Der var på Langeland en karl, som var meget brystsvag. En dag var han tilligemed flere ude i en mose for at skjære torv, og om middagen tog de dem en lur i græsset. En af karlene kunde ikke falde i sovn, og han så da, at en stålorm krøb ind i den syge karls mund og var borte noget. Da den kom ud igjen, var den fyldt over hele kroppen med slim og materie,...
En Kone, der er inden Kirke, må ikke gå ud af Lodden, for at Troldene ikke skal forbytte hendes Barn. Chr. Rasmussen.
Undertiden får spæde Børn Vabler på Kroppen. Det er da de underjordiske, der patter dem. Chr. Rasmussen.
da.etk.DSnr_01_0_00010
På Ormitslev mark boede for en del år siden en gårdmand, som nok kunde lidt mere end sit Fadervor, han havde nok Cyprianus. En dag var han inde bos en gårdmand i Hully for at kjobe en hest, men de kunde ikke blive enige om handelen. Han strøg da hesten på halsen, mumlede nogle ord og kjørte derpå hjem. Men så snart han var ude af gården, blev hesten syg....
Når gjæslingerne skal ud på græs, skal de sættes op i bagerovnen i et sold, ellers kan de godt blive forheksede. C. R.
For at de gamle gjæs ikke skal blive forheksede, bruger mange at lade dem æde havre af et sold i kjøkkenet juleaften. Chr. Rasmussen.
Det fortælles, at én af troldene sagde til en kone, for end de rejste fra Danmark, at når huu slog kors i sit smør, så kunde de ikke tage det. Siden den tid har ingen koue undladt at tegne korset, forend hun satte smørbotten fra sig på hylden. C. R.
Man blusser ber st. Hans aften, for at der ikke skal komme brand i hveden (siger nogle) eller for at kyse heksene. I ældre tider brugte man at brænde et barn, som var lavet af langhalm. Det kaldtes at brænde barn. Deraf har »Barnebankerne« på Oryderup og Erdrup mark deres navne. Korsør-egn. Chr. R.
St. Hans aften pynter man alle dørene med majgrønt, si kommer heksene ikke ind, og ovnsrageu og kosteskaftet gjemmes forsigtig. Hestene trækkes også somme steder ind den nat, men de skydes baglænds ind i stalden. Korsør-egn. Chr. R.
For 100 år siden brændte omtrent det halve af Vemmelev, og der iblandt var præstegården og kroen, som den gang lå i byen. En gammel kone har fortalt, at præsten, som var der den gang, forstod at dølge ilden. Men det traf sig så uheldig, at præsten var nede i kroen, som lå i den yderste ende af byen, så han kunde ikke nå at komme uden om ilden, endskjøndt...
På Tranderup mark ligger en sten, som Fanden har stået på, den bærer endnu mærke af en hanefod og en hestefod. Chr. R.
da.etk.DS_06_0_00451
I Tranderup boede en gang en hestepranger, som havde sin fraskilte kone i Ringsted. Den gang hun døde, gik det noget sært til på gården, hvor hun lå. Om natten blev porten reven op, og der kom en karl kjørende ind i gården med fire heste for en karet. Folkene troede, det var manden, der kom fra Tranderup, men i det sted var der på vognen en mand, som...
Hans Forriders kjæreste møder en mand i en grå kappe, der var helt gloende, da han slog den til side. Hun læste de ti bud, men det hjalp ikke, så troens artikler, og da måtte han holde kappen op for øret, det kunde han ikke tåle at høre, og så slap hun fri for ham. Men før han gik, forbød han hende at fortælle om dette møde for nogen, og hvis hun gjorde...
På Tårnholm har der forhen været slemt med spøgeri. En aften, som pigerne sad og spandt og passede deres egen sludder, kom der tre hvide jomfruer og gik stiltiende gjennem stuerne og ud i mejeriet. Der blev en forfærdelig ståhej med bøtter og spande, som om alt havde været på gulvet, men om morgenen var der intet. chr. r.
På Foerlev mark døde for flere år siden en kone fra et lille barn. Nogle dage forend hun døde, sagde hun til pigen, at hvis de ikke blev gode ved hendes lille barn, så vilde hun komme til at gå igjen, men pigen skulde ikke få hende at se. Det slog også ganske rigtig til, i mange nætter efter at hun var begravet, hørte de alle undtagen pigen, som har...
En kone i Tranderup havde Seberjanius og døde pludselig, så hun ikke fik den skjænket væk forinden. Derfor må hun hver nat gå igjen på gården. Så fik de en gammel mand til at mane hende ned i et vandhul i Apager skov, og på stedet ser man undertiden et rødt skum flyde på vandet. Han måtte læse i tre bøger, før han fik bugt med hende. chr. r.
På Ormitslev mark har der forhen stået en lille knold i nærheden af studevejen (vejen til stude), som aldrig noget menneske kunde gå forbi om natten uden at blive vildfarende. En dreng gik en nat et ærende, men kom tre gange i rad til den lille knold. En mand har sagt, at han ikke vidste alle de gange, han var bleven vild der. For en snes år siden blev...
da.etk.DS_05_0_00312
En mand i Ormitslev har fortalt, at da han en aften gik hjem fra jagt, kom der en fodersæk trillende efter ham. Han skød flere gange på spøgelset, og hver gang fløj det et stykke tilbage, men kom hurtig farende efter ham igjen. Til sidst havde han ikke mere krudt og måtte da løbe det bedste han kunde, og til alt held nåede han at smække porten i lås...
Præsten i Vemmelev maner sin karl. Da han var kommen halvt ned, bad han så ynkelig for sig, at præsten gav ham lov til at have opgang i sin brønd, hvorfra han siden spøgede i lang tid. Der, hvor karlen blev manet, ligger endnu en stor flad sten. Chr. R.
På Ormitslev mark ligger en høj, som hedder Kongshøj. Der skal ligge en guldnøgle i den, som kan lukke Ashøj på naboens mark op, hvor der ligger et stort kostbart guldbord. Det tik man en gang at vide af en trold, som blev fanget på Fyen og ført til Kjøbenhavn. Han sagde, at han var født i Kongshøj. chr. r.
