Her oppe i Hammelmose var en gang så fint-et herskab, at herren og fruen hver kjørte i sin lukkede vogn. Der er en mølle ved vejen, og hver gang herskabet kom kjørende forbi, skulde møllen sættes. De bliver ved at kjøre efter deres død, og mollerkarlen kan høre, det dumrer, når herskabet kommer, og så brækker vandet ud, for nu sætter de jo ikke møllen....
Der er en gård i Torslev, de kalder Ormholt. Der har boet en mand, som var så ond, at han lod ladefogden rejse ud og pante hans bønder for en søsliug. De kaldte ham Store - Kjeld. Han var så stor, at en almindelig hest ikke kunde bære ham, og derfor lod han en hest fede i 5 år, men da han sad op på den, sank den lige ned med ham. Så døde han, men kom om...
Mejeribestyreren i Kjølske gik eu aften ned til Kjølske mølle. Der var falden sne på, og det var lyst måneskin. Så moder han en person, og da han kommer til ham, kjender han, at det er Hansen, ejeren af Korslund. Da de er kommen forbi hinandeu, vender han sig og ser tilbage, og da kan han se, at den anden svæver hen overjorden. Da han komme]' så ind i...
Jørgen Bille var en led én, han skal efter sagnet have boet på Børglum kloster. Han satte lanterner op ude ved stranden, for at skibene skulde strande. Han havde en slave for sig i slaveriet. Siden kom han til Oammel-Vrå at bo, og hans mundering ligger på hans kiste i Ajstrup kirke. Man har prøvet på at tage det derfra og fore det ned til gården, men...
Mens Svenskerne var her, havde de deres hovedkvarter i Vorgård. Der var en dygtig skytte på godset, og ham fik de overtalt til, at han skulde skyde den svenske general. Gårdklokken var i det søndre hus, og der oven over var et trindt hul i muren. Ranen var stoppet fuld med hø, og så lå han oppe i det med bøssen, men Svenskerne vidste jo ikke af ham. I...
Ude på marken ved Ajstrup kirke var to svenske officerer blevne tratte, og de giver dem til at fægte med deres sabler og vil dræbe binanden. Så var der en, der drev og pløjede noget derfra, og da bnn nu seer, at det bliver galt, så binder ban øgene, sætter bans træsko, tager plovstaven og render derhen, samt slår til højre og venstre i næse og mund på...
Pelperdejs ligger oster og nør fra Sudergård i Dronninglund. Her skal have stået et slag i nærheden, og i højen være begravet en svensk general. A har en moster, der boede i nærheden, og hun sagde, at de tit havde hørt kommandoord og trampen ligesom af krigsfolk. Jens Mosen, Ø. - Brønderslev.
I sydvest-siden af Stagsted skov ved Falling slette er der et bjærg med en skandse runden om i det øverste af det. De kalder den for Volden. Jens Mosen, Ø.-Brønderslev.
A havde en gammelfader, han gik til hove til Dybvad i Skjæve sogn. En aften blev det noget sildig, og der kom han efter en mand med en kjæp i hans hånd. Nu vilde han gjærne have følgeskab, og så trak han af sted for at ville nå ham men det kunde han ikke. Så gik vejen forbi en dam, og der ser min gammelfader, at skikkelsen skred tværs over, men selv...
Der er en række høje imellem Hallund og Kjølske, de kaldes Wolle Knøse, de hører nok egentlig til Lunden. Der skal sidde så stor en skat i, og det hedder: Der skal wæær så møj guld i Wol Knøøs, te di en gang skal Danmark udiøøs. jens mosen, ø."brønderslev.
Der er et stort bjærg ved Frederikshavn, de kalder Jebjærg, der grov de også efter guld. De kastede så længe, til de kom til en stor kiste. De de nu havde fået fat, siger den ene til den anden: "Hold nu godt ved?" Men så rejste den ned i højen igjen, og de beholdt blot håndfanget. I det samme hørte de en rost dybt nede i højen, der sagde: "I ljet (o:...
En bjærgmand ved navn Find skal have bygget Dronninglund k'nke . . . "Ti stille, bånlille, nu kommer Find med herremandens øjn' opå en pind, du skal ha' å leg' med." Så kommer manden hen til ham ved kirken, hvor han stod og arbejdede, og siger: "Pas nu opå og fald ikke ned, Find." Da blev han så gal, at han tog en sten og hug ned i hvælvingen, og der...
Ved Gammel-kirke i Dronninglund er ruinerne af en kirkegård. Man kan se tuerne endnu, hvor gravene har været. Da Per Nielsen eller Niels N. tog sig for at pløje kirkegården, døde alle deres hoveder i stedet, og så måtte de lade det være. Der osten for har flere mennesker set en gammel ko gå om vinteraftenerne og gnave i noget lyng, og så er de blevne...
Sorte-Per fra Ribe, der rejste her omkring og handlede, fortalte mig en gang, at de nede i Marsken hvert syvende år begravede en levende dreng i dæmningerne eller diget. MOSSi-jens, Ø."brønderslev.
Nede ved Stenhule i østre ende af Dronninglund skov er en stor stendynge af ene håndsten, og enhver, der kommer forbi, hytter en sten til. Men hvad det har at betyde, véd a ikke. m0ss1-jens, ø.-brønderslev.
Der har været en tingsten imellem Studerup og Jerslev, og der har været en på Havens mark i Horby sogn. Der har stået en konge og holdt ting. mossi-jens, ø-brønderslev.
da.etk.DS_03_0_00274
Der er en høj, som hedder Knarrehøj i Dronninglund storskov, og der skal have været en bjærgtrold, de kaldte Knarrekonen. Endnu røger det somme tider op af den høj, og så siger folk: "Nu røger Knarrekonen tobak, nu får vi ondt vejr." Den trold havde en søn, og ham elskede hun op til at blive stor og stærk, for han skulde slå tårnet ved Dronninglund kirke...
Der var så mange her inde en aften, og så kom a ind og sagde til dem: «Vil I se lygtemanden?* Ja, så kom de i doren. Han stod ovre ved Oles hus. Derfra skred han hen og stod ved deres brønd, og så gik han ad vejen til Nedergård og så tilbage over Oles gronning og så et tag vester til en gronning, der bører til Bvrholt. Nu var han bleven til to, den ene...
En gang var min fader taget til Ålborg. Knap efter at han var kommen fra Sundby på hjemvejen, havde han og lygtemanden, og den blev ved at følge ham, og han blev helt vildt, men da så han den ikke længere. Så kom han til en gård og vilde ind og sporge vej, men kunde ikke finde indgangen og måtte til sidst klavre over et stort stendige. Så kom folk ud og...
En mand gik på kirkegården, og der lå et menneskehoved, som var kast op. Så siger han: «Det har minsæl været en stærk én, for det er et stort hoved,» og han pirrer til det med hans kjæp. «Vil han komme til mig nytårsaften, så skal a give ham hans nytårsnatter.* Så kom han også, men var ikke godt tilpas og vilde ikke have noget at spise. Endelig siger han...
