En gang boede en meget stærk mand, som hed Niels Kjær i Frær. På et væddemål bar han en hest, som blev fastbunden til et byled. Kjær prøvede som gammel mand kræfter med Kristen Kjæmpe fra Horsens, som den gang var en dreng. Kjæmpen stod i Lindenborg kjørelade og tog det med sådan kraft, at det dundrede i hele Lindenborg, og Kjær ytrede efter det tag, at...
En mand var så dristig, at han nok turde gå op i kirken om aftenen. Det kom til et væddemål, og han skulde til tegn på, at han havde været der, hugge en pennekniv ned i en kiste i den åbne begravelse. Men han jager den i fligen af kjolen, falder om og er død. Niels Hansen, Hillerup.
En gang Tyregod kirke var under reparation, blev der indgået et væddemål mellem mesteren og en håndlanger. Håndlangeren skulde stå ved Tyregod kirke og med en sten slå tårnet af Brande kirke, som ligger en halvanden mil derfra; menstenen gik uden om og faldt i åen tæt syd for Brande præstegård . . . Fem mærker i stenen. c. h. møller.
En lille pige var ikke bange for at gå på kirkegården om natten. Det sad de og talte om, og de andre satte væddemål med hende. Hun skulde gå op på kirkegården lige klokken 12, og der var en bestemt grav, den skulde hun sætte en stok i, for at de kunde se om andendagen, at hun havde været der. Men så blev hun temmelig længe væk, og de tykte, det var sært,...
En apotheker i Givskud plejede at skjænke en lille bitter for sine kunder. To mænd stod og snakkede om, at den var god, men den var lille. A vil vædde med dig om, siger den ene, te a skal få ham til at skjænke mig to. De kommer ind og får deres dram. Var den ikke god? siger apothekeren. A glemte banden o at smage på den. Så fik ban én til, og...
Just i Vistrup tog en gang tre tønder rug på én gang nede i Bro mølle og bar ud i en vogn i gården. Min fader var til stede og så det. Han lagde det på vognen, og der skete ikke anden skade, end at hans ene træsko gik i smadder. Det var et væddemål, vel sagtens om en flaske brændevin, eller måske en kande peber, for de gamle sagde altid: Det må koste en...
I Horne boede en mand, som der sagdes om, at ban kunde gjøre næsten al ting. Han havde en søn, som også fik kunsten lært, og en dag, som han gik til skole, kom han i følge med flere drenge. Han sagde da til dem, idet de kom forbi en smedje, hvor der lå en plov: »Hvad vil I vædde med mig, at jeg kan spænde syv røde grise for den plov?« Drengene var helt...
Der kom en gjogler til Vinkel, og så vilde han sætte et væddemål på, at han kuude krybe gjennem en kjævle, der lå uden for smedjen. Smeden væddede med barn, og han gjorde det. Men en pige havde været henne at plukke græs til en kalv og havde fået en firkløver i villen. Da hun så det, overbegrinte hun dem og sagde: »Kan I ikke se, han kryber oven hen ad...
I Bøsted i Vendsyssel og to andre gårde blev der sådan strid om flæsk. Det bestemtes så, at hver skulde have en side, og den skulde hænge længe, så længe gården stod. Det på Bosted hænger der endnu. En gang kylte de det i mølledammen, men de måtte tage det ind igjen. Der blev en gang i Hjørring slået et stort væddemål om det, for nogle vilde ikke tro...
En skulde ride ud til et hugormebo og se at få fat i en hvid hugorm, og det skulde han have sådan en dusør for. Det var jo et væddesrnål, der var sat på det. Han fik også hugormen i hans kjole, og han var ridende for at ride fra de andre hugorme, men det kunde han ikke; de kom efter ham og satte halen i munden og trillede. Den gang de nu kom ham så nær,...
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
Anders Hansen var kommen hjem fra markedet med en ko, der så så sølle ud, at folk ikke kunde begribe, hvad han vilde med den. Gamle-Klavs. der tit havde spil med Anders, spurgte ham en dag, de traf hinanden i smedjen, hvad han havde givet for den. Nu kunde Anders nok forstå, at han skulde bære løjerne op for en gangs skyld, og derfor svarede han ganske...
