Når torvestakkene er lagt, sendes en dreng hen at låne torvesaksen hos en nabo. Jeg har selv været ude pa den galej. N. Lynderup.
Når man ser den første mariehøne, skal man sa byg. N. Lynderup.
da.etk.JAT_01_0_00123
Der var en gang auktion i Tørring præstegård, hvortil mange præster og andre storhanser var komne. Præstekonen havde rettet an og dækket bord til alle fine gjæster, der skulde spise hos hende. Imellem dem, som var mødt til auktionen, var også en lille herremand, som hed Povl Skov, og en kjæltring eller rakker, der hed Kristen Tand. Povl Skov var en del...
Tommeret til de store svære lader på Bruninggård, Timgård og Voldbjærg, der er meget svært egetømmer, blev hugget til i Norge, så det var færdigt at rejse, når det kom til sit bestemmelsessted. Svenden, som havde hugget tommeret, måtte ikke komme med her ned for at samle det, da mesteren mente, at når det var numret, kunde han selv samle det; men for at...
Go tåwwle å ta ed åwwle å strt/g- jawwnle, få de æ gawwnle. Siges om hosten. Niels Lynderup, Brejning.
da.etk.JAH_01_0_00159
Et menneske eller dyr bliver anget, når en angermus løber over et lem. N. Lynderup.
da.etk.DS_04_0_02202
Kalberrod bruges mod al smitte, og når man tager et lille stykke og bærer i lommen, er man uangribelig. N. Lynderup.
Mod gigt. Man skal skyde en skade, imens den flyver. Den skal så koges med fjer og samt, og så skal man drikke en kop af suppen og spise tre bid kjød af brystet, men alt skal foregå tiende. N. Lynderup.
En gang kom en konge til Ringkjøbing og vilde overnatte der, men der var ikke så meget husrum, at kongen kunde være der, men måtte rejse derfra og tog til Timgård. Han sagde så, at herefter skulde byen hedde Ringkjøbing, fordi den var så ringe, at den ikke kunde huse sin konge. niels lynderup.
For osten i Brejning sogn ligger Solsø. Der boede en gang nogle grov ugudelige folk i en gård, som hed Lille-Viftrup. Én dag sendte de bud efter præsten og foregav, at den gamle mand lå for døden. Klædt et svin ud og lagt i sengen. Kom i tanker om, at han havde lagt bonnebogen på en stol ved sengen, lod derfor kusken vende vognen, men i det samme så de,...
For mange år siden levede der en mand på Brej- ninggård, som var meget from. En aften gik han ind i kirken for at bede, imens bandt han sin hest uden for kirkedoren. Efter at have endt sin bon gik han ned ad kirkegulvet, men traf der på noget låddent. Han troede, det var selve Satan, drog sit sværd og slog uhyret ihjel på stedet. Nu gik han ud til sin...
Om en høj, som ligger osten i Rindom sogn, fortælles : For mange år siden var der tre mænd, som fik lyst til at grave i den, og en nat udforte de deres forsæt. De var så heldige at træffe på en stor jærngryde, men i det samme så de deres tre gårde stå i brand og måtte straks løbe hjem, men da de kom i nærheden, så de, at der ingen ildebrand var, og nu...
Der var en karl, som havde handlet så godt med skind og tow (uld), at han havde samlet sig mange penge, for dem kjøbte han sig en gård og fik sig så en kone. På gården var der to gamle tjenestefolk, en karl og en pige, som havde for skik til enhver højtid at slå kors på dørene, så gjorde troldtojet ikke kreaturerne noget. Men den ny mand sagde, te det...
I en stavret væg står spliderne (stavrerne) op og ned. Omkring dem blev der fiddet med halm. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.JAH_03_0_00005
Per mæ æ skjæg lakker å byen under æ væg, men Græjers mæ æ håål jawe dem end, sæ di skràål. Al. H.
Falder et billede ned fra væggen, doer den snart, som det forestiller. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01592
Når man seler sine bukser op, eller når man skraber fadet (spiser rent op), får vi kjønt vejr dagen efter. P. V. Jensen, Stige.
En koue, der fejer sit gulv om sondag morgen og da finder en knappenål, må ikke tage denne op, for så bliver der skjænderi mellem hende og manden i samme uge. p. j.
Per med æ skjæg lokker æ børn ind under æ væg, men Gregers med æ håål jager dem ind, te de skraål. Al. H.
