Byfoged Skjønning i Lemvig var så stærk. Han kom til en rebslåer på Lemvig marked og sagde: De hammelrebe duer ikke.u Jo. siger han, hvis han kunde slå dem i stykker, så måtte han få æ hele læs. Så tog Skjønning også ved og rykkede dem i stykker. Byfogden og Ole Damgård i Lem de havde sat på, at de skulde flytte ovret af et hus, og hvem der kunde holde...
Min kones bedstefader, Lavst Hjulmand i Viv/m østervnark gjorde hove til Avnsbjærg. Han væddede en gang med de andre karle, da de var ved at gjøre korn rent og få af laden, om at han skulde bære 4 tønder rug fra laden og op i borggården. De væddede om en kande peber, det var al tid deres væddemål den gang. Så skulde de binde to sække sammen og hænge dem...
Eu gang nede i Remmer kro dér satte Anders Høgsgård et væddemål med kromanden, Hans Pæjter, om, at han kunde forhekse Anders Ostergårds pibe, så han kunde ikke tænde den. De væddede om to kaffepunser. Kristen fik reven en svovlstik og vilde tænde, men Anders Høgsgård satte hatten for øjnene og begyndte at læse, og så så Kristen efter det og glemte at...
Anders Væver havde så mange æbler i hans have. Han sagde, at de kunde ikke tage ét af dem, og det blev der sat et stort væddemål på, de satte ti daler, og der var tre mænd om det. Den ene skulde ryste ned, den anden gjenne af vejen, hvem der kom, og den tredje samle op. Så tykte de da, de måtte kunne få dem. Den første kom så op i abilden og rystede. Ham...
Per Smed i Store-Ring kunde også hekse. Når folk i byen var ude at plove, og han var bleven vred på én eller anden af dem, som ikke havde føjet ham, kom der nogle skader flyvende og gjorde deres bæster gale, og så kunde de ikke plove mere, men måtte spænde fra og kjøre hjem. En gang var de ved at bråde hør et sted i byen. Om formiddagen de åd meldmad, da...
I Skibdrup mulle, Eltang sogn, levede for mange år siden en mand, som havde friskud. En gang skød han pà eu ledstolpe og satte da haglene ind i den modsatte side af den, så man skulde mene, hun havde stået på den anden side og skudt og herved vaudt han et stort væddemål. En gang, da der var flere jægeie samlede, talte dø om, at det ikke altid var så let...
Præsten stod i Krejbjærg kirke og prækede om, at ingen er så stor en synder, at han jo kan få nåde. Det var der en person kommen ind og havde hørt på. Da nu præsten gik ud, gik personen hen og sagde til ham, at han troede, præsten havde sagt noget i dag, der ikke var sandt. Det vidste han ikke, sagde præsten, det troede han ikke. Jo, for han havde gjort...
Det spøgte slemt i Nnndrup, det slog dørene op og i, og der kom en karet kjørende en vis tid hvert år (juleaften?) og slog portene op. Så kom Jørgen UJødt. Han indgik et væddemål med gjengangeren, der kaldtes fru Rige. Huu skulde kjøre underneden jorden, og Jørgen Ufødt ovenpå jorden, og den, som kom først på færgen ved Velsund, havde vundet. Han kom...
Hvor herregården Lingsholm ved Frederikshavn nu ligger, var fordum en sø, derfor er jordsmonnet op til den ene længe endnu meget blødt og gyngende, og de gamle grave måtte man kaste til, fordi bygningerne begyndte at synke. Om gårdens første anlægger fortælles, at han vandt et væddemål fra sin broder ved at blive færdig med sin gård, forend denne med...
Et selskab var forsamlet et sted der vester ude, og så kom de til at slå et væddemål om, hvem der turde vove at hente et dødningehoved oppe i benhuset ved kirken, og der blev da sat en lille sum på det. Der var en ung fyr, der nok vilde gå efter det og tjene de penge. Så gæer han jo derop, men de andre vil kyse ham, og de lister bag efter dem op og...
Sorte-Severin pralede også af, at han kunde vise lygtemanden væk. Han var ude til smedens i Rosenlund at kaste mergel, og så om aftenen, ;de kom hjem og havde spist, vilde smeden slå et væddemål med ham om det. Han sagde, at han kunde ikke gjøre det, men Severin sagde jo, og da de nu havde væddet, skulde de jo ud at se efter lygtemanden. Da havde smeden...
To formuende bonder indgik en gang i et selskab et væddemål på 100 rigsdaler om, hvor vidt den ene af parterne vilde være i stand til at fore et lam forbi toldbommen og angive det uden dog at komme til at svare told deraf. På den bestemte dag samledes en hel del af dem, der havde været vidner til væddemålet, udenfor toldbommen og lod, som de forhandlede...
Det var noget her sonden for (i Sønderjylland), der sad nogle karle i en bondegård en aften og fortalte spogelsehistorier. Det var i den tid, kirkegårdene var omhegnede med spydstager, og der på enderne af dem sad hoveder af dem. der var dode, sådan som sognefogder og mere højtstillede folk. Så sagde de til en af karlene, om han var ræd for at gå op og...
Der blev sat et væddemål med en pige, om hun turde gá op i benhuset og hente et ben der en aften. En karl, der havde bort væddemålet, listede sig i forvejen og kravlede over i benhuset. Da hun nu kummer, og hun tog fat i et ben, sa hviskede han sa stille: Det er mit. Men ('iircn 11nLT benet hen i den retning, hvorfra lyden kom, og sagde: Da kan du...
En grev Bardenfleth på Nissinggård, den anden side Hylke. kom ind på gjæstgivergården i Skanderborg. Der sad en person, som greven så noget på, og så spurgte ban efter, hvad han var. Ja, han havde været kongelig løber, men han var dekunderet(!) (sagtens for drik). Og jeg er greve; du har nok ikke kunnet løbe din tur. Jo, det havde han kunnet, jeg tør...
Der var en gammel skytte på Tjele, der hed Knud Skytte, han vilde se, hvad forskjel det kunde gjore med at smøre hans støvler og ikke smøre dem. Så smurte han den ene og ikke den anden. Den støyle, der ikke blev smurt, den varede ikke uden en dag længere end den anden, og siden den tid smurte han ikke hans støvler. Han bildte også folk ind, at han havde...
De havde legestue i fastelavn. Da brugtes der mange kunster. De holdt væddemål og delte dem i 2 partier. Det ene parti skulde løbe et bagreb om en jærntyvstage, imens det andet parti skulde løbe et vist stykke vej. Det andet væddemål var om at lobe en kok ind, imens det andet parti lob et stykke vej. De, der skulde løbe vejen, måtte anskaffe hanen, og så...
På Dejbjærglund boede en herremand, som havde megen omgang med Fanden. Han væddede en gang med den Onde om, at F. ikke kunde indhegne Dejbjærglunds mark i samme tid, som herremandens kapellan kuude messe. Væddemålet gjaldt herremandens sjæl. Om sondagen begyndte kappellanen at messe, og det gik uhyre rask, for det havde herrerånden befalet ham, men imens...
Anne Søe på Kjølbygård var meget rig. Det var hendes mundheld: Det er ingen sag at være her i verdeu, og man kan sagtens være rig, var det blot ikke for den slemme død. Der fortælles om, hvordan hun fik sin rigdom, at hver morgen sad der en lille sort hund i sengen, og den brækkede eu guldskilling op til hende. Hun havde en aften ordret sin kusk til at...
A havde en gammelfader der var ude at gå, han var vist i Hjørring, og det blev sent om natten, inden han på tilbagevejen kom om ved Helium kirke. Så ser han én, der lægger hans arme på kirkegårdslågen. "Hvem der?" siger han. "Studenten Hammer." - Hvad der stod til nag? - Om han vilde gå op til Kræn Mcldgård i Røggelhede i Hellevad sogn og sige til ham,...
da.etk.DS_05_0_00830
