I min gammelmo'rs fødegård, Hidgård i Solbjcerg på Mors, kuude de ikke lægge kalve til. Når de havde haft dem en tid, så sprang de op og ned ad væggene, og så var det snart forbi med dem. Det var nok en gammel kones skvld, der boede i en gård ved siden af, Vangsgård, den ligger ved siden af landevejen fra Vilsund. Hun gjorde sig til eu hare og sprang...
Ru mand på Hannæs havde en meget lyksom gås. Formodentlig har dette vakt et ondt menneskes misundelse, ti gjæsliuger, der var suude og friske, blev på én gang, som om de var fra samlingen, vilde hverken æde eller drikke, dandsede rundt i oprejst stilling og stillede sig til sidst med ryggen mod væggen, gabte og døde. Ejeren søgte råd mod den formentlige...
Den gang Rasmus Kristoffersens gård i Gislev brændte, lå den lige over for kroen på den anden side laudevejen, og ikke langt fra den vej, som her løber om efter kirken. Her lå ved denne vej et gammelt hus, som under branden var i stor fare, men så kom pastor Colding ridende i det samme, og han råbte til folkene, at de skulde gjøre plads, han vilde hjem...
En mand, der hed Morten Kirk i Kollerup, havde frisnit. Nåren mand f. eks. havde hugget sig med en økse, gik de til ham med øksen, og så doktrede han ved den, patienten kunde mærke, hver gang han smurte den. Når man kom over til ham, havde han stadig båndkuive ogtælleknive og økser og hakkeknive hængt op på væggene, og dem gik han og havde tilsyn med...
Der var en karl og en pige, jeg tror, det var i Østrup, for i Støvrhir} var det ikke, og da deskulde udenbys til kirke, kan det heller ikke have været i Harritslev, det må have været i Østrup der var snak om, de skulde have hinanden, men karlen lod til, at han ikke vilde have hende, og han sagde en gang, de snakkede med ham om det, at før han skulde...
På Klavshohn i nærheden af Døssing var en herremand, som bønderne ikke lidd så meget godt. De mente jo, han havde gjort bestemmelse med den Slemme om, hvor længe han skulde leve. En dag bliver han syg øg går til sengs. Så kommer Sale præst og en anden herremand ind for at se til ham, og som de sidder og prater med ham, så flyver døren op, og der kommer...
De mistede en stor del stude på Baggesvogn, og så troede fruen, dede skidt folk havde skyld i det og havde forhekset dem. Så fik hun et par kvindfolk sanket sammen, der skulde hjælpe hende at brænde deher hekse. Det skulde nu sådan gå til, at de vilde stege hjærterne af tre stude og så samtidig læse i Cyprianus. De satte dem nu inde i et værelse og gav...
De havde sådant et uheld med deres kreaturer på Baggesvogn, og så tog Ungers kone hjærtet ud af en stud og vilde brænde det. Hun tog to kvinder til sig, og de satte ild på og stegte det bjærte ved. Så havde hun også nogle bøger og læste Fanden til sig, men hun kunde nok ikke læse ham fra sig igjen. Anden dags morgen, da folkene kom der ind, da sad de to...
På Skovsbo i Fyen huserer spøgelserne værst af alle steder. Fanden har taget to herrer dér. Den ene gik den dag, da »manden« skulde hente ham, op på et tårnkammer og tog en tjener med. Da de havde siddet noget der inde, sendte herren sin tjener ud for at se, om der var noget at se på himlen. Han kom tilbage med den besked, at der var en lille sort sky....
Der har også været en herremand på Søby Søgård, som var bleven enig med den Slemme om, at han skulde føje ham en vis tid, og derfor skulde han så have ham med hud og hår. Da nu tiden nærmede sig, at Djævelen skulde hente ham, vidste han aldrig sit levende råd for at slippe fri. Endelig fandt han på at lade sine værelser beklæde med dyner overalt. Som nu...
Om oberst Fineckes død på Dallund 1729 fortælles, at et par store hundeskikkelser kom løbende og rev døren op ind til ham på hans kammer og kastede ham så. længe imod væggen, til han døde. Han havde nok ventet, at det sådan skulde komme, og sat sin tjener Anders Magnus på vagt uden for døren med dragen sabel, men han faldt i søvn, og de foer så forbi...
Der boede to gamle folk i Nørre-Onslld, og de flyttede til Nørbeg og kom til at bo i hus sammen med to gamle folk, så nu var de sammen alle fire i huset der. Så døde manden fra Onsild. Nu kunde den anden mand ikke godt være ved de to kvinder eller komme til rette med dem, og så flyttede konen fra Nørre-Onsild derover igjen. Kort efter hænger manden i...
På Vosborg levede en herremand, som var enøjet og må have været en ugudelig krop, ti da han var død, gik han igjen i Ulfborg kirke, hvor hans kiste var hensat. Derfor kunde heller ingen komme i kirken om natten, da det spøgede så slemt. En aften, som præsten skulde hen at berette en syg, bad han en af karlene at gå op i kirken og hente ham alterbogen,...
I den tid de fiskede her nede ved Limfjorden, kom én af fiskerne sent om aftenen gående tværs over skolelodden, hvor der var en sti. Da så han én, der stod lidt osten for skolen, og da han mente, det også var en fisker, råbte han: "Du kunde bie, vi kunde følges ad." Siden han kom så hen til ham, så han, at det var den gamle afdøde lærer Vad, og han bad...
Det var nu her i byen og især i denher gård, det var slemt med spøgeri, for her kommer al ting igjennem, da der går en alfar vej gjennem gården. Her kommer jo både ligskarer og brudeskarer fra Risgård by. Det traf somme tider, te når en karl skulde ud at give øgene om aftenen, så blev han rendt omkuld. Vi havde et gammelt vognhus eller udskud i laden,...
Der hænger et svineskind i Asdal og ét i Vorgård. De to herremænd trættedes om et vildsvin, og derfra stammer de skind. De fik en ny stuepige i Asdal, og hun flyttede skindet ud. Så blev der megen anstalt i gården, de kunde ikke have lys tændt i stuerne, og hovederne brølte. De fik da bud efter Hald præst og hentede ham i lukket vogn. Han måtte op i...
På Palstrup levede en gang en herremand, som bed Kelter, der slet ikke brød sig om bønderne, men så belt til en anden side, når ban mødte en bonde. Derimod var Kelter god imod sine folk, og de holdt alle meget af barn. Hans kone fødte ham et barn, og da han mente ikke selv at være fader til det, gik han af fortvivlelse derover hen og skød sig. I det...
På Kås i Lime er der en stor sal, som bærer navnet Frydensborg, og på væggen der ser man billedet af en blodig hånd, som stadig kommer igjen, enten man så overkalker stedet, eller man river væggen ned og bygger den op igjen. Der hænger et stort spejl derfor. Derom siger sagnet, at en jomfru fødte i dølgsmål og satte hånden på væggen. I kjælderen og op ad...
En jomfru på Spøtrup vilde ikke have den, hendes forældre vilde unde hende, og hun lovede for, at hun vilde før dø end tage ham. Den gang hun skulde vies, undlivede hun sig selv, hvoraf d^r endnu sees spor i en blodig hånd på væggen. Men hun skal også i^ve født et barn, og det er det, hun kom til at gå efter på gården og marken. Man ser ligesom balden af...
På Barritskov er der en blodplet på gulvet i riddersalen, og den er hverken til at vaske eller skure væk. Der er også prøvet med at lægge nyt gulv, og nu er dette malet brunt for at dække over pletten, men den kan godt sees alligevel. Det er to større og en mindre plet. På væggen bænger der billeder af to brødre, som skal have slået hinanden ihjel der i...
