Når viben gjør æg i kjau-, bliver sommeren tor; på højt lnnd, bliver sommeren våd. C. Schade.
Er storken hvid...... Det slår dog ofte fejl f. eks. 1805. Storken var hvid, sommeren våd. C. S.
En tør rænd og en våd tvorn de gier hunnen hø og kvorn. j. p
da.etk.JAT_01_0_00871
Regner det på våde Per. skal det regne længe efter. Vallekilde. V. Bennike.
En mand i Kalvhave mellem Sejerslev og fiesselbjærg (Mors) skal ofte om natten have mærket noget låddenagtigt komme og lægge sig ved hans hoved, og når han tog fat på det, havde han ikke andet end en våd karklud tilbage, som også forsvandt i hans hænder. J. C. Overgård.
Niels Okholm der omme fra Brøns fortalte, at der var en gårdmand, som blev så harm en gang, da det regnede på hans ha, at han tog en tot ud og sagde: Du gamle der oppe, den skal du i alt fald ikke få våd. Hans Martensen.
Når påfuglen skriger meget, er det tegn på uvejr. A. H. Povlsen. Tør eller våd sommer, vinter.
Vi havde 4 heste for 3 fonder korn, når vi kjørte fra Højbygård til Bandholm med k.nn for herskabet. Der blev det udskibet, og vi skulde kjøre ud i vandet med det, så det stod helt op i vognkassen. Vi plejede så at lægge en kalkkasse op på tværs over vognen, og slængte sækkene der op i, for a de ikke skulde blive våde. Iver Larsen, Errindlev mark.
En kjølig maj giver meget ho, men ej for kold og ej for våd giver et godt og frugtbart år. Anders II. Poulsen.
8OO. Bliver det tort Mikkels dag. da kan man så rug i en bæk vådt det modsatte. Nik. Chr.
Regner det Peder fængsels dag, skal det blive en våd høst. Postbud Pedersen, M. Møller.
At børnene sagler, kommer deraf, at moderen, når hun laver til barsel, tager et vådt klæde i munden. J. b.
Der ligger en skat i Gudenå, sønden for Ry by. Over åen fører en bro, som ligger mellem Emborg og Ry, og imellem den bro og Guden sø er det, skatten ligger. De gamle fiskere var en gang ude at drage våd i åen, og da fik de en stor kiste med jærnhanker i vadet og fik den også op i vandskjellet. Men så kom de til at snakke, og da slap den fra dem. Siden...
To personer spiste fisk, og den ene sagde til den anden: Giv mig to af dine, så har jeg lige så mange som du. Nej, giv du mig to af dine, så har jeg dobbelt så mange som du. Hvor mange havde hver? 10 og 14.
To Svenskere søgte efter kul i Flade bakker for en to år siden. De gravede sig et stykke ind i de nordlige bakker fra fjorden af, men de fandt ikke noget. A. H. Schade. Til 2. Handel og skibsfart.
Guldsmed, guldsmed, du gjæveste fowl, flyv op te Wåhærr i din blommede kjowl å hæls ham fræ mæ å wå præst å wå dæjn, at i morgen vil vi hverken ha' blæst eller regn men godtvejr, godtvejr, godtvejr! Istemmes af Morsø's piger aftenen for der er krammarked i Nykjobing. I Vester-Han herred siger de: Marrihøn'. A. Sch.
