Det spøgte slemt i Nnndrup, det slog dørene op og i, og der kom en karet kjørende en vis tid hvert år (juleaften?) og slog portene op. Så kom Jørgen UJødt. Han indgik et væddemål med gjengangeren, der kaldtes fru Rige. Huu skulde kjøre underneden jorden, og Jørgen Ufødt ovenpå jorden, og den, som kom først på færgen ved Velsund, havde vundet. Han kom...
Her havde vi pintsegilde første og anden pintsedag. Noget nor herfra i Asdal sogn er en høj, der kaldes Hellekøj, og derpå blev om natten før pintsedag sat et ris, de tog i skoven. Pintsemorgen så vi alle etter, om det var der, og blev ikke ^kullede. Om eftermiddagen samledes de unge på den grønne slette neden for køjen, og så dandsede de. De havde en...
da.etk.JAT_04_0_00051
Manden i Overgård, Fårtoft, Sundby sogn, hed Knud og var lidt fornem. Lidt nordvest fra boede i en gård en mand, der hed Per Brun. Han gav en gang den anden øgenavnet Knud Pære, og det vilde denne jo ikke finde sig i. Så rider han en dag ned til Per Brun og træffer ham uden for gården, hvor han var ved at plove. Så siger han: Hvad kalder du det øg og...
Indmarken ved gården var altid brækket, og man sagde for at betegne den: Oppe i æ ajjlse. Broødjorden blev brudt en gang imellem og la længere ude. Men yderst lå udmarken, æ wång, som aldrig blev brudt. Desuden havde hver mand en hedelod, som altid lå i lyng, og en toft, som var hjemme ved gården. Johanne Jensdatter, Bjærgby.
I pestens tid blev der ikke udeu én mand tilbage i Snævre by. Kr. Pedersen, Bjærgby.
da.etk.DS_04_0_01715
Min fader fortalte, at Snævie by var for snæver, og derfor flyttede nogle af beboerne op til Bjærgby, for det var en bedre by, og den kaldtes da Bierby. kristen pedersen, bjærcby.
da.etk.DS_03_0_02145
Bjærgby skulde have været bygget ved Ørnbøl, men arbejdet blev forstyrret . . . Materialierne blev flyttede til, hvor den nu står. Bygmesterens hoved sidder på søndre side af kirken, et par alen neden for tagskjægget. kristen pedersen, bjærcby.
da.etk.DS_03_0_00836
En gang boede en meget stærk mand, som hed Niels Kjær i Frær. På et væddemål bar han en hest, som blev fastbunden til et byled. Kjær prøvede som gammel mand kræfter med Kristen Kjæmpe fra Horsens, som den gang var en dreng. Kjæmpen stod i Lindenborg kjørelade og tog det med sådan kraft, at det dundrede i hele Lindenborg, og Kjær ytrede efter det tag, at...
En mand var så dristig, at han nok turde gå op i kirken om aftenen. Det kom til et væddemål, og han skulde til tegn på, at han havde været der, hugge en pennekniv ned i en kiste i den åbne begravelse. Men han jager den i fligen af kjolen, falder om og er død. Niels Hansen, Hillerup.
En gang Tyregod kirke var under reparation, blev der indgået et væddemål mellem mesteren og en håndlanger. Håndlangeren skulde stå ved Tyregod kirke og med en sten slå tårnet af Brande kirke, som ligger en halvanden mil derfra; menstenen gik uden om og faldt i åen tæt syd for Brande præstegård . . . Fem mærker i stenen. c. h. møller.
En lille pige var ikke bange for at gå på kirkegården om natten. Det sad de og talte om, og de andre satte væddemål med hende. Hun skulde gå op på kirkegården lige klokken 12, og der var en bestemt grav, den skulde hun sætte en stok i, for at de kunde se om andendagen, at hun havde været der. Men så blev hun temmelig længe væk, og de tykte, det var sært,...
En apotheker i Givskud plejede at skjænke en lille bitter for sine kunder. To mænd stod og snakkede om, at den var god, men den var lille. A vil vædde med dig om, siger den ene, te a skal få ham til at skjænke mig to. De kommer ind og får deres dram. Var den ikke god? siger apothekeren. A glemte banden o at smage på den. Så fik ban én til, og...
Just i Vistrup tog en gang tre tønder rug på én gang nede i Bro mølle og bar ud i en vogn i gården. Min fader var til stede og så det. Han lagde det på vognen, og der skete ikke anden skade, end at hans ene træsko gik i smadder. Det var et væddemål, vel sagtens om en flaske brændevin, eller måske en kande peber, for de gamle sagde altid: Det må koste en...
I Horne boede en mand, som der sagdes om, at ban kunde gjøre næsten al ting. Han havde en søn, som også fik kunsten lært, og en dag, som han gik til skole, kom han i følge med flere drenge. Han sagde da til dem, idet de kom forbi en smedje, hvor der lå en plov: »Hvad vil I vædde med mig, at jeg kan spænde syv røde grise for den plov?« Drengene var helt...
Der kom en gjogler til Vinkel, og så vilde han sætte et væddemål på, at han kuude krybe gjennem en kjævle, der lå uden for smedjen. Smeden væddede med barn, og han gjorde det. Men en pige havde været henne at plukke græs til en kalv og havde fået en firkløver i villen. Da hun så det, overbegrinte hun dem og sagde: »Kan I ikke se, han kryber oven hen ad...
I Bøsted i Vendsyssel og to andre gårde blev der sådan strid om flæsk. Det bestemtes så, at hver skulde have en side, og den skulde hænge længe, så længe gården stod. Det på Bosted hænger der endnu. En gang kylte de det i mølledammen, men de måtte tage det ind igjen. Der blev en gang i Hjørring slået et stort væddemål om det, for nogle vilde ikke tro...
En skulde ride ud til et hugormebo og se at få fat i en hvid hugorm, og det skulde han have sådan en dusør for. Det var jo et væddesrnål, der var sat på det. Han fik også hugormen i hans kjole, og han var ridende for at ride fra de andre hugorme, men det kunde han ikke; de kom efter ham og satte halen i munden og trillede. Den gang de nu kom ham så nær,...
En præst i Flade, der var ugift, var ude på besøg en gang, og det blev sildigt. Husjomfruen sad og ventede på ham, og hun var ved at falde i søvn. Så knurrer hunden, og hun lurer én gå inde i præstens stue. Nu troede hun jo, det var ham, og råbte ; »Vil De have lys?« Ingen svarer. Såtænder hun lys. Da lå præsten på sofaen med hånd under kind. Hun taler...
Jakob Klat tjente i Klitgård. En julemorgen vilde han op at kaste korn, og som han nu sidder og kaster, bliver der sådant spektakel inde i gulvet - der lå tre gulve lige indenfor hinanden - og der stod tre lys på en bjælke lige tæt ved ham, de havde et mat rødligt skjær og kom lige med ét. Han vilde støde dem ned med riven, men måtte opgive det. Som han...
Der var et kammer i Jens Svanborgs gård i BUrgby, der spøgte det, og ingen turde ligge der. Når én kom der, så tarsk det ham fra den ene side til den anden, og det var, ligesom de slog til side med nogle flasker, og de klingrede ned. Det var mest om højtidsaftener. Der lå to store sten ved en rende, som gik ude osten gården, og der tykte folk al tid om...
