181 datasets found
Danish Keywords: vædde Place of Narration: Holbækegn Tuse Næs
I Barnebanken på Erdrup mark, Hemmeshøj sogn, har været trolde; gamle Peder Jensen i Gryderup har en gang hørt violinspil der inde. Man har også for nogle år siden set en skikkelse som et får stå der oppe. Det løb somme tider mellem Stude og Erdrup og brægede som en vædder og køs mange folk, men man vidste ikke, hvad det var. Christian Rasmussen.
da.etk.DS_01_0_00150
En herremand var i besøgelse hos paster Assens i Årslev. Så havde præsten en tærsker, og de kommer til at vædde om, at herremanden måtte give den tærsker 7 spørgsmål og aldrig skulde han få venteligt svar o. s. v. (Se næste stykke). Peder Jensen Eimmer, Hilst
da.etk.JAH_06_0_00120
1 mange år stod der et skelet i Vilslev kirke. Ved et hostgilde i præstegården væddede de med en karl om, at han turde ikke hente det ned i folkestuen og så dandse der med det.
da.etk.DS_05_0_00896
Den gamle Knud Nielsen i Trunderap, der ejede Stærbogården, har fortalt, at på gårdens oplod vesten for byen var der en mark med "skovrene," som de kaldte "Skoven", og her har en pige en gang set et sært syn. Hun så nemlig en vædder hænge fast i en tornebusk, og så helt udenom brændte lys. p. jensen.
da.etk.DS_05_0_00102
Ludvigs kone her oppe har tjent på Fovslet og har set Hr. Adelbrandts hoved. Nogle piger væddede om, at de skulde gå op på loftet og hente hovedet, og det gjorde de, men da herren hørte det, lod han hovedet indmure. Hans Pedersen, Rostrup.
da.etk.DS_04_0_00719
Den stille uge. Palmcsøndag, frimandag, kvide-tirsdag (da skulde man have pandekager, så blev melet hvidt i det år), aske-onsdag, skjærtorsdag (ni slags kål), langfredag, skidenloverdag (da vaskes der).
da.etk.JAT_04_0_00415
Barsel. Er det en pige, er der kun én, der er henne med det og tillige holder det, Er det en dreng, så holder en mand eller karl det. Foruden den, der holder det, er der 4, altså ialt 5 faddere. De 4, sem ikke holder barnet, kaldes stånfarrerer, der gjærne er ugifte, to af hver slags Agerskov. K. J. Lyngbys saml.
En månedstid før jul holdt do unge et gilde, og den aften sagde de, at de gik til musik. De havde udvalgt sig en øltapper og en brændevir.sskjænker, der så gik ned i kjælderen og tappede, hvad de drak. For hver potte, de tappede, skrev de en kridtstreg på tønden, og næste morgen gik de så ned og talte stregerne op. De havde potter med to ører at tappe i....
Eddertussernes fremkomst spår stærkt solstik, især når de vil krybe op ad væggene. F. D.
da.etk.JAT_03_0_01276
Det varsler godt vejr, når uglen siger: tust tust (tuit), men uvejr, når den siger: uhu uhu! F. D.
da.etk.JAT_03_0_01270
At en edderkop af de små spinder op eller ned ad én, varsler ham lykke. F. D.
da.etk.JAT_03_0_01039
Den pige, som første gang hun er gudmoder holder et pigebarn over dåben, bliver aldrig gift. F. D.
da.etk.JAT_03_0_00842
Den, som ved forskjæiingcn ej kan linde leddene i benene, har nylig tøjet. D.
da.etk.JAT_03_0_00203
Jævndøgn far bierne øjen. F. Dyrlund.
da.etk.JAT_01_0_01399
Hos os menes en vis sygdom i koens klove at være opstået ved, at de er pattede af vætterne. F. D.
da.etk.JAT_01_0_01223
For at gjæslinger kan trives, må man lade dom gå gjennem en honekjievø. Tudse. f. i).
da.etk.JAT_01_0_01171
For at koen ej skal kjælve om natten, malkes den gold en fredag, hvornæst malkersken siger følgende: Nu malker jeg dig en fredag, så skal du kjælve om middag. F. D.
da.etk.JAT_01_0_01050
Giv koen varmt brød, for at den skal blive tyrgal.
da.etk.JAT_01_0_01006
Som vejret er den dag. Gerte Føjtens går, vil det være den dag, hun kommer, nemlig Bendikte dag, men på de tre mellemliggende dage vil vejret være ens og anderledes. F. D.
da.etk.JAT_01_0_00706
Det toer i bække, sa det fryser i Bække. F.D.
da.etk.JAT_01_0_00469