En gang boede der i Elling en væver, som var rask til bens. Fra hans hjem til Horsens er der omtrent halvtredje mil, og dog kunde han løbe til Horsens og tilbage på tre timer og så endda forrette en del ærender. En gang han sådan skulde til Horsens, nåede han en af de Elling bønder lidt uden for Elling, som også skulde til Horsens, og han spurgte da...
En gammel kone, Fur-Ann pa Adslev mark, var så stærk, at hun kunde stå i en skjæppe og løfte en tonde rug på sig- 206 og 20G. Mikkel Sørensen.
Der var forhen mange stærke mænd på Samso. Fn studedriver fra Besser var umådelig stærk jeg kan nu ikke huske hans navn og de lejede ham tit til at drive med stude ud gjennem Sjælland til gårdene, hvor de skulde fedes. Studeprangerne fra Sjælland plejede nemlig at komme over til Saniso for at kjøbe studene op, og de blev da sejlede fra Ballen over...
Endnu i begyndelsen af arene 1850 sted gabestokken på den sondre side af plantebedet i Nordby, men var dog ikke bleven benyttet i de nærmest foregående 40 år. Den sidste, der stod i gabestokken, var en mand, som havde stjålet. På Kolby kirkes våbenhusloft fandtes indtil for et par år siden en gabestok opbevaret, men så erhvervedes den af Dansk...
da.etk.JAT_02_0_00078
Når vi har mange stjærner små, søndenvind med regn da snart vi få. Samsø. Mikkel Sørensen.
Efter 273. En høstkone i en gård får samme løn (et læs hø) som en høstmand for at hjælpe med at bjærge høet. Men da hun ikke hjælper med at slå boet, men blot med rivningen og hjemkjørslen, må hun til gjengjæld hjælpe fruentimmerne i gården med at bryde, skage og beglo hørren, som avles til gården. Hørren ryddes på en græsmark, hvor den spredes ud i et...
Til 8. Høstarbejde . Etapshøstning. Der avles en del raps på Samsø. Tidligere blev den skaret af med knive og lagt i små hobe af størrelse som et neg, men ikke bundet. Således la døn og vejredes; nær den var vejret nok, blev den tærskel. Hvis jorden var fugtig', blev den tærsket på sejl, men hvis jorden var tør, blev det øverste spademål gravet af, en...
Man må ikke røre ved lærkens æg eller forandre deres plads i reden, så vil fuglen ikke have reden mere. M. S.
Kragen flyver altid mod nord om morgenen og mod syd om aftenen. Mikkel Sørensen.
En snog kan gæ gjennein storken ni gange, men den tiende gang må den blive der. Storken er glasseret inden i ligesom en lergryde. Mikkel Sørensen.
Når man fanger den forste hvide sommerfugl, man ser nm foråret, vil man den sommer finde en bisværm. M. S.
Da kvægpesten rasede her i landet i forrige århundrede, overgik den også Samso, og bortrev næsten alt kvæg. I Ørby dode således besætningen i alle gårdene så nær som i en gård, hvor de ikke mistede et hoved. Da pesten var forbi, gik konen ud i stalden og strog koerne pa ryggen med handen og takkede sin Gud, fordi han havde glemt hende. M. Sørensen.
Ænder bar syv ulykkelige fjer under vingerne. Når disse kommer i sengklæder, kan man ikke sove rolig. Oksen vad. Mikkel Sørensen.
Ved forårs jævndøgn skal gåsen ind at ruge. Samsø. Mikkel Sørensen.
I gammel tid havde bønderne kun dårligt redskabstøj og måtte hjælpe sig. som de bedst kunde. Hvis vognhjulcne havde beslag, var det kun med lose stumper af skinner. I en gård i Koldt var de ved at kjøre korn ind om køsteD. Så brækkede en fælg i det ene hjul. Ja<-, siger manden til høstfolk ^ne, nu er det snart meldmadsdag, nu kan I gå ind og spise...
Mathis skal enten lægge 'dier bryde is, Oksen vad. Mikkel Sørensen.
Der er en time på Povls dag, det skal være ondt at være ude, da skal der altid ske en ulykke for folk, der er ude i den tid. Mikkel Sørensen.
Næste års høstfolk var altid fæstede før jul, og de spiste da altid jule- nytårs- og helligtrekongersnadver (natowei i den gård. hvor de skulde hjælpe at høste, og hver af disse tre aftener, når de gik hjem, fik de skiver at tage med sig hjem. Disse bestod af en skive af hver slags lu-od. som var bagt til julen, og hver skive var på omtrent to tommers...
Glemmer rivesvenden et neg på marken om høsten, Når han river efter, kaldes dette en horennge, og der siges da, at han går og horer. Høstfolkene hk forben hver et fjerdingkar børfro sået, hvor de arbejdede om høsten. Kartoflerne optages også af høstfolkene og deres børn. og de får hvor niende skjæppe. Samsø. Mikkel Sørensen.
I egnen ved Oksenvad, Haderslev amt, kaldes det sidste neg æ tisneg. og pigen, som binder det. kaldes æ tismoe, hendes karl æ fisfae. Den sidste kjærv pa marken kaldes æ fiskjære, og den bliver pyntet og stillet op midt i garden, hvor ænder og gjæs har den at gjøre sig til gode med. Ved høstgildet skal æ lisfae og æ tismoe sidde ved skorstenen...
