Der er en gård i Dronninglund, de kalder Holtet. Manden der gik på to krykker. Så døde han, og det var, mens min moder tjente der som Høvretøs. Hun lå indenfor døren i dagligstuen, og så kunde hun både høre og se, at manden kom hver nat på hans krykker. En dag de gik og hostede der nør fra gården, da kom han også på krykkerne og gik hen til gården. Hun...
En karl kjørte ud i Holt enge efter hø, og så væltede han og fik læsset på sig og blev kvalt. Alle dem, der kommer kjørende med hø forbi det sted, de hytter den dag i dag en håndfuld ned på det sted. Det læs hø, der væltede, tog folkene i Nørgård i Stagsted hjem og stakkede det der norden til. Så kunde folk se, der gik to ænder ved den stak. Nu var der...
Der var en stor gårdmand, der hed Tøger Møller, han havde en kjæreste foruden hans kone. Så døde hun i barselseng. Pigerne sad på bordet i måneskin og kartede, for det var knapt med lyssen i den tid, og de kunde se, at den døde gik igjen. Det fortalte de manden, og han sagde, at de skulde lade ham vide, når de atter så hende. Det skete, og så fulgte han...
I Mjelholts Krog, Dronninglund, tjente en pige, som døde der. Hun havde lånt 30 daler af en karl, om det var hendes kjæreste, véd a ikke, men det var da ikke blevet åbenbaret. Og så kunde de se, hun kom i hvid dragt. Men så fik de bud efter pastor Wissing, og han kom og snakkede til hende. Nu fik hun det åbenbaret, og pengene blev betalte, og siden kom...
Der er to sammenbyggede gårde i Volstrup, der hedder Skovsgård. Den ene af mændene der havde hungen sig. Da præsten en aften kjører ud for at berette en syg, siger kusken til ham, forend de kom til kirkegården: "Da var a tilfreds, a kunde få ham at se." Præsten klappede ham på skulderen og siger: "Det må du ikke sige." Da de kommer lige forbi...
Niels Vesterheden i Volstrup sogn han havde ladet sig døbe i en smedje og havde en stud til fadder, og hvor han var, og når han pløjede, var der en hund med ham. Nu kom han en nat ind i karlekammeret i præstegården, og så var hele nuset i den gloende ild, sådan synte det da for dem. Karlene kom op på ryggen af hverandre og fik ham dreven ud. Så rendte...
Ved Galgehøjen i Dronninglund imellem Stagsted og Hedehusene har mange set, at de har kjørt med fire sorte for. Koldekonen blev henrettet der. Hun havde dræbt mange mennesker (hendes mænd) og slået dem ihjel med en knippel. Mens a tjente i Dronninglund, fandt de stumper af galgen, der sad ned i jorden. Kræn Sudergård var lægsmand og en grumme stads og...
På Hallund kjær boede en mand, som hed Søren Mogensen. Han havde ingen børn ved konen, og hun blev skyldt for at være meget slem ved ham, i alt fald blev han tungsindig og hængte sig. En gang var Smede-Niels og hans broder SmedePovl i Hallund gået ned til Flavenskjold kro at handle om noget korn. Povl var slem til at drikke, og om aftenen klokken 11 gik...
I Hammelmose er i staldenen vinduesrude, de kan sætte den i så tit de vil, så er den dog i stykker, de har vel sat den ind de hundrede gange. Det er en stor grå kat, der springer ind ad den rude om aftenen. En gang sagde en af karlene : "Da skal a nok nyse ham og lære ham til at lade den springen være," og han tager en tyk kjæp i hans hånd og vil slå...
Søren Kjær fra Dronninglund red ordonnants gjennem Rold skov. Der kommer én i en rød kappe og rider til siden ad ham. Så vil hans hest gå i grøften, men han kunde dog nok holde den på vejen. Da red den anden snært op ad ham, og sådan blev de ved. Søren Kjær havde trukket sabelen og troede jo, det var én, der vilde gjøre ham fortræd. Endelig kom de til en...
Min gammelmoder boede i Jerslev. En aften, inden det var blevet mørkt, skulde hun et ærende sønden for Jerslev by, og der er sådant et morads. Hun ser da sådan en grimme stor hest og tror nu, det er deres nabos, for de havde sådan en. Men da hun nu vil kyvse efter den for at få den til at gå af vejen, og klapper i hænderne ad den, bliver den til en...
Om vinteren i den stærkeste frost er der mange, der har set en hvid hest, der går imellem Hesselt og Ormholdt. jens mosen, ø.-br.
En gang havde en mand solgt sin hest og fået en del penge for den. På hjemvejen blev han plyndret af de rovere, der var i Hammer bakker, og de tog ej alene pengene, men klædte ham af tillige med, og han kom helt nøgen til Bilidtkro. På den tid kom Jørgen Skytte på Vrå ridende til kroen med hans hunde. Det var nu en gammel benegårdsskytte, og han havde...
Ejeren af Kobbermøllen i Jerslev havde en søn, som blev forelsket i en af pigerne, Barbara bed hun, men han måtte jo ikke få hende, for hun havde jo ingen ting. Så blev hun frugtsommelig ved ham. Nu var det på midsommersaften, og folkene samledes om Helligkilden, der jo er tæt udenfor fabrikken ; da var søunen ingen steds at finde, og Barbara var også...
Her nør ved Porses i Oster-Brønderslev har der været en galge på en bakke, og den hang der en tyv i. Så sad de en gang og drak i Bækkens kro og slog væddemål med én om, at han skulde gå hen til galgen og trække skoene af tyven ved nattetid. Det var bælgmørkt den aften, og da personen kom tilstedet, stod der en hvid hest bunden ved galgen med en hel...
Her ude ved Tylstrup er et sted, hvor to hyrder en gang blev tratte og dræbte hverandre. Der er to tuer på pladsen, men der bliver aldrig græs på dem. Jens Mosen, Ø.-Br.
En kone havde en søn, der havde været udenlands. Så havde munkene på VrejJev taget alt det, hun ejede, og da han nu kommer hjem og ser, hvordan det står sig, kjøber han sig et par stude og rejser så længe, at han kommer ned til Rom og får paven i tale. Han bestemmer, at hun skal have hendes sager igjen, og paven giver ham følgeskab med hjem. De sejlede...
Her oppe i præstegården skal have boet en præst, der hed den sorte Jens. Han var så slem til at gå på kirkegården om aftenen, og det fandt konen nu for uret. Så fik hun kusken til at tage et lagen over sig og forskrække ham. Så råber præsten: "Er du et menneske, sig, er du Satan, vig!" Sådan sagde han tre gange. Karlen bier jo for længe med at svare, og...
Der er en jomfru indmuret på Lindenborg. Hun havde omgang med hunde. I et tårn, hvor hun blev sat ind, kan de høre det råbe til visse tider. Jens Mosen, Ø.- Br.
Her oppe i Hammelmose var en gang så fint-et herskab, at herren og fruen hver kjørte i sin lukkede vogn. Der er en mølle ved vejen, og hver gang herskabet kom kjørende forbi, skulde møllen sættes. De bliver ved at kjøre efter deres død, og mollerkarlen kan høre, det dumrer, når herskabet kommer, og så brækker vandet ud, for nu sætter de jo ikke møllen....
