke god til at se, og vi andre Klører vilde bruge Løjer med ham. Hver af os havde nu sin Hakkelsebing med Lås for, og så vilde de andre gjærne, når Per havde glemt Nøglen, tage af hans...
En Tusse med en gul Stribe ned ad Ryggen er en forvandlet Troldhegs eller Bjærgmand. En Gang kom en Jordemoder gående, som havde været henne at se til en Barselkvinde. Da kom der en stor tyk Tusse kravlende over Stien forved hende, og den havde en gul Stribe ned ad Ryggen. Da siger Jordemoderen i Spøg: »Du Tusse, når du skal gjøre Barsel, må du nok helst...
I Nærheden af Gjorslev på Stevns lå i ældre Tider en Bondegård, på hvis Mark der fandtes 2 Gravhøje. Forskjellige Fæstere af Gården har gjort Forsøg på at sløjfe de 2 Høje, men hver Gang har enten der sket større Uheld med Ildsvåde eller Sygdom på Børnene, Lammelse, Blindhed o. s. v. Hver Gang Højene igjen blev gjort i Stand, blev alting rettet. I...
En kone i Kastbjærg fortæller, at medens hun som ung pige for en halv snes år siden tjeute til Buggens i samme by, blev hun en løverdag aften sendt til Havndal for at heute sin madmoders lintøj, som en kone der henne havde til vask og opsætning. Madmoderen skulde til alters om søndagen, og altså nodvendig bruge liutøjet. Da pigen kom td Havndal, var...
Ved mine bedsteforældre, der boede i en gård i Jelling by, var der sådant uheld en tid. Bierne sværmede om vinteren og lå og var døde. En ko skulde få kalv, men det gik langt over tiden, til kalven bavde fået horn inde i koen, og de måtte til at slagte den, da den ikke kunde føde. De havde også et par heste, der kom løbende hjem fra marken og døde med...
Min mand havde først været forlovet med en pige i Biastrup. Så var hun til krigerbal, og der gav en anden pige hende et æble, som hun bed af. Så blev hun syg og måtte hjem og til sengs, blev stadig ringere, og det var helt forgjævos, at de søgte doktor. Så tog de til sidst til Erik Iløøg i Ramten skov. Han sagde, at han kunde ikke frelse hende, for hun...
A er født i Lundgård i Alstrup. Dér havde vi iblandt andre en mageløs god ko til at malke. Men med ét blev hun så underlig og stod og hængte med hovedet ned i jorden, og mælk var der ikke af. De kunde ikke begribe, hvordan det kunde være. De havde et karlekammer med væg lige op imod nødset, og dér inde lå en dreng, som hørte, det malkede der inde om...
Der boede én her ude i Dalsgård ved Bystrup, han hed Randrup og kunde sige al ting forud. Han kunde sige bestemt, hvad føl der var i et og, enten heste- eller mårføl o. s. v. Han kurerede en gang min fader. Så forbød han ham at gå ud eller komme på marken, inden tre solemærker var forbi, for han var forhekset. Han kom sig også, men det med de tr9...
Jens Kusk var også en stor heksemester. En mand i Linclehallc var en stor skjelm og kunde også nogle små gavtyvestreger. En gang havde han set sit snit til at forgjore Jens Kuskes bøsse, så den ikke kunde skyde. Jens Kusk opdagede, hvem der havde gjort det; men så forgjorde han den anden sådan, at han ikke kunde lade hans vand. Han måtte så hen og bede...
Tindre-Hans måtte i den tid, han tjente hos Mads Baskeriunpe, forrette mange svære hoveriture, og når den var på en 3 mil, var den sjælden forbi før ud på natten. En aften han sådan kom hjem, stod porten på vid gab, og da han havde gjort holdt, begyndte den bekjendte grå vædder at tage skaglerne af. Hans lagde ikke straks mærke til dens arbejde, men...
Angående fru Mettes død på Katholm er her på egnen fortalt mig følgende: En nytårsaften sendtes en pige ned i Katholms kjælder for at hente øl og vin. I halvmørket dernede så hun en kat sidde på én af tønderne og hørte en røst bede hende kalde fru Mette derned. Pigen hastede op til fruen, men denne vilde ikke komme, og den besked råbte pigen fra trappen...
