Den gamle tovkræmmer i Farsø kommer ind på Farsø apothek og spørger, om de havde al ting. Nej, de havde ikke al ting, men al slags medicin. Om han så kunde få noget mælk og grød, for det var medicin for sult. Ja, han kunde gå lidt, så skulde de få det lavet til. Han tykte jo, det kunde være morsomt at spise på apotheket. Men det måtte han hellere have...
Peder Kjeldsen havde været hjordedreng i hans barndom og så tidlig ude om morgenen, at han havde gået, når det var rimet, og varmet hans bare fødder i noget ogegjode. Da han blev et bitte korn villere, kom han i tanker om at ville handle, men han havde kun så meget, at han kunde kjøbe en vædder for. Så handlede han med væddere og beder, til han kunde...
Var der nogen, der forså sig i Mølgård, de skulde over til Lerkenfeldt og straffes, for der var straffeinstrumentorne. Der var også træhesten. En karl fra Østrup skulde ride træhesten, og så tog han en stor skravendel med sig. "Er det den, a skal ride?" sagde han, og så svingede han træet: "Så skulde og Dæwlen ta' ved den!" og dermed slog han den i...
I den tid de skulde til Mølgård med tienderne fra Àrs sogn, kom de i tanker om, at de ikke vilde kjøre mere end en mil med det. Vejen blev så målt op, og så var der et sted et bitte stykke norden til Molgård midt imellem Nørre-Havbrogårdene og Mølgård, der blev det målt for en mil. Så vilde de ikke længere. Men Per Kjeldsen tog det med ro og sagde: Det...
I Skovhøj lige her vesten for min Gård var der Bjærgfolk. En Mand her nede i Byen, de kaldte Kræn Gamborg, han gik og pløjede, og så var Bjærgmanden ved at bage. Deres Ovntræer lå i Furerne og var i Stykker. Han fæstede det sammen. Kom tilbage igjen, og da lå et stort Stykke Brød. Gav Bæsterne det, og efter den Dag blev de så fede. Så blev der et stort...
Per Overlades kone var anset for en heks, og han måtte hen og have ild i tre rugvipper og have under konen, inde under sengen da, inden hun kunde do. Han har selv fortalt mig det. Ole Bæk, Havbro.
da.etk.DS_07_0_01436
Lars Tovdal, der sad i et hus henne ved Ulstrup kro, var nede ved Maren Håning, og der gjorde han nar ad hende. Så sagde huu, at han skulde få andet at tænke på end at gjøre nar ad hende. Så blev han tagen ned og lå på hans seng i flere år, indtil hun var død. Aldrig så såre var det sket, så rejste Lars sig og levede i flere år efter som en gammel mand....
I Hvamstrup var der sådan anstalt og tummel på et loft, hvor de tog imod tiendekorn. Det strøg og målte og smed strygholtet hen ad loftet. Så var der en karl, der hed Eskild og nu bor i Svendstrup, han tråd op ad trappen og stak hovedet oven for lemmen og sagde: "Kan vi ikke blive fri for det spektakel?" Med det samme var der noget, der tog ham og hug...
Frederik i Hornum tjente for staldkarl på Molgård. Da var det om natten, som der kom én ridende til stalddøren og slog på den med sin pisk. Frederik sprang så op af sengen og skulde tage mod den rytter, men da var der ikke noget. Der skulde fra gammel tid én have begået nogen uret der.
Nede i Tolstrup har de så meget kjær, og det går så langt hen fra gårdene. Nu var det skikken, at de slog deres øg løse der nede om efteråret, og så havde de nogle, de kaldte øgdrenge, der gik ved dem om natten. Så var der en slåjring (o: en halvkarl på en 16, 17 år), han var så tidlig oppe en morgen og skulde ned at hente deres øg, og da han så kommer...
Thomas Oot, der i sin tid tjente på Mølgård som dreng, han sagde, at overdoren på staldhuset, hvor de havde fede stude, aldrig kunde være lukket om natten. Den stod al tid åben, og der stod en stud i doren ved nattetid. Når de gik ind til nætter, så lukkede de doren, men når de kom igjen, var den åben. Når de så kom og tog fat på studen og irak med den...
En Præst i Farstrup, Hr. Lendvig, var af den Kaliber, at han kunde bede den Onde tordne sig på Prækestolen. Det kunde han lige så godt som hans Fadervor. Povl Thomsen og Ole Bæk, Havbro. [Ulstrup S., Års H.]?
I Barnebanken på Erdrup mark, Hemmeshøj sogn, har været trolde; gamle Peder Jensen i Gryderup har en gang hørt violinspil der inde. Man har også for nogle år siden set en skikkelse som et får stå der oppe. Det løb somme tider mellem Stude og Erdrup og brægede som en vædder og køs mange folk, men man vidste ikke, hvad det var. Christian Rasmussen.
En herremand var i besøgelse hos paster Assens i Årslev. Så havde præsten en tærsker, og de kommer til at vædde om, at herremanden måtte give den tærsker 7 spørgsmål og aldrig skulde han få venteligt svar o. s. v. (Se næste stykke). Peder Jensen Eimmer, Hilst
1 mange år stod der et skelet i Vilslev kirke. Ved et hostgilde i præstegården væddede de med en karl om, at han turde ikke hente det ned i folkestuen og så dandse der med det.
Den gamle Knud Nielsen i Trunderap, der ejede Stærbogården, har fortalt, at på gårdens oplod vesten for byen var der en mark med "skovrene," som de kaldte "Skoven", og her har en pige en gang set et sært syn. Hun så nemlig en vædder hænge fast i en tornebusk, og så helt udenom brændte lys. p. jensen.
Ludvigs kone her oppe har tjent på Fovslet og har set Hr. Adelbrandts hoved. Nogle piger væddede om, at de skulde gå op på loftet og hente hovedet, og det gjorde de, men da herren hørte det, lod han hovedet indmure. Hans Pedersen, Rostrup.
En Mand, der boede i Ølsted Nedremark, havde en Karl til at slå for sig i Bredmade. Da kommer der en Mand til ham og spørger, om han skal hjælpe ham at slå. Han siger ja, og de indgår et Væddemål om, hvem der kan slå raskest. Karlen var en dygtig Slåkarl, og han siger så: »Ja vi begynder midtvejs.« Han gik da forinden, og den fremmede gik foruden, og han...
Den gamle Pandrup, der var Degn i Understed, skulde lyse op ved Kirken om en Vædder, der var bleven henne for en Mand, og det gjorde han også. Om der var ikke nogen, der vidste Besked om den Vædder? Han var bortløben med et Stykke Beb om Halsen, og han havde lange Ører ligesom Manden fra Troldhuset. Der er nemlig to Huse i Sognet, der kaldes Trolddal, og...
Hellevad, Ørum og Hammer kirker blev byggede på én gang. Bygmestrene væddede om, hvem der kunde få sin kirke først færdig og få den smukkest. Ørum og Hammer kirker blev først færdige, og Ørum blev den smukkeste. Derover blev bygmesteren for Hellevad så vred, at han kastede en sten efter Ørum kirke, og den slog tårnet ned. En anden sten slog han efter...
