Den vædder, som haver en sort tunge, gjør sorte og brogede lam, mens den vædder, som haver en hvid tunge, gjør hvide lam. En god vædder skal have et langt liv. en stor bug, en lang tyk rumpe, en bred stjærne, sorte Bjne, en bred ryg, skjønne horn, og de, der er krumme, er bedre end de, som er rette.
De havde en præst her oppe i Avlum, der hed Morsing. Han vilde give hans avlskarl en grå vædder, når han kunde trække godt med hostfolkene, det vil sige, gå rask foraf for at få dem til at skynde sig også. Men karlen havde jo aftalt med folkene, at de skulde netop ikke følge ham, de skulde komme drindt drandt, for han vidste jo nok, at gamle Morsing...
Den gamle tovkræmmer i Farsø kommer ind på Farsø apothek og spørger, om de havde al ting. Nej, de havde ikke al ting, men al slags medicin. Om han så kunde få noget mælk og grød, for det var medicin for sult. Ja, han kunde gå lidt, så skulde de få det lavet til. Han tykte jo, det kunde være morsomt at spise på apotheket. Men det måtte han hellere have...
En apotheker i Givskud plejede at skjænke en lille bitter for sine kunder. To mænd stod og snakkede om, at den var god, men den var lille. A vil vædde med dig om, siger den ene, te a skal få ham til at skjænke mig to. De kommer ind og får deres dram. Var den ikke god? siger apothekeren. A glemte banden o at smage på den. Så fik ban én til, og...
Der var en Gang en Præst og en Munk, der havde væddet med hinanden om at rende om Kap ned til Munkbro, og den, der kom først, den skulde have Lov til at mane den anden ned. Munken skulde løbe i en Løngang underneden Jorden, og Præsten ovenpå Jorden ad Vejen. Munken kom sidst, og så manede Præsten ham ned i Jorden der på Broen. Hvert År kommer han op og...
Til Kræn Vestergårds i Svoldrup blev deres får dorske om foråret og løb rundenom, og deres vædder blev rent og bar gal og gik runden om så længe, til han gik i en bitte sig, der var, og sad og var halv død, da de kom til ham. Da kommer der en fremmed mand til Kræn Vestergård og siger til ham, at han skal skjære dens hoved fra en bitte krumme fra halsen...
I Horne boede en mand, som der sagdes om, at ban kunde gjøre næsten al ting. Han havde en søn, som også fik kunsten lært, og en dag, som han gik til skole, kom han i følge med flere drenge. Han sagde da til dem, idet de kom forbi en smedje, hvor der lå en plov: »Hvad vil I vædde med mig, at jeg kan spænde syv røde grise for den plov?« Drengene var helt...
Der kom en gjogler til Vinkel, og så vilde han sætte et væddemål på, at han kuude krybe gjennem en kjævle, der lå uden for smedjen. Smeden væddede med barn, og han gjorde det. Men en pige havde været henne at plukke græs til en kalv og havde fået en firkløver i villen. Da hun så det, overbegrinte hun dem og sagde: »Kan I ikke se, han kryber oven hen ad...
For en fem, seks år siden skulde Jens Povlsens pige op at flytte fårene en hostaften, de havde været ved at hoste den dag. Så havde de en vædder, der vilde bukke noget. Da hun kom til det første kobbel får, flyttede hun det, men da hun kom til det andet kobbel, fik hun en sortklædt kvinde at se, der stod ved siden af hende. Hun tænkte ikke på noget,...
Man sagde, at der gik en grå vædder og spøgte i Magleby præstegård, og en gang provstens var i selskab, kom der en vogn rullende op for døren. De kom alle løbende, og Ole kom med lygten, men blev tagen ved vingebenet af vædderen og kastet langt hen i gården med sin lygte. Der var ellers hverken vogn eller heste. c. brogkd.
Oven over den store dør på Engelsholm hænger en tårnklokkc. Den slår så højt, at den kan høres langt ud på marken. Ejeren af Engelsholm væddede med en anden mand om at ride et stykke vej, og hvem der først kom tilbage, inden et vist klokkeslæt, han havde vundet det, de havde sat om det (en vis sum). Så mens de red, var det, at ejeren fik én til at vride...
Der var en gang blevet en vædder henne for min farbroder i Elling. Hau skulde så ud og lede efter den, men fandt ingen vædder, og det blev aften for ham. Da han nu går på vejen fra Ovsted kirke af og ind efter Elling, kom det ham for, som vædderen gik ved siden af vejen på marken. Så springer han over groften og vil have hold i den, men da han kommer der...
En kone i Streleo, Karen Due, kunde se ligskarer. Så væddede hun med en mand, der hed Johannes i Hesselho, om to skjæpper rug, at han om nogle dage sknlde komme i en ligskare, og han skulde komme til at stå af på vejen lige uden for hendes hus. Ligskaren kom også, og han lod to mænd gå ved siden af vognen, for at han ikke, hvis der skulde ske et og...
En tærskemand skulde en morgen tidlig hen til en gård, der lå langt fra byen; han gik fra Sandvig og ad Skalsby. Da han kommer op på Rasmus Bo's mark, ser han, at der ligger en grå vædder på ryggen i en ren med alle fire ben i vejret. Manden gik så hen og loftede den op; men da han havde gået et lille stykke, ser han, at der ligger akkurat én lige sådan....
Nisserne viste sig gjærne i skikkelse af en vædder. En karl fra Sandvig skulde en aften følge sin kjæreste hjem. Så skulde de over en stente, og der så de, at der hængte en vædder med forkroppen på den ene side og bagkroppen på den anden side og kunde ikke komme over. Mads tager da ordet og siger: «Du stakkel, se, hvor du er kommen til at hænge». Dermed...
Barnehøj i Sønderhå, Hassing herred, kan ikke udgraves. En gang skal nok nogle have forsøgt derpå, men så snart tie begyndte at grave, blev der sådan en banken og dundren i højen, at de blev bange, og siden er det ikke blevet forsøgt, Nogle påstår at have set højfolkene gå ud og og ind af højen. Der er også nogle, som vil have set højen stå på gloende...
En julekvæld væddede nogle karle om, hvem af dem der turde ride til Firhøjene ved Karlslunde. Eu af dem sagde ja, når de andre vilde lade kirkegårdsporten stå åben. Den enbenede trold løb nu efter ham, og karlen slap ind på kirkegården med bægeret, men trolden nåede blot at hugge med sin økse i porten. Bægeret er i Karlslunde kirke.
Nogle unge folk gik en aften sildig forbi Magleby kirkegård på Langeland. En af pigerne påstod, at hun godt turde gå op i benhuset og tage en hjærneskal. Det væddede de andre med hende om. Hun gik så derop og fik efter nogen famlen fat i en hjærneskal og skulde afsted mod den, da der lød en rost henne fra et hjørne, som sagde: Det er min. Hun kastede...
Gamle Balleby i Hove fortalte følgende: En gang spøgede det så fælt i en gård ovre i Tyland. Det var en enkekone, der ejede den, og kun vidste ikke sit levende råd til at få det spøgen ud af laden. Så havde hun hort, at jeg var klog på den slags, og jeg bliver så hentet derover. Jeg sagde, at det vilde blive vanskeligt, men jeg vilde dog prøve det,...
da.etk.JAT_06_0_01162
Rævene ete alle han. Harer hun. Fuglene snart alle han: han har lagt unger i vor have. En vædder er en hun: der stæer hun. Hammer: han, tag mig ham. Økse: hun. Kniv: han. Spade: han. Sti: hun. Månen: han, han er ej tændt. Solen: hun, hun heder godt i dag. Vinden: han, han blæser af en nordvest. Regnen : han, han faldt overalt. Ilden: han, han brænder...
