Der var to herremænd, den ene var en dag i besøg hos den anden. Så kom det på tale med en karl, han havde til at tærske sit korn for sig, og sa siger han til sin gjæst, at han måtte spørge ham om, hvad han vilde, det skulde både være ret og galt. Ja, det passede ikke for ham, sagde den anden, han mente, en kunde sagtens spørge ham sådan, at han blot...
Der var en mand, som havde et stykke eng til halvt med en bjærgmand. Men alle de karle, han havde, de kom af med deres liv den dag, de slog den eng, for det bjærgmanden gik foraf og gik for stærkt. Den gang det blev bekjendt, så kunde manden ikke vel få nogle karle, der var ingen for at komme dertil at tjene alene for den eng sin skyld. Så lovede han en...
En bjærgmand og en bondemand boede i skjel sammen, så lejede de et stykke jord og havde det til fælles. Det første år blev de enige om at så rug i det. Men da de nu skulde til at hoste, siger bjærgmanden: "Hvik vil du helst have, enten rod eller top? - siger bonden. Jo, han vilde da helst have roden, for det var det meste. Så blev det sådan. Bonden...
En gang boede en meget stærk mand, som hed Niels Kjær i Frær. På et væddemål bar han en hest, som blev fastbunden til et byled. Kjær prøvede som gammel mand kræfter med Kristen Kjæmpe fra Horsens, som den gang var en dreng. Kjæmpen stod i Lindenborg kjørelade og tog det med sådan kraft, at det dundrede i hele Lindenborg, og Kjær ytrede efter det tag, at...
En mand var så dristig, at han nok turde gå op i kirken om aftenen. Det kom til et væddemål, og han skulde til tegn på, at han havde været der, hugge en pennekniv ned i en kiste i den åbne begravelse. Men han jager den i fligen af kjolen, falder om og er død. Niels Hansen, Hillerup.
En gang Tyregod kirke var under reparation, blev der indgået et væddemål mellem mesteren og en håndlanger. Håndlangeren skulde stå ved Tyregod kirke og med en sten slå tårnet af Brande kirke, som ligger en halvanden mil derfra; menstenen gik uden om og faldt i åen tæt syd for Brande præstegård . . . Fem mærker i stenen. c. h. møller.
En lille pige var ikke bange for at gå på kirkegården om natten. Det sad de og talte om, og de andre satte væddemål med hende. Hun skulde gå op på kirkegården lige klokken 12, og der var en bestemt grav, den skulde hun sætte en stok i, for at de kunde se om andendagen, at hun havde været der. Men så blev hun temmelig længe væk, og de tykte, det var sært,...
En apotheker i Givskud plejede at skjænke en lille bitter for sine kunder. To mænd stod og snakkede om, at den var god, men den var lille. A vil vædde med dig om, siger den ene, te a skal få ham til at skjænke mig to. De kommer ind og får deres dram. Var den ikke god? siger apothekeren. A glemte banden o at smage på den. Så fik ban én til, og...
Just i Vistrup tog en gang tre tønder rug på én gang nede i Bro mølle og bar ud i en vogn i gården. Min fader var til stede og så det. Han lagde det på vognen, og der skete ikke anden skade, end at hans ene træsko gik i smadder. Det var et væddemål, vel sagtens om en flaske brændevin, eller måske en kande peber, for de gamle sagde altid: Det må koste en...
I Horne boede en mand, som der sagdes om, at ban kunde gjøre næsten al ting. Han havde en søn, som også fik kunsten lært, og en dag, som han gik til skole, kom han i følge med flere drenge. Han sagde da til dem, idet de kom forbi en smedje, hvor der lå en plov: »Hvad vil I vædde med mig, at jeg kan spænde syv røde grise for den plov?« Drengene var helt...
Der kom en gjogler til Vinkel, og så vilde han sætte et væddemål på, at han kuude krybe gjennem en kjævle, der lå uden for smedjen. Smeden væddede med barn, og han gjorde det. Men en pige havde været henne at plukke græs til en kalv og havde fået en firkløver i villen. Da hun så det, overbegrinte hun dem og sagde: »Kan I ikke se, han kryber oven hen ad...
I Bøsted i Vendsyssel og to andre gårde blev der sådan strid om flæsk. Det bestemtes så, at hver skulde have en side, og den skulde hænge længe, så længe gården stod. Det på Bosted hænger der endnu. En gang kylte de det i mølledammen, men de måtte tage det ind igjen. Der blev en gang i Hjørring slået et stort væddemål om det, for nogle vilde ikke tro...
En skulde ride ud til et hugormebo og se at få fat i en hvid hugorm, og det skulde han have sådan en dusør for. Det var jo et væddesrnål, der var sat på det. Han fik også hugormen i hans kjole, og han var ridende for at ride fra de andre hugorme, men det kunde han ikke; de kom efter ham og satte halen i munden og trillede. Den gang de nu kom ham så nær,...
Karlene i en præstegård satte et væddemål med hverandre om, at den ene af dem turde ikke gå op i benhuset ved kirken og tage et ben med hjem. Lønnen vovedes derpå, men da han nu så, det skulde være alvor, fortrød han det og bad præsten om råd. Han rådede ham til at gå op i gravhvælvingen og råbe, når den anden kom og vilde tage benet: Det er mit bon....
Den svenske konge kaldtes også pustkongen og boede i Bilidt ved Bangbostrand. Han kunde lobe så forfærdelig. En gang havde han væddet med en kjorende mand om, at han kunde lobe om kap med ham til Hjørring og tilbage igjen. Så havde han et ærende på Hjørring apotek, og de der inde var i ledtog med den kjorende og gav pustkongen en slem dram. Da Jian kom...
En henemand vilde vædde med en kontrollør om. at han magelig kunde smugle noget ind. Nej, de passeele alt for godt på. Så væddede de. Han får nu en so klædt ud som deres præst, og så kommer han til kjøren med ham. Kontrolløren spørger, om han har noget. Nej, han kjørte med deres præst. Jaja, så kunde han kjore. Så kjørte han frem, og da gav soen et nik....
Mads Tyklund skulde en gang rendes med et par unge karle over Hampen sø. Det var naturligvis om vinteren i frost. Han lod dem lobe æfor ud og kom selv et lille stykke bag efter. Så trådte han nogle rigtig hårde fcrad, og for hver gang slog han en ordentlig stor sk . . , te det rungede hen over soen, og isen bragede dygtig. Der over kom de til at grinne,...
En mand ovre på Sale hede sad på et marked og brovtede af, at han havde det stærkeste korn, der var fjærnt og nær. Især havde han da sådan stærk rug. Nu vidste tilhørerne godt, hvordan Sale hede er beskaffen, og flere tilbød at slå væddesmål med ham om, at deres dog var stærkere, og dagen blev bestemt, da de skulde møde at syne hans rug. Til den bestemte...
I en samling var der en, som sagde, at lian ikke var ra^d fur at ga ad kirken om aftenen. En anden mand tager ordet og siger: Da tør du ikke gá ad a> begravelse og sla rt siini i en ligkiste uden lygte eller nogen ting . Jo, det turde han nok og kunde også, nar lian havde som og hammer. Summet skuldr sa tindes der um murgenen. Der blev da slået et...
I en gård i Tusse kom de til at snakke om en aften, at de turde ikke gå over en bro uden for byen. Så var der en pige, hun sagde, at hun turde, og det blev til et væddemål, hun skulde gå ud til en udflyttergård at hente en flaske brændevin. Hun tog en lang kniv med, og da hun kom til broen, stod et langt hvidt spøgelse midt på broen og havde et langt...
