De havde sådant et uheld med deres kreaturer på Baggesvogn, og så tog Ungers kone hjærtet ud af en stud og vilde brænde det. Hun tog to kvinder til sig, og de satte ild på og stegte det bjærte ved. Så havde hun også nogle bøger og læste Fanden til sig, men hun kunde nok ikke læse ham fra sig igjen. Anden dags morgen, da folkene kom der ind, da sad de to...
På Skovsbo i Fyen huserer spøgelserne værst af alle steder. Fanden har taget to herrer dér. Den ene gik den dag, da »manden« skulde hente ham, op på et tårnkammer og tog en tjener med. Da de havde siddet noget der inde, sendte herren sin tjener ud for at se, om der var noget at se på himlen. Han kom tilbage med den besked, at der var en lille sort sky....
Der har også været en herremand på Søby Søgård, som var bleven enig med den Slemme om, at han skulde føje ham en vis tid, og derfor skulde han så have ham med hud og hår. Da nu tiden nærmede sig, at Djævelen skulde hente ham, vidste han aldrig sit levende råd for at slippe fri. Endelig fandt han på at lade sine værelser beklæde med dyner overalt. Som nu...
Om oberst Fineckes død på Dallund 1729 fortælles, at et par store hundeskikkelser kom løbende og rev døren op ind til ham på hans kammer og kastede ham så. længe imod væggen, til han døde. Han havde nok ventet, at det sådan skulde komme, og sat sin tjener Anders Magnus på vagt uden for døren med dragen sabel, men han faldt i søvn, og de foer så forbi...
Der boede to gamle folk i Nørre-Onslld, og de flyttede til Nørbeg og kom til at bo i hus sammen med to gamle folk, så nu var de sammen alle fire i huset der. Så døde manden fra Onsild. Nu kunde den anden mand ikke godt være ved de to kvinder eller komme til rette med dem, og så flyttede konen fra Nørre-Onsild derover igjen. Kort efter hænger manden i...
På Vosborg levede en herremand, som var enøjet og må have været en ugudelig krop, ti da han var død, gik han igjen i Ulfborg kirke, hvor hans kiste var hensat. Derfor kunde heller ingen komme i kirken om natten, da det spøgede så slemt. En aften, som præsten skulde hen at berette en syg, bad han en af karlene at gå op i kirken og hente ham alterbogen,...
I den tid de fiskede her nede ved Limfjorden, kom én af fiskerne sent om aftenen gående tværs over skolelodden, hvor der var en sti. Da så han én, der stod lidt osten for skolen, og da han mente, det også var en fisker, råbte han: "Du kunde bie, vi kunde følges ad." Siden han kom så hen til ham, så han, at det var den gamle afdøde lærer Vad, og han bad...
Det var nu her i byen og især i denher gård, det var slemt med spøgeri, for her kommer al ting igjennem, da der går en alfar vej gjennem gården. Her kommer jo både ligskarer og brudeskarer fra Risgård by. Det traf somme tider, te når en karl skulde ud at give øgene om aftenen, så blev han rendt omkuld. Vi havde et gammelt vognhus eller udskud i laden,...
Der hænger et svineskind i Asdal og ét i Vorgård. De to herremænd trættedes om et vildsvin, og derfra stammer de skind. De fik en ny stuepige i Asdal, og hun flyttede skindet ud. Så blev der megen anstalt i gården, de kunde ikke have lys tændt i stuerne, og hovederne brølte. De fik da bud efter Hald præst og hentede ham i lukket vogn. Han måtte op i...
På Palstrup levede en gang en herremand, som bed Kelter, der slet ikke brød sig om bønderne, men så belt til en anden side, når ban mødte en bonde. Derimod var Kelter god imod sine folk, og de holdt alle meget af barn. Hans kone fødte ham et barn, og da han mente ikke selv at være fader til det, gik han af fortvivlelse derover hen og skød sig. I det...
På Kås i Lime er der en stor sal, som bærer navnet Frydensborg, og på væggen der ser man billedet af en blodig hånd, som stadig kommer igjen, enten man så overkalker stedet, eller man river væggen ned og bygger den op igjen. Der hænger et stort spejl derfor. Derom siger sagnet, at en jomfru fødte i dølgsmål og satte hånden på væggen. I kjælderen og op ad...
En jomfru på Spøtrup vilde ikke have den, hendes forældre vilde unde hende, og hun lovede for, at hun vilde før dø end tage ham. Den gang hun skulde vies, undlivede hun sig selv, hvoraf d^r endnu sees spor i en blodig hånd på væggen. Men hun skal også i^ve født et barn, og det er det, hun kom til at gå efter på gården og marken. Man ser ligesom balden af...
På Barritskov er der en blodplet på gulvet i riddersalen, og den er hverken til at vaske eller skure væk. Der er også prøvet med at lægge nyt gulv, og nu er dette malet brunt for at dække over pletten, men den kan godt sees alligevel. Det er to større og en mindre plet. På væggen bænger der billeder af to brødre, som skal have slået hinanden ihjel der i...
På gården Frisholt i Sale sogn, varder, medens den gamle gårds bygninger stod, noget spøgeri, således var der et kammer, hvis dør det ikke var muligt at holde lukket om natten. Ved nedbrydningen af den gamle gård fandt man i før omtalte kammer, hvor der til den ene side var dobbelte vægge, imellem disse en mand, der stod i oprejst stilling, men var...
Dronning Margrete indtog Sverige, fangede og dræbte kongen og tog den svenske kroue med sig til Danmark. Så lod hun eu murmester kalde til sig og lod ham gjøre et hul i væggen og så indmure den svenske krone der. Da han var færdig, stak hun ham ihjel med et spyd og gav hans enke en stor sum penge, som hun skulde have at leve af. Ingen har siden fundet...
Der har ligget en terp ude på det yderste af min mark og mine naboers mark, det jord kaldes endnu Terp mark. Stedet, hvor der har ligget fire eller fem gårde, kan endnu påvises. Der har været et lille vandlob tæt ved med en sammenfalden stenkiste, og der er en lille mose tæt osten for, der kaldes Fællekjær; det har været fælleskjær til terpen. Et sted,...
På en gård i nærheden af Kalvo skinnede der for en del år tilbage hver aften et lille lys på væggen i stalden. Ingen kunde slukke det eller begribe, hvad det var; men folk talte om, at der nok en gang måtte være begået en forbrydelse på dette sted. Endelig fik man præsten til at gå ned og se på det. Han gik med folkene en aften ind i stalden, og de så...
Det var i foråret, som min moder hun dode i avgust måned, da vågnede a en nat og tykte, a kunde høre noget sang, men a kunde ikke rigtig blive klog på det. Så sætter a mig op i min seng og siger: «Jens Kristian, kan du hore, det synger ude i hughuset?* Han svarer: «Læg du dig blot ned, du kan al tid høre så meget.» Men han sagde ikke, om han kunde høre...
Vi havde en jomfru på Østergård, der døde så pludselig. A var oppe silde om aftenen at se til hende, for hun havde været ude i Skive at få tænder trukket ud, og så havde a givet hende meld mad og tevand. Så var a også ude den samme nat at se til en ko, der skulde få kalv, og da stod hunden og skrabte op ad væggene og tudede. Den hund var så gjæv med...
For et par år siden vågnede jeg en nat med den følelse, at der stod noget forved min seng, som absolut skulde og vilde tale med mig. Jeg både så og ikke så, og der var som et brunt gevandt om det, akkurat af den farve, som jorden har, og så vidste jeg, at det var min moder. I det samme ser jeg et skin i samme retning over ad væggen til, så blændende...
