To karle er henne at grave splittorv, og så lægger de dem, da de har fået deres middagsmad, og den ene han falder straks i sovn. Da ser den anden, at der render en hvid mus ud af hans mund, og der er en bæk, der render deu hen og febler og febler, og han rejser sig og går hen og lægger hans spade over bækken, det var sådan en lang krogen spade. Så render...
I Vorgård ostre lade er det ikke fri for fussel, det var en led lade at gå i ved nattetid, ja, går der noget nogen steder, så går der. En karl og en pige af hovfolkene blev liggende oppe i det øverste af laden i nogle kjærve. Så kom der en so op til dem med nogle grise. Karlen sprang ned og slog sig ihjel på stedet, og pigen faldt ned og brækkede hendes...
I Dronninglund storskov boede en kone, Birret Løgtved, i et lille hus. Da hun døde, blev hun så slem til at gå igjen. En anden kone kom til at sidde til leje i huset, Birrit Landet kaldte vi hende, og så kom Birret Løgtved og stod uden til vinduet, som Birret Landet lå. Hun blev mere og mere nærgående, kom endelig ind i stuen til hende og stod og rakte...
Alle folk var dede ud i Søndbjærg øognsånær som to i Heller ød by. Så vågnede den ene op i den ene ende af byen og sagde: »Alt dether er mine.« Da vågnede den anden op i den anden ende og sagde: Ja, da vilde ban dele balvt med barn. Niels Andersen, Søndbjærg.
Her i Vendsyssel er både solen og månen hunkjøn, men på Fyen er solen hun, og månen han. Mani han stor åp. Gårdmand J. Andreassen, Ø.-Brønderslev.
da.etk.JAT_06_0_00786
Steffens morgen rejste folk sig i almindelighed kl. tre, fire for at komme op og gjøre spektakel, stoppe skorstenen for pigerne, så det kom til at røge, fjæle folks sager, kaste mog op for dørene O. S. v. Isak Svendsen, Ø.-Br.
Min faders gaiumelfader boede i et sted i V.-Brønderslev, de kalder Bogen. Så kom der bud til Nipstrup, at de skulde sende en mand i kongeng tjeneste, og så blev Svend Bogen ordret til at skulle mode. Nu var han soldat i otte år, og i den tid sad konen og krottede ved det der hjemme. Siden manden kom hjem igjen, så blev der en gang bojet til hove, at de...
Den svenske konge var en lille bitte mand og boede et sted henne ved Frederikshavn. En gang slog de væddes med ham på Hjørring apothek om halvtredje hundrede daler, at han skulde rende omkap med posten til Frederikshavns apothek og så tilbage igjen, og posten skulde endda have lov til at skifte heste i 111 kro. Men så gjorde de ham endda det spil i...
Jens Mørk i Aså tog en Båd og sejlede ud ad Havet på Stensnæse, og der druknede han sig. Da han nu var bleven henne, og de savnede om ham, stod Naboens Karl i Stalddøren og så ham komme. Hans Kone havde været ude at hente Linned ind, som var hængt til Tørre, og så følges han med hende ind i Huset. Det ser Karlen, for Stalden lå lige oven for Huset, og så...
De vestlige Sogne Tise, Vrensted og Tolstnip skulde for at komme til Ålborg helt om ad Jerslev Broer (der var nemlig to), en halv Mil sydøst for 0.-Brønderslev. Der var nemlig så stor en Lavning, at man ikke anden Steds kunde komme over. Folk drog norden om V.-Brønderslev og så over til den gamle Kongevej der ved Pukkelhuset. Derfra går så Vejen i...
Mens a var i Lære på Fødselsstiftelsen i Kjøbenhavn, hørte de en sen Aften en Rost nede fra det store Kjøkken, der sagde: »Der er Ildlos, De véd vel ikke af.« Folk så' nu efter, men der var intet at opdage. De Kvinder, der var i Lære, fik nu deres Tøj derfra, for de var bange, at Huset skulde brænde og de miste, hvad de havde. Efter et halvt Års Tid, da...
Mens a var Jordemoder i Dronninglund, skulde a en Tur til Aså. Den Gang vi kom ad Vejen ned forbi Skjelgården, da så' a et Lys på det overste af Skjellets Lade, og det trillede ned på Siden af Taget og blev ved at trille hen ved Siden af, hvor vi kjørte, men i nogen Afstand. Sådan blev det ved hele Tiden, til vi kom til Aså. Så rejste det ud i Havet, og...
da.etk.DSnr_02_J_00061
Søren Langheden fra Dronninglund kom kjørende fra Sundby. Da det var glat, stod han af og gik ved Siden af Vognen, men Karlen gik ved den anden Side. Da kom der noget og skød ham i Ryggen, så han steglede omkuld forover, han kunde ordentlig fornemme, Hænderne blev sat på ham. Med det samme blev han syg og stod ikke op mere. Den Tildragelse fortalte han...
A havde en Gammelmoder, der var synsk. Hun var Kokkekone, men gik aldrig ud, undtagen der havde én under hver Arm af hende. En Gang var hun henne og skulde lave en Forsamling til og havde altså Følgeskab. Da de kom til Ottesled i Dronninglund Storskov, trak hun hendes Følgesvende til Side og spurgte, om de så' noget. Nej, men de hørte nok noget, der...
Degnen i Vrejlev havde en Karl, som gav sig af med at være Graver på Kirkegården. En Gang skulde et Lig begraves Andendagen, og han går da hen og kaster Graven sådan ved Solens Nedgang. Da de var noget nær færdige med Graven, så kom Ligskaren med Liget, og da de var komne op af Hullet, kom den og satte Liget ned i Graven. Degnen så' godt det hele og gik...
En Svoger, a havde i Ørsø, de kaldte ham Stamme-Peter, tjente som Dreng i Kvisselholt og var Hyrde. Så skulde han en Løverdag Aften løbe hjem og komme i noget rent Linned og blev hjemme til næste Morgen. Noget før Dag skulde han så af Sted igjen. Da han kom til S to re-Ravnholt, vilde han se tilbage, og skjøndt det var noget tåget, kunde han se en Rad...
Ved Siden af os, mens vi boede i Ørsø, boede en gammel Mand, der hed Lars Rose. Hans Broder boede i Rosen i Agersted. Mens de var nogle store Knægte og gik hjemme i Agersted, døde en gammel Fæstebonde til Vorgård, de kaldte Kræn Hvil. Den Dag han blev begravet, skulde deher to Drenge om Aftenen gå hen at se efter Øgene, som var slåede løse, og da så' de,...
A tjente som Staldkarl i Vorgård, og der var 6 Staldkarle i alt. I Østreenden af Stalden havde en gammel Pebersvend, Peder Gåsholt, Plads, han havde nogle Penge, men var ikke god til at se, og vi andre Klører vilde bruge Løjer med ham. Hver af os havde nu sin Hakkelsebing med Lås for, og så vilde de andre gjærne, når Per havde glemt Nøglen, tage af hans...
A var i Hjørring at hente min Kones Løn hun er jo Jordemoder , og så kunde a få Agen hjem et Stykke Vej. A agte så til Gammel-Kirke, og der sønden for går den gamle Kongevej. Som a nu går om Aftenen, kommer a om ved en Gård, hvor der boede en Mand, hvis Fader skulde have Aftægt, men de var så lede ved ham, at han i en 8, 9 Uger blot levede af mullent...
En Mand vesten for Hallund, Jens Tøndetærsker, havde en Kone, der var noget slem ved ham. Hun var ude en Aften sent og vilde hente Køerne hjem og bliver da en Befordring vaer, der havde to Hunde med sig, en lille og en stor. Den kjørte vester ad nogle gamle Hulveje. Men da hun så var kommen noget længere frem, havde Befordringen vendt og kom kj ørende...
