I en gård i Ørritslev, Søndersø sogn, har der været en væg, som aldrig måtte mures op, så kunde beboerne ikke være i gården. Årsagen er ikke meddeleren bekjendt. h. jensen, slagelse.
Når en har en bulden finger, skal en putte den i et naversborhul, eller stryge den på en kalket væg, så bliver det ikke til noget. H. F. F.
Der har i Sevel kirke neden under prædikestolen været en begravelse for en løjtnant Muus, der var med i svenskekrigen under Frederik den fjerde og har boet i et sted i Sevel, der nærmere betegnes. Hans kårde og hjælm hængte på væggen neden for prædikestolen indtil for mange år siden, da det forsvandt, men gamle folk kan godt huske at have set det. Lærer...
da.etk.DS_04_0_00348
Nissen på Skjeld ved Vedsted gryntede en aften som et svin, da manden var kommen ud i stalden for at fodre hestene. Det sagde: «U, u!» men manden rendte i sin iver hovedet mod væggen og sagde: «Av, av!» Da lo det inde i foderbåsen og sagde: «Hahaha !» Så vidste manden, at det var gårdbukken, og gik rolig ind, for han vidste nok, at den sorgede for...
En mand havde hugget nogle træer på Killcmoshøj i Ryslinge. Så var det en aften, der kommer en mand ind til ham og siger: "Du skal give mig noget, for du har slået alt mit porcellæn itu." - "Ja, jeg har ikke noget at give dig for det." - "Jo, det kan ikke hjælpe, hvad du siger, du skal betale det." - "Ja," sagde manden, "når jeg skal, så er jeg jo...
For vieglm at fordriv*'. Stærk fitrilvand, overkalk væggen dermed, er godt at komme det i kalken, så bliver væggen ganske gul, kom svinelorte og malurt i kalk, fordriver dom.
Her havde de den skik, at den, der væltede i høstens tid med et læs korn, han var forpligtet til at brande alle lysene både ved bordet og i dandsestuen. Der var jo mange lys klistret op derinde langs med væggene, og han skulde altid bruge fingrene. Ejstrup. Hebns, Granly.
En skuffe (hulskovl), som vi bruger på loftet eller i laden at ose korn eller hakkelse med, skal vi. Når vi setter den fra os. vende således, at bagen vender ud fra væggen. P. .1.
Marts med lians blii skjæg ban lokker alld smo bøen ud under væg. Uglbøllo.
Gravers med hans blide skjæg lokker alle små børn til æ væg. N. Madsen-Vorgod.
Gravers (12. marts) med hans hvide skjæg lokker æ barn til æ væg. p. K. M.
Kelter på Palstrup skød sig med et Lys, for det hans Kjæreste havde slået ham fejl. Blodet sprøjtede hen på Væggen, og på Gulvet var der også en stor Plet. Gamle Dorrit, som boede på vor Mark der hjemme i Torning, havde den Gang tjent der som Kokkepige, og hun sagde, at hun havde skuret den Plet mange Gange, men den kom stadig igjen. Maren Marcussen,...
En Pige er indmuret i en Væg i en Gård i Emborg. En anden er indmuret i Vær Kirke. Hendes Fader vilde tvinge hende til at tage én, som hun ikke vilde have. Da hun skulde ind ad Hullet, satte hun hendes Hånd imod, og de 5 Fingre sidder der endnu. Ry S., Tyrsting H.; Vær S., Vor H. Ry Højskole.
En herre på Tjele, der hed Pind han havde også været så slem, og ham tog Fanden levende. Han lå i et kammer og var syg og skidt tilpas, og der måtte ingen være hos ham. Han sagde, at der kom en skiveise, og folk paste jo på ham, men i et ubevogtet øjeblik kom han alligevel og tog ham, og der blev ikke andet af ham end noget blod på væggene. Anders...
På Gravholt i Ulsted sogn var der to porte på laden, men da de kun behøvede den ene, klinede de den anden til. Men hvorledes det nu knnde være, så styrtede væggen al tid ind igjen, og de nødtes da til atter at sætte porten op. nik. chr.
På et værelse på Julskov er der et hul i en væg, som aldrig kan tillukkes, man kan gjøre ved det, hvad man vil, og på gulvet er der nogle blodpletter, som ikke kan vaskes af. Derfor er gulvet malet sort. I dette værelse skal en meget slem herremand være bleven ødelagt. t. fr.
Bylder sættes bort, når man klemmer dem, til blodet springer, og derpå tre gange stryger dette af på væggen. Jørg. H.
Kræn Tofte i He bavde svovlstikker, som ban tændte på væggen, når ban stjal, og så troede folk, det var tyvefingre, han havde. Han var i slaveriet i 22 år for hans tyverier. Han sagde selv : »Havde a ikke haft det skjæve hoved, så havde a reddet mig.« Det var vist 1832 eller 33. Hans Fromborg, Rojen.
Forend vor gård hjemme brændte, var en mand fra byen ovre hos os en aften. Med et blev han helt bleg i ansigtet, blev ved at stirre hen mod væggen og vilde ikke sige, hvad han fejlede. Men efter branden fortalte han, at væggen med et var bleven ganske lys, og billederne på denen havde taget til at dandse, hvilket vi andre dog også bemærkede. Nis Callesen.
